Tag Archives: Klosterlund Museum

Nye danske museer og sites i 2020

At coronapandemien ramte de danske muserne på en helt uventet måde i 2020, er der ikke tvivl om. Særligt de store museer, med stor egenindtjening kom ud i svære økonomiske problemer, og som en undersøgelse fra Organisationen Danske Museer tydeligt viser, så havde pandemien en gennemgribende indflydelse på museumssektoren. 80% af de adspurgte museer havde færre besøgende i 2020 end året før. Seks ud af 10 museer havde en lavere omsætning i 2020 end i 2019. Halvdelen af ​​museerne havde et tab på mere end 25%, og hvert fjerde museum oplevede et tab af omsætning på mere end 40%.

Nye museer i 2020

Men på trods af denne helt uventede storm gennem museumssektoren var 2020 også et år, hvor der åbnede en række nye museer. Jeg vil tro, at alle de herunder nævnte steder er blevet realiseret gennem store generøse fondsbevillinger. Projekterne var derfor i mindre grad afhængigt af museets egenindtægt, men da langt de fleste af de nævnte udstillingssteder er nye initiativer hos eksisterende museer, som i år har kæmpet med at gentænke sig selv, så er det endnu mere imponerede og opløftende, at disse nye kulturtilbud blev etableret.

2020 var et jubilæumsår for både besættelsen og befrielsen af Danmark i forbindelse med 2. verdenskrig. Markeringerne blev ikke som planlagt, men i sommers kunne der genåbne to museer, der med hver deres selvsikre formidlingstiltag formidler historien om Danmark under Besættelsen.

Frihedsmuseet i København, der er en del af Nationalmuseet åbnede i juni og Besættelsesmuseet i Aarhus, der er en del af Den Gamle By kunne åbne i august.

Besættelsesmuseet i Aarhus

Besættelsesmuseet i Aarhus

En anden jubilæumsmarkering, der var tiltænkt at få fuldt skrald var 100 året for Genforeningen. Meget måtte aflyses, men på Sønderborg Slot kunne Museum Sønderjylland i januar åbne den nye permanente udstillingen 100 år med Danmark – Sønderjylland siden Genforeningen.

Også i Sønderborg genåbnede et helt museum, der også formidle dansk-tyske forhold i de sidste 100 år. Der er Deutsches Museum Nordschleswig, der formidler det tyske mindretals historie.

Der var også andre museer som åbnede i 2020.

Sydvestjyske Museers fik et nyt medlem i familien med Hex! Museum of Witch Hunt i Ribe.

Københavns Museum kunne i januar efter flere års forberedelse åbne i helt nye lokaler i Stormgade. Og museer er i år en af de 27 nomineret museer, der kan vinde en pris ved European Museum of The Year Award til maj.

Untitled

Et andet sted på Sjælland, hvor der også åbnede et museum som har være flere år undervejs, var i Fensmark. Der kunne Museum Sydøstdanmark åbne Holmegaard Værk i Holmegård Glasværk oprindelige lokaler

Og i Sagnlandet Lejre kunne de i juni indvie Kongehallen, Danmarks største vikingehal.

I det jyske åbnede Museum Midtjylland i 2020 Klosterlund Museum, der fortæller om områdets natur, tørveindustri og hedeopdyrkning i en gammel tørvefabrik i Stenholt skov.

121058588_1354785134860081_5911388585535073015_n

Klostermund Museum. Foto: Museum Midtjylland

Helt ud vestpå åbnede Nymindegab Museum. Det er del af Vardemuseerne og fortæller om kunstmalere og badegæster, der kom forbi det lille fiskerleje.

En andet institution, der fortæller om omgivelserne ude vestpå er Naturkraft i Ringkøbing. Stedet åbnede i 2020 og formidler den vestjyske natur.

I 2020 åbnede også det meget ambitiøse projekt Maltfabrikken i Ebeltoft. Det er et spisested, iværksætter kontorfællesskab, artist in resident, bryggeri og det er også BMA – med Bibliotek, Museum og Arkiv på ét og samme sted, hvor museet er en del af Museum Østjylland.

Udover disse museer og institutioner var der også museer, som i 2020 åbnede nye udendørs in situ steder. Silkeborg Museum åbnede Grathe monumentet i oktober på 863 års dagen for slaget ved Grathe Hede mellem Svend Grathe og Valdemar den Store. Monumentet er anlagt der, hvor det kapel på Grathe Hede lå, som Svend Grathe skulle være blevet begravet i.

I Vejerslev skov nær Gudenåen rekonstruerede Moesgaard Museum i år 600-tals skibssætningen Høj Stene, der er et af Nordeuropas største gravmonumenter fra jernalderen. Jeg havde fornøjelse at besøge skibssætningen en vinterdag i høj sol, og vil gerne anbefale at man på vejen der hen høre podcasten Vejerslev Skov: Jyllands ældste kongegrav #8, hvor Lars Krants Larsen fra Moesgaard Museum fint underspillet fortæller om undersøgelserne af stedet og arbejdet med at genskabe det.

Hoej stene

Høj Stene i januarsol 2021

 

foto-2-rekonstruktion-af-gravmonument-hoej-stene. tegning Moesgaard Museun

Høj Stene som den kunne have set ud i funktion ved begravelsesritualet omkring år 600. Rekonstruktionstegning: Eric Sosa, Moesgaard Museum

Høj Stene og Grathe monumentet kan selv under den museale coronanedlukning godt besøges, men ellers må man væbne sig med tålmodighed for at de nye udstillinger. Personlig fik jeg sidste år kun set tre af de nye museer, og glæder mig meget, sammen med så meget andet, til at kunne se flere af dem, når museerne og samfundet igen åbner mere op.

Frihedsmuseet

Frihedsmuseet i København

Link:

Besættelsesmuseet i Aarhus: https://www.besaettelsesmuseet.dk/.

Frihedsmuseet i København: https://natmus.dk/museer-og-slotte/frihedsmuseet/

Den permante udstilling ”100 år med Danmark – Sønderjylland siden Genforeningen” på Sønderborg Slot: https://msj.dk/udstillinger/soenderjylland-1920-2019/

Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg: https://deutsches-museum.dk/

Hex! Museum of Witch Hunt i Ribe: https://hexmuseum.dk/

Københavns Museum: https://cphmuseum.kk.dk/

Holmegaard Værk i Fensmark: https://www.museerne.dk/holmegaard-vaerk/

Kongehallen i Sagnlandet Lejre: https://sagnlandet.dk/danmarks-stoerste-vikingehal/

Klosterlund Museum i Stenholt skov: https://museummidtjylland.dk/klosterlund-museum/

Nymindegab Museum: https://vardemuseerne.dk/museum/nymindegab/

Naturkraft i Ringkøbing: https://www.naturkraft.dk/

Om Bibliotek, Museum og Arkiv i Maltfabrikken i Ebeltoft: https://maltfabrikken.dk/aktoer/bibliotek-museum-arkiv/

Grathe monumentet på Grathe hede: https://www.museumsilkeborg.dk/grathe-monumentet

Høj Stene i Vejrslev Skov: https://www.moesgaardmuseum.dk/nyheder/hoej-stene-aabner-i-efteraarsferien/.

Podcast om Høj Stene: https://aasteder.podbean.com/e/vejerslev-skov-jyllands-%C3%A6ldste-kongegrav-8/

Organisationen Danske Museers indersøgelse om den danske museer og corona og coronarestriktioner i 2020: https://www.dkmuseer.dk/sites/default/files/dokumenter/Nyheder/Survey%20resultater_museernes%20bes%C3%B8gstal%202020.pdf

Skriv en kommentar

Filed under Diverse