Tag Archives: viking

Nye museer – Moesgaard Museum

I dag åbner Moesgaard Museum for offentligheden – og der er god grund til at ønske museet, offentligheden og alle interesserede i dansk forhistorie for tillykke med det nye udstillingssted. Jeg var forbi museet i går til den officielle åbning. Det er en imponerende flot bygning og der er opfindsomhed og variation i de nye udstillinger.

Moesgaard_Museum

De besøgende følges med forfædre fra Lucy til en neandertaler ned af trappen til de arkæologiske udstillinger

Dette er ikke et større reflekterende blogindlæg eller en retvisende beskrivelse af de nye tiltag på det nye Moesgaard Museum, men til gengæld er det observationer, der er lagt ud med en dagbladslignede aktualitet, der ikke er vanlig for denne blog.

Bronzealderens storhed

De første rum jeg mødte i de arkæologiske udstillinger var om bronzealderen. En feature, der er markant og værd at bemærke i denne del af museet er den opbyggede bronzealderhøj. Den kan bestiges og oppe fra højen er der både udsigt til stjernehimlen og et view over udstillingsområdet, der giver en lyst til at komme ned og gå på opdagelse i resten af bronzealderafsnittet.

Moesgaard_Museum

Udsigt fra bronzealderhøjen, bl.a. til fine animationer om forestillingen om stjernehimlen

Nede i rummet er der flot opsatte genstande og fine digitale formidlingsdetaljer. For eksempel en animation på gulvet, der ud fra den nyeste forskning viser hvordan højene bliver bygget, ekspertskærme med uddybende fortællinger og en oversigtskærm, hvor man på en naturlig måde kan gå på opdagelse i de udstillede genstande. Et kort over udstillingsområdet er navigationen i skærmen og den er arrangeret så man faktisk får lyst til at gå ud og se nærmere på genstandene efter at have læst beskrivelsen af dem.

Moesgaard_Museum

En af afsnittets ekspertskærme. På denne fortæller bronzealderafsnittets tilrettelægger Jeanette Varberg om periodens fascination af himlen

Moesgaard_Museum

En oversigt over denne del af museet, der samtidig er en indgang til uddybende tekster om genstandene

Moesgaard Museum har fra Nationalmuseet lånt de tre velbevarede gravlagte bronzealderpersoner fra Borum Eshøj nær Aarhus. Deres historie bliver i de nye omgivelser udfoldet inde i den opbyggede gravhøj. I en del af gravhøjen dramatiseres deres fortælling gennem naturtro dukker og en lydfortælling.

Moesgaard_Museum

Personerne fra Borum Eshøj formidlet gennem naturalistiske dukker og lydfortællinger

De tre fund er placeret i en anden del af højen. Her er blot oldtidskroppenes fysiske tilstedeværelse i et stemningsfyldt rum. Det er både en mere forklarende og en mere intens formidling af de mere end 3000 år gamle østjyder end den, der kunne opleves, da de var en del af Nationalmuseets nyeste oldtidsudstilling.

Moesgaard_Museum

Dette fotografi af det hvælvede stemningsfulde rum, hvor de tre begravede ligger yder ingen retfærdighed til, hvordan rummet virker – hvis man vil opleve det, må man tage ud til Moesgaard

En fortælling om en hær

Den næste udstilling jeg så var om Illerup Ådal fundet, der er et fund med dramatik og mange historier. I det gamle Moesgård nød jeg at være i den smukke og enkle udstilling om fundet, særligt efter at historien om de dramatiske begivenheder fik tilføjet den mere aktiverende og legende del Laguthewa Togt.

Nu formidles historien med et helt andet greb, der også fungerer. Det er en mere styret fortælling og med effekter der griber os besøgende. Først kommer man forbi et hærget hus. Soldaterne er på vej til slagmarken, men har været forbi her og plyndret hjemmet. Krigens gru og den ruin, der er tilbage, giver denne jernalderhistorie en foruroligende nutidig relevans.

Moesgaard_Museum

Det hærgede hus, hvor dagliglivs genstrande fra jernalderen udstilles

Moesgaard_Museum

I soldaterlejren før slaget. På særmene bag de udstillede genstande er der silhuetter af soldater der venter eller forbereder sig til kamp.

Næste rum er en soldaterlejr før slaget. Animationer viser dagliglivet i lejren og der er en stilhed før stormen stemning i rummet. Med god grund.

Udstillingen forsætter gennem en mørk indgang til et aflagt rum, hvor slaget mellem den invaderende hær og de forsvarende østjyder foregår. Os besøgende er fanget mellem to projektioner, som fylder hele rummets længe. Hver væg viser en hær, som puster sig op og går til angreb.

Moesgaard_Museum

Den ene hær rykker frem mod en på fra den ene side …

Moesgaard_Museum

og den anden rykker frem fra den anden side – og slaget kan begynde …

Slaget raser omkring en og når det slutter og de slagne ligger på slagmarken viser det sig, at de mørke skrå elementer under projektionerne, i virkeligheden er montre, hvor udvalgte smadrede skjolde, lanser og bæltespænder nu belyses.

Moesgaard_Museum

Efter kampen hvor de faldne ligger på slagmarken

Moesgaard_Museum

og deres efterladte genstande pludseligt kommer til syne i montrerne under projektionen

De er i denne form ikke oldtidsgenstande, der udstilles, men vidner til et slag og en dramatisk historie.

Den sidste del af Illerupfortællingen kommer i det næste rum, der er i to etager. Det er ofringen. På væggene ses tilskuerne til de ofringsseancer, der fandt sted ved Illerup Ådal for ca. 1600 til 1800 år siden og de ofrede dyr og genstande er udstillet i det plan man kommer ind i og i ”mosen” som er etagen nedenunder.

Moesgaard_Museum

Ved ofringsafsnittet af Illerup Ådal udstillingen vises de mange forskellige typer af fund – og kendere af den gamle Illerup Ådal udstilling kan nikke genkendende til denne virkningsfylde præsentation af spyddene

Fortællinger fra vikingetiden

Et tredje større afsnit i den arkæologiske udstilling er vikingetiden. Det havde jeg personligt glædet mig meget til at se, da jeg selv for 3-4 år siden var en del af den arbejdsgruppe, der lavede Syv Vikinger. Den udstilling, som var den første version af det, der i dag kan ses i den nye museumsbygning. Hovedgrebene i den nye udstilling er de samme. Den besøgende kan besøge Aros, vikingetidens Aarhus, eller en række geografiske lokationer som Aros havde forbindelse til, og ligesom i Syv Vikinger kan den besøgende ved indgangen vælge en person, symboliseret ved en attribut for personen (f.eks. et kors eller en kam).

Moesgaard_Museum

Attributterne, der skal vælges før besøget, har en RFID tag i sig som aktivere fortællinger forskellige steder i udstillingen

Når denne attribut lægges bestemte steder i udstillingen, får du den valgte persons historie fortalt. Som noget nyt kan man nu også vælge museumsinspektør Hans Skov, der så er en faglig arkæologisk stemme i stedet for de dramatiserede figurer, som museet denne gang har udviklet sammen med filminstruktør Aage Rais-Nordentoft. Udstillingen er blevet lidt luftigere og Aros-delen har fået en mere konkret byudtryk, hvilket klæder udstillingen.

Moesgaard_Museum

Porten i Aros opbygget i tømmer

Styrkerne og svaghederne er de samme. Udstillingen giver i sjældent gennemført grad de besøgende en mulighed for at komme tæt på en person fra fortiden og der er en stærk scenografi, som gør udstillingen til meget mere end en genstandsfremvisning. Dem, der se udstillingen uden at have valgt person eller uden at have forstået formidlingskontrakten, kan på den anden side opleve en noget fragmenteret fortælling og en manglende kontekst til at forstå de store iscenesættelser med. Personligt synes jeg, at fordelene også i denne version af udstillingen er større end ulemperne.

Moesgaard_Museum

Rummet om Ingelsheim, den by hvor Aros’ første biskop Reginbrand i 948 deltog i et kirkemøde

Det nye Moesgaard Museum har mange flere nærværende fortællinger end arkæologiske udstillinger ofte tilbyder, og der er mange gode bud på hvordan teknologi kan understøtte fortællingerne. Enkelte steder virkede teknikken ikke optimalt, og jeg håber for museet, at de hurtigst muligt får rettet fejlende, da manglende respons og sorte skærme er værre end ingen skærme. Der er også flotte iscenesættelser, der virker meget nutidige og betagende, men som jeg er spændt på om også virker ligeså godt om 3-5 år, eller om det er noget, der vil virke mere altmodisch end de genstande, de er ramme om.

Bronzealderen, Illerup Ådal og vikingetiden var de dele af det nye Moesgaard jeg fik mulighed for at opleve i går – og det kalder på et genvisit. For ikke at tale om at opleve alt det, der også åbner for offentligheden i dag og som jeg ikke fik set ordentlig:

  • Den nye etnografiske udstilling om forholdet til døden, der er den del jeg glæder mig allermest til at se,
  • projektet om Gundestrupkedlen, hvor de besøgende ved at føle på reliefferne får fortællinger fra fundet,
  • et konserveringslab a la det, der er i det arkæologiske museum i Herne,
  • trappen ned til udstillingerne, hvor der er modeller af vores forfædre fra Lucy til Neaderthalerne – de er virkningsfuldt til stede gennem figurer og de er gennem kikkerter visuelt formidler takket være et samarbejde med interaktions- og designfirmaet Art+Com
  • og Grauballemanden, ham tør jeg vædde på må være et sted i de nye udstillinger.
Moesgaard_Museum

En figurgruppe bestående af aboriginer Paul Gurrumuruwuy, tjukteren Galina Ainatgual og den engelske fysiker Stephen Hawking møder en før den etnografiske udstilling. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det glæder jeg mig til at finde ud af næste gang jeg besøger Moesgaard

Tillykke Moesgaard. Og til alle jer der gerne vi se varierede bud på hvordan oldtiden kan formidles: Glæd jer og tag ud og bliv inspireret på Moesgaard.

Reklamer

6 kommentarer

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling

Vikings on display

Vikinger er et brand og et begreb, der hos de fleste danner billeder af kamp, eventyr og historier.

Viking 11.2013 465

Vikingeskibet Roskilde 6 i Nationalmuseets udstilling Viking

Vikinger er også populære. Bøger om vikingetiden kommer i en lind strøm og i år har det også været muligt at se, hvordan vikingestoffet kan omskabes til ambitiøse museumsudstillinger. To af de museer, der har nogle af de fineste vikingetidssamlinger har præsenteres hver deres version af perioden. Den ene er udstilling Vikings! fra Historiska Museet i Stockholm og den anden er det danske Nationalmuseums udstilling Viking. Førstnævnte er en vandreudstilling, der lige nu kan ses i Sydney og som tidligere var i Edinburgh og i hollandske Assen. Nationalmuseets udstilling vises frem til 17. november i København før den rejser videre til British Museum i London og Museum für Vor und Frühgeschichte i Berlin. Det er publikumsmæssigt tilsyneladende også en succes at lave udstillinger om vikinger. Historiska Museets vikingeudstilling havde jeg i maj mulighed for at se på Scottish National Museum i Edinburgh. Det var en velbesøgt lørdag, hvor det var nødvendigt at købe billet til et særligt tidspunkt og det samme billetprincip er brugt ved Nationalmuseets udstilling.  Da jeg besøgte den i sidste weekend var alle prebookede tider taget, og gæster stod i kø for at komme ind til udstillingen.

Viking 11.2013 519

Det luner en museumsmands hjerte at se kø foran en kulturhistorisk udstilling

Det er to forskellige greb, der er lagt ned over fortællingen om vikingernes verden i de to udstillinger og det er forskellige oplevelse gæsterne får ved besøget. Begge udstillinger har genstandene som det centrale, men hvor Nationalmuseet har lavet en æstetisk flot udstilling, der tænker i samlede greb, har Historiska Museet i højere grad arbejdet med overblik og variation.

Stemningen og iscenesættelse i København

Nationalmuseet har lavet en meget stemningsmættet udstilling. Når man som gæst går ind i museets Egmonthal skal øjet først vende sig til den dunkle belysning. Der er arbejdet med mørkt træ og en dramatisk scenografi, der bringer en væk fra vor tids dyrkelse af det lyse og lette.

Viking 11.2013 456

Flammer på væggene i udstillingen Viking

Central i udstillingen, både fysiske og dramaturgisk er skibet: Det 36 meter lange vikingeskib Roskilde 6 fra 1020’erne, som blev fundet i forbindelse med, at Vikingeskibsmuseet blev udvidet i 1997. Skibets størrelse betyder noget for oplevelsen og denne del af udstillingen er den mest gennemarbejdede. Modsat det forhøjede podie, hvor der mens jeg var i udstillingen hele tiden stod gæster og betragtede skibet, er der animerede film som viser skibet til søs – både ved kyster og i høje bølger på åbent hav. Det virker og mange gæster stod og blev fanget af iscenesættelsen og dramatikken.

Viking 11.2013 464

Filmiske effekter og Roskilde 6

Den kraftige iscenesættelse af rummet har også en pris. Det er et meget dunkelt udstillingsrum og efter min smag også noget ensformigt i sin udformning. Den dunkle lyssætning kunne fint have sat en stemning i begyndelsen, men jeg er overbevist om, at en variation i virkemidlerne vil kunne have skærpet sanserne og styrket fortællingerne. Efter at have passeret skibet er der afsnit om Magten & Æren og om Tro & Ritual. Disse to afsnit har ligesom resten af udstillingen flotte og unikke genstande, men i stedet for, at de bare ligger sobert og korrekt udstillet i et ellers mørk rum kunne de historier, der er i disse genstande være understøttet af en omgivende fortælling – ligesom at skibet bliver i udstillings centrale del. Man kunne have været i stormandens hal, i offermosen, i den tidlige kristne kirke eller bare et andet sted end i en dunkel-dramatisk udstillingshal.

Viking 11.2013 479

Afsnittet Tro & Ritual i udstillingen Viking

Dunkelheden gjorde desværre også, at der steder blev for mørkt. Helt galt var det ved det afsnit, hvor der var aktiviteter med at prøve tøj og våben. Ideen med at lave aktiviteter centralt i udstillingen er ellers rigtig god, og på papiret er det også en fin ide at lade det ske lige ved skibet, men den dunkle stemning gør, at det oplagte fotospot ikke rigtig fungerede som et fotospot.

Viking 11.2013 460

Fotospot?

Overblik i Edinburgh

Vikings! i Edinburgh var en lysere og meget mere åben udstilling. Det var ikke en center-genstand som i København, men til gængæld var det nemmere at får overblik over hvilke fortællinger udstilling handlede om. Den var brudt ned i klassiske emner som Family, Houses, Worship, Crafts, Living/Dead, Business og Over the Sea og et gennemgående træk var, at der blev fokuseret på de personer der levede dengang.

01_studio_exhibit_VIKINGS_08_large

Historiska Museets vandreudstilling Vikings!

De lysere rum havde det gjort muligt at tage gode billeder af familien sammen på museum, hvis det ikke var fordi, at museet i Edinburgh havde den regel at fotografering (også uden blitz) var forbudt i udstillingen – men er det også vigtigt at kunne fotografere hinanden. Ja – det er det. Museer er steder for fællesskabet og organiseringen af museernes udstillinger bør have det in mente. Det skal være muligt at tage gode billeder af knægten, der kan findes frem når man kommer hjem eller som kan deles med farmor, facebook-vennerne eller hvem man nu deler sit livs oplevelser med. Oplevelser skal kunne deles.

De billeder der illustrere udstillingen her er derfor heller ikke mine egne, men dem jeg kunne finde på hjemmesider, der gerne deler deres materiale.

Afsnit om håndværk, der havde en lydside fra en smedje – det virkede stressende ved selve afsnittet, men generelt stemningsskabende i rummet

Der var et gennemgribende design, men de forskellige temaer have sin egen form og signatur-scenografiske element. Noget af det var måske lidt fortænkt, men det havde den klare funktion, at den ene fortælling var til at skelne fra den anden. Der var også nogle af dem som virkede rigtigt godt, f.eks. installationen hvor de fundne jernsøm var hængt op så man kunne se, at de engang havde været del af et vikingeskib.

Interaktionen

Begge udstillinger arbejder med installationer, både analoge og digitale. I København er der som nævnt mulighed for at prøve tøj og løfte våben, i Edinburgh var der er også rekonstruktioner, som kunne røres ved og en fin detalje med siddepladser, hvor gæsterne kunne sidde på lammeskind og spille vikingebrætspillet Nefatavl, noget flere gjorde, da jeg besøgte udstillingen.

Med hensyn til digitale interaktions- og spilelementer var der i Edinburgh flere gode enkeltspil. Vikingesamfundets forskellige typer blev formidlet ved, at man på en skærm skulle give en viking tøj på og genstande med sig – og så bagefter blev man præsenteret for, hvilke type man havde lavet – warrior, farmer, lady in the house, völvan, the unfree osv. Et fint spil, der gennem leg præsenterede vikingetidens opdelte samfund. Ved siden af skærmen med spillet var der så rekonstruktioner af noget af det tøj, der kunne vælges.

01_studio_exhibit_VIKINGS_06_large

Et andet sted var der en installation om gudeverdenen og et tredje sted et spil, hvor et vikingeskib skulle bygges ved at de rette ressourcer blev fundet. Også den installation fungerede godt.

Nationalmuseet havde gået en anden vej og valgt et koncept, hvor et samlet spil førte gæsterne gennem udstillingen og samtidigt fungerede som et børnelag i formidlingen. Jeg var på besøg på Nationalmuseet med min 9 årige datter. Vi blev begge grebet af spillet og gennem de fem spilstationer fik vi handlet, valgt udstyr, mødt kongens hird, ofret til guderne og plyndret franske kloster og solgt friller i Dublin. Og vi var stolte vikinger, da vores figur efter endt dåd blev kåret til at være vis og modig. Jeg tror ikke at spillet vil have haft samme underholdningsværdi, for dem der ikke havde glæden af at have et barn ved sin side, men for Naja og jeg var spillet var en succes. Det gjorde dog, at far nogle gange måtte springe montre over eller bruge sine overtalelsesevner for at nogle af montrerne med genstande også blev studeret – men igen, fællesoplevelsen er en ligeså vægtig en grund til museumsbesøget, som de udstillede genstande.

Viking 11.2013 481

Et kort aktivere de enkelte konsoller

Viking 11.2013 452

og opgaver løses, mens strukturer i vikingetidens samfund overvejes og diskuteres

Til sidst i udstillingen var der en fin runeinstallation, hvor det som man skrev med latinske bogstaver på et tastetur blev lavet om til runer på en runesten. En lignende princip havde Moesgård Museum i en installation for år tilbage på deres runeudstilling, men det gjorde jo ikke oplevelsen på Nationalmuseet ringere.

Viking 11.2013 487

Viking 11.2013 495

Viking 11.2013 499

Det digitale havde også sneget sig ind i museumsteksterne i København. Her var der et par tablet ved hver montre. I monstrene var genstandene diskret markeret med et nummer og på tablet’en kunne man så gå på opdagelse i de op til 30 numre gennem tryk på skærmen. Det er et system der ses andre steder, blandt andet i Danmarks Krige, den nye permanente udstilling på Tøjhusmuseet – og jeg håber, at det er en grille, der snart får en ende. Også på Nationalmuset var der desværre skærme som frøs, og der var flere steder kø til skærmene, der pga. af muligheden for længere tekster også nogle steder havde fået en for lang tekst.

Viking 11.2013 451

Teksten til de udstillede genstande i Nationalmuseets Viking skulle læses på skærm

I Edinburgh var der i stedet baggrundsbelyste tekster, der var korte og placeret så flere kunne se dem.

Fokus på genstanden

I begge udstillinger var der fokus på de arkæologiske genstande. De blev sobert vist frem og historien om tiden fortalt ud fra dem. Tidens dramatiske begivenhedshistorie blev desværre ikke dyrket, nok fordi, at genstandene til ikke var der – og at det var den væsentligske kriterier for valg af emner. I Edinburgh var udstillingen og dermed emnet nemmere at overskue og forstå, og der blev gjort et hæderligt forsøg på at dække de fleste aspekter ved vikingernes verden, inkl. en lidt kompleks beskrivelse af den nordiske mytologi. Det var en forklarende udstilling. Nationalmuseet har derimod kastet loddet på stemning, scenografien og iscenesættelsen omkring skibet. Ved skibet kom der lidt af de fortællinger om eventyr og virketrang, som kunne mangle i de velordnede montrer fyldt med genstande.

Viking 11.2013 508

Sagaerne, fortællinger og den 1800- og 1900-tals dyrkelse af vikingerne som skabte periode mangler desværre. Det sidste er en metahistorie, der kan være svær at fortælle, men alligevel er det for mig at se en af de vigtige historier omkring perioden – at vikingetiden netop blev vikingetid med alle de dramatiske og nationale hentydninger og fortællinger, fordi perioden blev opdyrket i 1800-tallet samtidigt med – og som en del af – den nationale opblomstring. Det er et emne som begge museer har været opmærksom på i deres undervisningsmateriale, men desværre var det ikke noget der fandt vej til selve udstillingen i København. I Edinburgh afsluttes udstillingen med lidt om emnet foruden, at de har en rigtig fin installation, hvor de med tungen i kinden og gennem et skyggespil lader en vikingehjelm få horn på.

Ligesom med det digitale spil, hvor man vælger tøj er der humor og udstillingsdesignet lader en selv deltage og skabe en historie (hornhjelmen), som man så bagefter finder ud af primært er en nutidig konstruktion.

Skyggen af den ikoniske, men ikke så korrekte hornhjelm

Gæsterne kunne selv placere hornene foran hjelmen ved et hive i et håndtag

Begge udstillinger er besøg værd – både for dem der kan lide at komme lidt tæt på vikingerne og deres genstande, men også for se det greb der bruges – eller vælges fra.

Viking 11.2013 444

Introrum i Nationalmuseets Viking, hvor vikingernes rejser blev vist sammen med billeder fra destinationerne

Montre i Vikings!-udstillingen i Edinburgh om handel

Vikings!
Udstillingen Vikings! (også benævnt som We call them Vikings) er lavet af Historiska Museet i et samarbejde med det østrigske udstillingsfirma MuseumsPartner. Den kan ses på Australian National Maritime Museum i Sydney frem til 2. februar 2014 og senere på Royal BC Museum i Victoria, Canada og i Stockholm.

Link:

http://www.historiska.se/home/exhibitions/Touring-exhibitions/We-Call-Them-Vikings-en/

http://youtu.be/abo3IQI4_MM

http://www.flickr.com/photos/nationalmuseumsscotland/sets/72157632541362531/

Viking
Udstillingen Viking er lavet af Nationalmuseet i samarbejde med British Museum i London og Museum für Vor und Frühgeschichte i Berlin, hvor den senere skal vises. Den kan ses i København frem til 17. november.

Link:

http://natmus.dk/nationalmuseet/udstillinger/saerudstillinger/viking-2013/

2 kommentarer

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling

Vikingedage i York

Rejsebrev fra Viking Festival i York, torsdag 24. februar 2011

DSCF4307

Erik Chalatsis fra Bork Vikinghavn, Sara Heil Jensen fra Moesgård Museum og Benjamin på tur

Uge otte er den engelske vinterferie og i York betyder det Jorvik Viking Festival. En uge med over 40 aktiviteter, der primært handler om vikingetiden, men som også kan have afstikkere som fremvisningen af Monty Python and the Holy Grail. Vi er tre museumsfolk, der er herovre i et par dage for at se hvordan vikingetiden her bliver formidlet. I dag gik turen lidt uden for York by til Yorkshire Museum of Farming i Murton Park. For over 15 år siden fik ildsjælen Dave Thirlwall overbevidst museet om, at de skulle bygge en ”Viking Village” hvor børn kunne udforske, føle og lære om vikingetiden. I dag huser museet også et Roman Fort, Celtic Roundhouses, et Tudor Farmhouse og et 2. verdenskrigsmiljø og har kontakt med omkring 60.000 skolebørn om året.

Kl. 11 skulle vi besøge arrangementet Be a Viking!. Det var sat til at være et børnearrangement og vi havde også forberedt os ved at have Saras femårige søn Benjamin med. Vi blev mødt af Michael, der fortalte at han her var kendt som Kvel Ulf. Alle var tryllebundet af Michaels fortællinger og hans måde at engagere publikum på og efter en halv time var børn som voksne kommet i vikingetøjet. ”Tøjet” var en kofte i tyndt stof, en hue eller tørklæde til håret og en et reb til at binde om livet – billigt, simpelt og det virkede, nutidsidentiteten blev gemt lidt væk og alle var opsatte på at komme ud og opleve Vikingelandsbyen.

York 250211 1

DSCF4294

I løbet af de to timer arrangementet i alt tog havde vi lært at lave en lille keramikskål, der kunne bruges som en lampe, lave et ”vikingespil”, dvs. tegne en spilleplade på et stykke stof og komme i ”vagtskole”, hvor der blev løftet spyd, råbt og angrebet en fjende. Til sidst samledes alle i langhuset, hvor en af Michaels vikingekollegaer Svend fortalte om mad og huset i vikingetiden. Rummet var mørkt og røgfyldt, demonstrationerne blev lavet med publikumsinddragelse og alle var også med her og fik en god oplevelse.

DSCF4295

Tranlampeproduktion

Efter besøget i Viking Village havde vi en snak med udvikleren af konceptet Dave Thirlwall. Daves mission var at formidle historier til skolebørn ud fra devisen ”Jeg hører og jeg glemmer, jeg ser og jeg husker, jeg gør, og jeg forstår”. Levendegørelse var derfor hans naturlige valg som formidlingsform. Dave ville meget gerne dele sine erfaringer og havde nogle klare pointer undervejs i vores snak med ham:

  • Økonomisk selvstændighed. Levendegørelsen i Murton Park får ingen offentlig støtte – for så er der heller ikke noget at fjerne. Målet er at lave en god menneskebåren formidling, som skoler og private gerne vil betale for. Ved selv at planlægge de veje indkomsten kommer ind kan de bedre planlægge hvor mange formidlerne der både på den korte og den lange sigt skal bruges på formidlingen – og antallet er formidlere er vigtigt for at give den rigtige oplevelse.
  • Fokus på oplevelser gennem handling. Vikingelandsbyen var langt fra nøjagtige i detaljerne. Den skulle tjene som gode omgivelser til at lave vikingeaktiviteter og det var aktiviteterne – ikke de fysiske detalje – der skulle åbne for en dybere forståelse af tiden. Det er bedre at følelsen er autentisk end bygningerne. Fejl og manglerne ved bygningerne med videre skal man være ærlige om, men ikke gøre til en sag. De ”moderne” eller tolkede aspekter bliver så også brugt til at formidle vikingetiden med – hvorfor valgene var lavet, hvad det egentlig er man ved osv.
  • At vise fortid – ikke at være fortid. Dave ville ikke lave førstepersonsformidling forstået ved at de agerende i landsbyen skulle lade som om at de kom fra vikingetiden. De skulle præsentere sig som moderne mennesker, det her på dette sted påtog sig en vikingeidentitet og bad publikum om at følge med dem ind i forestillet fortidigt univers. Det var for dem en ærligere og en mere imødekommende måde at møde gæsten på.
York feb 2011 4

Martin Brandt Djupdræt, Dave Thirlwall fra Murton Park, Sara Heil Jensen

Dave fortalte også om at rekruttere engagerede personer til steder. Hans kollegaers uddannelse var ikke det vigtigste for alle skulle alligevel læres op. Dels med basal faglig viden, men i ligeså høj grad med ”the magic recipy” – evnen til at møde publikum og kontakten med dem. Oplæringen skete ved, at man var føl på aktiviteterne så længe som man synes man havde brug for det. Evalueringen af besøget var også vigtigt for Dave. Alle skoleklasser udfyldte et kort spørgeskema om deres besøg – og det gjorde alle de ansatte også efter hver arbejdsdag. De ansatte ud fra devisen om, at det fik dem til at reflektere over deres formidling og løbende komme med forbedringsforslag til stedet. Bare processen med at overveje dagen gjorde dem til bedre formidlere. Samtidig havde evalueringer ifølge Dave også den pointe, at når forskellige ” bureaucrats” ville have beviser om stedet nytte, så havde han mere papir end de kunne stille op med – og her lød han som en der talte ud fra bitter erfaring.

De var nogle meget inspirerende timer i Murton Park og gav eftertanke på en række punkter:

  • Levendegørelse er om levende mennesker. Gode formidlere, der kan læse en gruppe er derfor altafgørende. Her var Michael, Svend og de andre tre formidlere vi mødte på pladsen i særklasse.
  • Autenticitet er mere end de fysiske ting. Jeg vil mene, at de fleste gæster efter besøget havde en opløftende udefinerbar fornemmelse om, at nu havde man forstået lidt om levevis i vikingetiden – og i hvert fald forstået at dagligliv er meget andet end det man selv kender. Den følelse ville ikke være kommet, hvis der kun kunne formidles med det man var sikker på var rigtigt eller at miljøet var lavet så korrekt så det af økonomiske grunde ikke aktivt kunne bruges af de mange besøgende der uge efter uge kom på stedet.
  • Test tingene så realistisk som muligt. Mange gange komme man som professionel og bestræber sig på at stå uden for formidlingen og nøje analysere hvad det er der sker derinde. Det giver et handikap i forhold til at forstå de følelser formidlingen vækker. Inden for IT udvikling er der en regel om at teste produkterne så realistisk som muligt. Skal en mobiltelefonapplikation testes skal det ske der, hvor den skal bruges og ikke ved skrivebordet. Det samme bør man også efterleve ved museums- og arrangementsvurderinger. Skal man se på en børneaktivitet er det en rigtig god ide at have et barn med. Med Benjamin i vores gruppe kunne vi nemmere falde ind og gennem hans opmærksomhed fik vi også øjnene op for aspekter vi ellers ikke havde set.

Torsdagen bød også på en teaterforestilling i en kirke tilknyttet Institut of Early Music. Dette arrangement var også en påmindelse om, at stemning og følelser er forbundet med forståelse. North Country Theatre spillede deres egenproducerede stykke Egil Skallagrimson keeps his head. Det var en fortolkning af en del af Egils saga, ikke fremført som et egentlig teaterstykke, men mere som en slags kommenteret skaldefortælling. Denne form virkede rigtigt godt og fik også en til at tænke over hvad sagaerne egentlig havde været og hvordan de en engang blev formidlet. Som dramaer fremført for et publikum og utvivlsomt også med dramatiske effekter indlagt. I dag kender vi primært sagaerne som tekst, og mange gange bruges de også med tekstens troværdighed på trods af de indlysende kildekritiske problemer der er forbundet med det. Men denne tekstlighed er jo ikke tro mod sagaernes oprindelige form. Det var rigtigt godt at se et stykke som dette, komme ind i det fremførte dramas rum og gennem det helt banalt tænke tanken – ja selvfølgelig det var på denne måde, og ved at skabe disse følelser og oplevelser hos publikummet i langhuset, at disse historier levede videre gennem tiden – og i sidste ende formede vores billede af mentaliteten i vikingetiden.

DSCN1307

Egil Skallagrimson keeps his head

1 kommentar

Filed under Diverse

En Viking Bluecheese m.v.

Der er egne, som har historiske periode knyttet til sig. Det kan ud fra et rent historiefagligt synspunkt være mere eller mindre retfærdigt, men det rokker ikke ved, at nogle gode historier er blevet fortalt så tit og så godt, at de er gledet ind i en regional eller global historiebevidsthed: F.eks. romerne/Italien, Wild West/Amerika og vikingerne/Skadinavien.

Professor Doeplers kostumetegning af skurken Hunding med hornhjelm til opførelsen i 1876.

Jeg tænker på dette, fordi jeg lige har spist et stykke med Viking Blue, der er en økologisk blåskimmel ost fra et mindre dansk mejeri. Det illustrerer også meget godt, at disse site regionale historiebrand nødvendigvis ikke har deres udgangspunkt i museerne eller andre der professionelt beskæftiger sig med forskning og formidling af fortiden.

I Danmark er der flere steder der har vikingeudstillinger og der er også nogle rigtigt fine site specifikke vikingesteder, som der er knyttet formidling til, men taget i betragtning af, hvor markant et historiebrand vikingerne er for Danmark, er der jo egentlig ikke meget – i forhold til alle de andre historier museerne disker op med.

Vikingerne er til gengæld blevet folkeeje, enhver kan tegne en viking og der er skabt en rimelig klar ide om hvem en viking er – og dermed kan vikingen som symbol bruget til meget. Jeg blev i dag gennem Katty Wahlgrens blog gjort opmærksom på at ordet ”viking” i sidste uge røg op på Twitters top ti liste, hvilke havde sin begrundelse i en markant spillerrokering i den american foldboldklub Minnesota Vikings.

Læs her hendes betragtninger om brug af vikingebegrebet, der i disse uger i Norge og Sverige har fået ekstra opmærksomhed ved at den norske major Rune Wenneberg er blevet afbilledet under navnet Major Valhall i tabloidavisen VG med vikingehjelm m.v. fulgt af udtalelser som ”krig er bedre end sex” og en video hvor han bruger kampråbet ”Til Valhal”.

På VGs facebook side http://www.facebook.com/norgeikrig går debatten lystig om disse udtalelser og den norske krigsførelse i Afghanistan.  I sidste fredag gæstede Major Valhall det populære svenske talkshow Skavlan, hvor han tager afstand til sammenknytningen til vikingesymboler. Interviewet kan ses her 34:50 inde i klippet.

Igen et ekstempel på at vikingesymbolerne lever deres eget liv væk fra historikere, arkæologer eller hvem der ellers synes at vide noget om perioden. Vikingerne dyrkes nu også på museerne. Moesgård Museum og Ringkøbing Skjern Museum har lige ansat folk til at udvikle levendegørelse af vikingemiljøer og ny vikingeudstillinger er under planlægning i Stockholm, København og Århus.

Og hvorfor er det nu de der vikinger blev så populære? Jeg tror blandt andet det har noget med den fjollede hornhjelm at gøre, som vi kan takke en tysk scenograf og professor Carl Emil Doepler for. Det er en nu helt anden historie. Særligt interesserede kan læse lidt om den i denne operaanmeldelse.

Mere interesseret?

Her er lidt forskelligt litteratur om emnet:

Bøger og artikler generelt om brugen af vikinger og vikingemyten

Djupdræt, Martin: Billeder af vikingen, 1998

Djupdræt, Martin Brandt: Vikingen til forskellige tider, i: Rubicon 12. årgang, nr. 2, 2004

Djupdræt, Martin Brandt: Vikingen – En helt skifter ham. Udgivet i forbindelse med Den danske helt i 1000 år, en særudstilling på Museet på Koldinghus i 2003. Findes kun online på: http://www.koldinghus.dk/Default.aspx?ID=249

Drews, Ute: Unsinkbar! Das Wikingerschiff in Werbung, Kunst und Alltag. Katalog zur Sonderausstellung. Wikinger Museum Haithabu. 2007

Hobolt, Nina ( red.): Da guder var guder og helte var helte.Udstillingskatalog. Nordjyllands Kunstmuseum. Aalborg 1992

Roesdahl, Else. 1994, Vikingerne i dansk kultur, i Fortid og Nutid, s. 158-172.

Roesdahl, Else & Preben Meulengracht-Sørensen (red): The Waking of Angantyr. 1996 (antologi der bredt ser på brugen af vikinger I europæsike historie og kultur)

Wilson, David M.: Vikinger og Guder i Europæisk kunst, 1997

Artikler der særligt ser på vikingernes hornhjemen eller Wagners brug af hjelmen

Djupdræt, Martin Brandt: Operaen, historien og hjelmen, udgivet på www.historie-online.dk, se artiklen her: http://www.historie-online.dk/special/artikler/opera_ringen.htm

Frank, Roberta: ‘The Invention of the Viking Horned Helmet’,in International Scandinavian and Medieval Studies in Memory of Gerd Wolfgang Weber, 2000. (Roberta Frank fortæller også om hornhjelmen ca. 11 min inde i dette BBC program fra 2005, The Viking Way:www.bbc.co.uk/radio4/history/viking_way/viking_way_20051102.shtml)

Frank, Roberta: Wagner’s Ring, North-by-Northwest, i: University of Toronto Quarterly Volume 74, Number 2, 2005

Meinander, C.F: Vikingahjälmen i saga och sanning, i: Bland böcker och människor. Uddevalla, 1983.

Artikler, særligt om vikinger og nazistisk historieforskning

Lauridsen, John T.:“Nu gjalder luren”. Fortiden i DNSAP’s tjeneste. Fund og Forskning 32, 1993.

Lauridsen, John T.:“Vikingernes sande efterkommere”. Magasin fra Det kongelige Bibliotek, 7. årg. nr. 4, marts 1993.

Pedersen, Lars Schreiber: Dansk arkæologi i hagekorsets skygge 1933-1945, i KUML 2005. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. 2005

Hansen, Ole Thirup Kastholm: Forfalsket forhistorie. Arkæologisk svindel og selvbedrag, i KUML 2003. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. 2003

Ja, vikingerne er en stor nutidig inspirationskilde, se f.eks. Steve Colbert i dette indslag om løsningen for den amerikanske økonomi:

http://www.youtube.com/watch?v=bZeQiJIvejg

 

1 kommentar

Filed under Diverse, Kulturhistorie

Sommer på vej – og Vikingetræf

Sneen smeltede løs i dag og jeg synes sommeren skal skimtes derude. Så bliver det tid for museernes mange dejlige festivaller med videre. En af de store i dette område (Østjylland) er Moesgård Vikingetræf, der er lige er lagt på Facebook som en begivenhed – ses vi?

vikingetræf2008

http://www.facebook.com/event.php?invites&eid=329100816098#!/event.php?eid=329100816098&ref=nf

Skriv en kommentar

Filed under Diverse