Skiltet

“En bog på væg”, ”laaange tekster” ”alt for mange ord”. Skilte og plancher anses ofte som nødvendige onder, der må være der for at binde museumsinspektørens tolkninger og forklaringer sammen med de ordløse genstande.

Pladecovers – vinylens revival, Designmuseum Danmark

Som historikeren og numismatikeren Philip Grierson engang beskrev det i forbindelse med problematikken om de materielle genstandens udsagnsværdi: ”It has been said that the spade cannot lie, but it owes the merit in part to the fact that it cannot speak”.

Ord og skilte skal ofte der til, og en af udstillingsdesignets store kærnediscipliner er hvordan at dette kommunikationsonde kan udformes mest brugervenligt og grafisk bedst.

Västra Vrams prästgård, Kulturen i Lund

Kære krop – svære krop, Steno museet

Sveriges Historia, Historiska Museum

Der er væld af gode og mindre heldige eksempler, og der er hele tiden grafikere og museer, der udfordre formen med diskrete eller markante tiltag. Det kan være i selve formen af skiltet, som her på V&As udstilling ”British Design 1948-2012 – Innovation in the Modern Age”, hvor det nonchalant er stillet op af væggen sammen med andre plader:

British Design 1948-2012 – Innovation in the Modern Age, V&A

British Design 1948-2012 – Innovation in the Modern Age

eller i Den Gamle Bys nye basisudstilling ”Håndværkerne i Baghuset”, hvor materialeprøver og genstande er integrerede dele af skiltet sammen med ordene og billederne:

Budskab integreret i interiøret

Jeg vil gerne vise et par eksempler på skilte, der ikke bruges den ofte sete printede tekst, og hvor tekst og form er så tæt integreret, at det budskab der vises også kan ses som en del af interiøret.

Det ene eksempel er fra “Naturligvis”, en fin studenterudstilling man kunne se på Moesgård Museum indtil 1. oktober, hvor museets udstillinger lukkede. Udstillingen var lavet af antropologistuderende på Aarhus Universitet, der udover fine faglige takter også viste et grafisk overskud ved at integrere informationen i formen som her på toiletvæggen:

Et andet eksempel er fra den nyåbnede udstilling ”Beat mm” i Den Gamle By. Udstillingen viser rockfotografier taget af Jørgen Angel fra 1966-1983. En del af udstillingen er et 70’er ungdomsværelse, der både er med til at vække publikums erindringer fra tiden, og et sted som viser Jørgen Angels billeder som de brugsbilleder de var: som idolbilleder der kunne foldes ud fra midtersiderne i GO og Vi Unge bladene. Værelset må gerne bruges. Der må siddes i møblerne, læses i tegneserier og høres musik på pladespilleren. Måden der kommunikeres, at det er tilladt at røre, og at der bliver forklaret, hvordan en pladespiller fungerer, er ved at værelsets beboer med sin ”egen” håndskrift har skrevet beskeder til den besøgende.

Digital mønstergenkendelse

Mønstergenkendelsesprogrammer som f.eks QR-tags-scanningssystemer gør det nu muligt, at sproglig information kan placeres andre steder end på tekstplancher. Det er et felt der arbejdes meget med for tiden og som vinder større udbredelse. Et eksempel på dette er applikationen til den Hammershøi-udstilling, der var på Statens Museum for Kunst i foråret. Der kunne en bestemt plakat med et Hammerhøi-motiv aktiverer et program på telefonen.

xkGiO7OKgkw]

I teorien kan information med dette system gemmes overalt, udfordringen er at gøre brugerne opmærksomt på, at informationen er der. Denne information om informationen kan nødvendigvis ikke altid gøres lige så integreret og formtro som i eksemplerne fra Moesgård og Den Gamle By.
Digitale koder kan nu godt camoufleres og alligevel gøres synlige fra det rette perspektiv, som det her ses ved pladsen foran Zellerbach Hall på Berkeley, University of California.

At integrere tekstens budskab i en form kan gennem sit stemningsskabende element gøre teksten til mere end et nødvendigt onde – og der er et greb, der også ses mange andre steder end på museerne. F. eks. i pladecovers. Et eksempel er Barry Feinsteins oprindelige cover til Rolling Stones Begger’s Banquet album, hvor både gruppens navn og sangenes titler er at finde på lokumsvæggen:

Et andets eksempel er i Alice Coopers Lp School’s Out, der er en af de album der kan ses i Designmuseum Danmarks nyåbnede og righoldige udstilling ”Pladecover – vinylens revival”.

Og i forbindelse med at integrere indhold i formen så er plakaten til udstillingen på Designmuseet et lækkert eksempel på en illustration, der for kendere af stoffet henviser til en række af udstillingens værker (covers af Bowie, Beatles, Blur mv.) uden direkte af vise dem. Her er der visuelle både form og indhold.

Henvisninger til udstillingerne:

British Design 1948–2012 – Innovation in the Modern Age:

http://www.vam.ac.uk/content/exhibitions/exhibition-british-design/

Håndværker i Baghuset:

http://www.dengamleby.dk/baghuset/

Udstillingen Naturligvis:

http://cas.au.dk/aktuel/arrangement/artikel/naturligvis-en-saerudstilling-om-menneske-og-natur/

Beat mm:

http://www.dengamleby.dk/beat/

Hammershøi og Europa:

http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/udstillinger/tidligere-udstillinger/2012/hammershoei-og-europa/

Pladecover – vinylens revival:

http://designmuseum.dk/udstillinger/kommende-udstillinger/pladecovers-vinylens-revival

Fra myremalm til jern – et brugerdrevet undervisningsmateriale

Lige nu – i dag – kan man på Moesgård og på nettet følge musealt undervisningsmateriale blive til. Det sker i projektet “Fra myremalm til jern – et brugerdrevet undervisningsmateriale”. 8.Y og 9.Z fra Forældreskolen i Aarhus og Moesgård Museum udarbejder sammen materialet til en hjemmeside, der skal bruges som undervisningsmateriale om jern og jernudvinding i fagene fysik/kemi samt matematik i 8.-9. klasse. Grundtanker er, at brugerne skal være medudviklere og at helt ny viden skal laves med brugerne og ikke kun formidles videre fra eksperter, der har undersøgt feltet på forhånd. Blogmedier bliver i projektet både brugt til registrering og til deling af viden – også her skabes indholdet af brugerne.

De unges formidling af deres projekt bliver det centrale på hjemmesiden. Desuden vil hjemmesiden rumme viden om jernets teknologihistorie, forskning i jernudvinding samt en lærervejledning. Som et supplement til hjemmesiden vil Moesgård Museum lave en materialekasse til udlån på skolerne i Østjylland.
Ovnene bygges i dag og jernet bliver udvundet 6. april. Begge dage blogger projektets medarbejdere og de unge om forløbet på http://jernmagerne.wordpress.com/. Der kan man også læse mere om ideerne bag projektet.

Nyt kulturhistorisk museum på vej

I dag, den 29. januar 2011, er det 150 år siden af Antikvarisk Selskab i Århus blev grundlagt, der senere blev til Moesgård Museum. En markering af dette skete i går, samtidigt med at første spadestik blev taget til Moesgårds længe ventede nye museumsbyggeri. En 15.000 kvm stor museumsbygning vil om 2½ år være rejst 100 meter nord for Moesgård herregård. Denne nye bygning vil rumme alle Moesgård Museums udstillinger og museets primære publikumsfaciliteter som cafe, restaurant og butik foruden undervisningslokaler, konferencefaciliteter og auditorium.

Byggeriet vil fremover kunne følges på denne blog, der også blev lanceret i går: www.moesgaardnytmuseum.dk

Den nye museumsbygning og de eksisterende bygninger ved Moesgård

Moesgårds nye museumsbygning bliver noget så sjældent som et helt nybygget kulturhistoriske museum. Mig bekendt er det en meget sjælden sort. Mange kulturhistoriske museer er blevet placeret i ældre bygningskomplekser, der selvfølgelig kan have en historisk aura og charme, men som oftest er ganske besværlige at have udstillinger i. Rummene er små og den samme grundtanke, der ligge bag udstillingerne gør også, at der er begrænsninger omkring, hvordan disse historiske bygninger må anvendes og ombygges. 

Flere helt nye kunsthistoriske museer har set dagens lys i de sidste årtier. Arken var et helt nyt museum med sin egen helt nye bygning. Århus Kunstmuseum fik ny bygning og genopstod som Aros, Fuglsang Kunstmuseum ved Nysted er vel det seneste eksempel på denne tendens her i Danmark, og internationalt kendes den også blandt andet i Guggenheims ambitiøse prestigekunstmuseer.

Det er andre tendenser, der ses ved det kulturhistoriske museum. Her omskabes museer også, men gerne ved ombygninger. Nationalmuseet har for nylig ombygget de historiske bygninger ved Brede og for en 20 års tid siden skete det samme i Prinsens Palæ i Indre by.  Møntergården i Odense blev for nyligt også ombygget. Internationalt er f.eks. British Museum i London og Museum für Vorgeschichte i Halle eksempler på kulturhistoriske museer, hvor der har været markante ombygninger i den eksisterende historiske bygningsmasse. Et nybrud ved at ske. I Holland åbnede Hunebed Centrum, der er et nybygget museum om bondestenalder for nogle år siden og Neanderthalmuseet i Tyskland er også et nybygget museum. I Danmark fik Lindholm Høje under Aalborg Historiske Museer helt nye lokaler til at formidle forhistorien i, hvor den sidste del blev indviet forrige år og nu er to nye store kulturhistoriske museer på vej. Det ene er Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør og det andet er Moesgård Museum. Jeg kan ikke komme på flere, men hvis der er nogle der kender til større nybyggede kulturhistoriske museer må I meget gerne sende en kommentar om det.

Dagens fødselar, Moesgård Museum, har længe arbejdet målrettet mod denne nye bygning med de nye muligheder den giver for at gentænke museets genstandssamling, historier og funktion, så det kan blive vores generations/generationers vedkommende kulturhistoriske museum. Gårsdagens første spadestik var en vigtig markering af vejen frem – nu er processen i gang og kan ikke rulles tilbage. Et helt nyt kulturhistorisk museum vil se dagens lys – det er da noget af en fødselsdagsgave.

Moesgård Museums bestyrelseformand Johannes Flensted-Jensen og Århus' borgmester Nicolai Wammen tog spadestikket til den nye museumsbygning, dvs. de slog lidt af den første spunsvæg ned.

Pac-Man

Der er en fødselsdag i dag. Pac-Man fylder 30 år.

Kulturhistorie? Ja, det må man sige. Dette fænomen var et af de trin på vejen, der viste at computere rent underholdningsmæssigt også var brugbare ud hos den enkelte. En grund til at få en computer og bruger den til at blive underholdt. Personligt husker jeg tydeligt lyden fra båndstationen og den fællesskabsfølelse, der var i drengeværelserne på Nordfalster, når vi sad bænket foran de ret beskedne skærme. Et klassisk eksempel på, at oplevelser kun vokser når de deles med andre.

PacMan er selvfølgelig også kommet på museum. Museum of Computing i Swindon, øst for London har både en Pac-Man udstilling og laver et Human Pac-Man event i Swindon i dagen anledning.

Det reklamerer de med gennem denne lille film på museets hjemmeside, hvor små YouTube film for øvrigt bruges aktivt og godt i deres formidling (selvom den viste Pac-Man event film er noget for lang).

Der findes naturligvis også virtuelle Pac-Man museer f.eks.
The Virtual Pac-Man Museum, hvor museumsbegrebet er kogt helt ned til at det er en samling af billeder af ting og i
Pac-Man Museum, der har en del information om fænomenet.

Pac-Man er også blevet kunstorienteret behandlet.
I dette fine site http://pbfb.ca/pac-mondrian/ kan man spille Pac-Man på Piet Mondrian’s billede “Broadway Boogie Woogie”.

Det sidste link blev jeg opmærksom på gennem en anbefaling Gunnar Wille lavede i denne uges Smagsdommer udsendelse på DR2. Der viste han linket Art Games på det fine site http://artificial.dk.
Smagsdommer-udsendelsen kan ses her, hvor Wille og medsmagsdommere for øvrigt var på Moesgård Museum og se udstillingen Dronning Margrethe og arkæologien. Det er ikke så tit, at det program kommer forbi et kulturhistorisk museum, så det er jo så meget mere glædeligt, når det sker. Se i dette link, hvad de synes om udstillingen. Men der er en en helt anden historie – paku-paku–paku-paku … weiweiweiweiyouu wlip wlip – game over

Kunst i en kulturhistorisk udstilling

Moesgård Museum har lige åbnet en ny udstilling Dronning Margrethe og arkæologien. Jeg synes det er blevet rigtig interessant udstilling. Du kan læse mere om udstillingen her:

http://www.moesmus.dk/page.asp?objectid=1545&zcs=4

Et af de aspekter der bevidst er arbejdet med, er at tilføje et kunstnerisk element i en udstilling som med sindsro kan siges at være kulturhistorisk. Det er sket med Ingmar Cronhammar klare og konsekvense greb. Her er billeder fra åbningen, hvor man kan fornemme lidt af rummet:

Kom og se det selv – enten på Moesgård indtil september eller på Nationalmuseet senere på året.