Erik Andersen in memoriam

Uden Erik – ingen vikingeskibe, skiver vikingeskibsrekonstruktør Vibeke Bischoff i en mindeomtale af Erik Andersen. I denne uge døde en af Danmarks mest underspillede og helt store vikingetidsforskere. Erik var selvlært og udgav meget lidt, men han var med til, at vikingeskibene kom til at sejle igen. Gennem hans observationer af råsejlbåde langs de norske kyster, hans studier af arkæologiske fund og hans lydhøre snakke med bådebyggere, vævere, sejlere og andre fagfolk fik han i et samarbejde med andre sat sejl på skibene, så vi alle kunne se og forstå, hvad de skibe og dem der sejlede dem kunne tilbage for 1000 år siden.

Erik i hans rette element. På søen under hans rig og sejl og omgivet af konstruktørkollega Vibeke, Søren fra bådværftet og andre sejlere, der i praksis afprøvede de ideer han havde været med til at skabe. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet.

Vikingeskibsmuseet kunne se Eriks kvaliteter og havde ham tilknyttet i årtier som en af deres fremmeste forskere, selvom han ikke havde en ph.d. eller andre tossede regler, der prøves på at blive indført omkring forskning på museerne. Erik var en praktisk mand, var lydhør og satte ikke sig selv, men spørgsmålet i centrum. Det gjorde ham til en af de helt vigtige personer omkring formidlingen og forståelsen af vikingeskibene. En anden kvalitet ved Erik var, at han umådelig gerne ville dele sin viden. Det kunne være med hjælp fra en de mange tegningsruller, der altid stak ud af hans mulepose og gerne i en snak – og her var intet spørgsmål uvedkommende. Erik var ikke en mand af få ord, men han havde respekt for dem, der prøvede at få kortet ordmængden og myriaderne af tankerne og perspektiverne ned til udstillingstekster og udvalgte pointer. Også her var Erik lyttende og gik efter sagen mere end selv at få plads.

Model af Skuldelev 2 med Erik Andersens og Vibeke Bischoffs rekonstruktion af rig og sejl. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet

Ære være Erik – og tak til Vikingeskibsmuseet og Eriks kollegaer for at de gav Erik rum til at lave hans forskning og formidling på den måde han nu gjorde.

1 kommentar

Filed under Diverse

Nye danske museer og sites i 2020

At coronapandemien ramte de danske muserne på en helt uventet måde i 2020, er der ikke tvivl om. Særligt de store museer, med stor egenindtjening kom ud i svære økonomiske problemer, og som en undersøgelse fra Organisationen Danske Museer tydeligt viser, så havde pandemien en gennemgribende indflydelse på museumssektoren. 80% af de adspurgte museer havde færre besøgende i 2020 end året før. Seks ud af 10 museer havde en lavere omsætning i 2020 end i 2019. Halvdelen af ​​museerne havde et tab på mere end 25%, og hvert fjerde museum oplevede et tab af omsætning på mere end 40%.

Nye museer i 2020

Men på trods af denne helt uventede storm gennem museumssektoren var 2020 også et år, hvor der åbnede en række nye museer. Jeg vil tro, at alle de herunder nævnte steder er blevet realiseret gennem store generøse fondsbevillinger. Projekterne var derfor i mindre grad afhængigt af museets egenindtægt, men da langt de fleste af de nævnte udstillingssteder er nye initiativer hos eksisterende museer, som i år har kæmpet med at gentænke sig selv, så er det endnu mere imponerede og opløftende, at disse nye kulturtilbud blev etableret.

2020 var et jubilæumsår for både besættelsen og befrielsen af Danmark i forbindelse med 2. verdenskrig. Markeringerne blev ikke som planlagt, men i sommers kunne der genåbne to museer, der med hver deres selvsikre formidlingstiltag formidler historien om Danmark under Besættelsen.

Frihedsmuseet i København, der er en del af Nationalmuseet åbnede i juni og Besættelsesmuseet i Aarhus, der er en del af Den Gamle By kunne åbne i august.

Besættelsesmuseet i Aarhus

Besættelsesmuseet i Aarhus

En anden jubilæumsmarkering, der var tiltænkt at få fuldt skrald var 100 året for Genforeningen. Meget måtte aflyses, men på Sønderborg Slot kunne Museum Sønderjylland i januar åbne den nye permanente udstillingen 100 år med Danmark – Sønderjylland siden Genforeningen.

Også i Sønderborg genåbnede et helt museum, der også formidle dansk-tyske forhold i de sidste 100 år. Der er Deutsches Museum Nordschleswig, der formidler det tyske mindretals historie.

Der var også andre museer som åbnede i 2020.

Sydvestjyske Museers fik et nyt medlem i familien med Hex! Museum of Witch Hunt i Ribe.

Københavns Museum kunne i januar efter flere års forberedelse åbne i helt nye lokaler i Stormgade. Og museer er i år en af de 27 nomineret museer, der kan vinde en pris ved European Museum of The Year Award til maj.

Untitled

Et andet sted på Sjælland, hvor der også åbnede et museum som har være flere år undervejs, var i Fensmark. Der kunne Museum Sydøstdanmark åbne Holmegaard Værk i Holmegård Glasværk oprindelige lokaler

Og i Sagnlandet Lejre kunne de i juni indvie Kongehallen, Danmarks største vikingehal.

I det jyske åbnede Museum Midtjylland i 2020 Klosterlund Museum, der fortæller om områdets natur, tørveindustri og hedeopdyrkning i en gammel tørvefabrik i Stenholt skov.

121058588_1354785134860081_5911388585535073015_n

Klostermund Museum. Foto: Museum Midtjylland

Helt ud vestpå åbnede Nymindegab Museum. Det er del af Vardemuseerne og fortæller om kunstmalere og badegæster, der kom forbi det lille fiskerleje.

En andet institution, der fortæller om omgivelserne ude vestpå er Naturkraft i Ringkøbing. Stedet åbnede i 2020 og formidler den vestjyske natur.

I 2020 åbnede også det meget ambitiøse projekt Maltfabrikken i Ebeltoft. Det er et spisested, iværksætter kontorfællesskab, artist in resident, bryggeri og det er også BMA – med Bibliotek, Museum og Arkiv på ét og samme sted, hvor museet er en del af Museum Østjylland.

Udover disse museer og institutioner var der også museer, som i 2020 åbnede nye udendørs in situ steder. Silkeborg Museum åbnede Grathe monumentet i oktober på 863 års dagen for slaget ved Grathe Hede mellem Svend Grathe og Valdemar den Store. Monumentet er anlagt der, hvor det kapel på Grathe Hede lå, som Svend Grathe skulle være blevet begravet i.

I Vejerslev skov nær Gudenåen rekonstruerede Moesgaard Museum i år 600-tals skibssætningen Høj Stene, der er et af Nordeuropas største gravmonumenter fra jernalderen. Jeg havde fornøjelse at besøge skibssætningen en vinterdag i høj sol, og vil gerne anbefale at man på vejen der hen høre podcasten Vejerslev Skov: Jyllands ældste kongegrav #8, hvor Lars Krants Larsen fra Moesgaard Museum fint underspillet fortæller om undersøgelserne af stedet og arbejdet med at genskabe det.

Hoej stene

Høj Stene i januarsol 2021

 

foto-2-rekonstruktion-af-gravmonument-hoej-stene. tegning Moesgaard Museun

Høj Stene som den kunne have set ud i funktion ved begravelsesritualet omkring år 600. Rekonstruktionstegning: Eric Sosa, Moesgaard Museum

Høj Stene og Grathe monumentet kan selv under den museale coronanedlukning godt besøges, men ellers må man væbne sig med tålmodighed for at de nye udstillinger. Personlig fik jeg sidste år kun set tre af de nye museer, og glæder mig meget, sammen med så meget andet, til at kunne se flere af dem, når museerne og samfundet igen åbner mere op.

Frihedsmuseet

Frihedsmuseet i København

Link:

Besættelsesmuseet i Aarhus: https://www.besaettelsesmuseet.dk/.

Frihedsmuseet i København: https://natmus.dk/museer-og-slotte/frihedsmuseet/

Den permante udstilling ”100 år med Danmark – Sønderjylland siden Genforeningen” på Sønderborg Slot: https://msj.dk/udstillinger/soenderjylland-1920-2019/

Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg: https://deutsches-museum.dk/

Hex! Museum of Witch Hunt i Ribe: https://hexmuseum.dk/

Københavns Museum: https://cphmuseum.kk.dk/

Holmegaard Værk i Fensmark: https://www.museerne.dk/holmegaard-vaerk/

Kongehallen i Sagnlandet Lejre: https://sagnlandet.dk/danmarks-stoerste-vikingehal/

Klosterlund Museum i Stenholt skov: https://museummidtjylland.dk/klosterlund-museum/

Nymindegab Museum: https://vardemuseerne.dk/museum/nymindegab/

Naturkraft i Ringkøbing: https://www.naturkraft.dk/

Om Bibliotek, Museum og Arkiv i Maltfabrikken i Ebeltoft: https://maltfabrikken.dk/aktoer/bibliotek-museum-arkiv/

Grathe monumentet på Grathe hede: https://www.museumsilkeborg.dk/grathe-monumentet

Høj Stene i Vejrslev Skov: https://www.moesgaardmuseum.dk/nyheder/hoej-stene-aabner-i-efteraarsferien/.

Podcast om Høj Stene: https://aasteder.podbean.com/e/vejerslev-skov-jyllands-%C3%A6ldste-kongegrav-8/

Organisationen Danske Museers indersøgelse om den danske museer og corona og coronarestriktioner i 2020: https://www.dkmuseer.dk/sites/default/files/dokumenter/Nyheder/Survey%20resultater_museernes%20bes%C3%B8gstal%202020.pdf

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

2020 in review

Tak til alle jer, som har fulgt Martins museumsblog i 2020.

I 2020 blev Martins Museumsblog besøgt 4.589 gange. Der blev i årets løb kun publiceret syv indlæg, og der kom læsere fra 40 lande til bloggen, primært besøg fra Danmark, og derudover flest besøg fra USA, Tyskland, Sverige og Norge.

De fem mest besøgte indlæg i 2020 var

Udstillingstekster og Magareta Ekarv fra januar 2016, Museer og arkivers dokumentation omkring COVID 19 fra april 2020, John H. Falk, Lynn D. Dierking og museumsoplevelsen fra november 2017, Maskinrummet – in situ formidling af fjernvarme på Aarhus havn fra januar 2020 og Museet som læringsplads for de ansatte fra november 2020.

2020 blev et år, hvor museer verden over i perioder måtte holde lukket. Mine egne ture til nye museer og til udenlandske museet har også været meget begrænset og det kunne også ses på bloggen. I årets løb blev det kun til en enkel beskrivelse af en nye udstilling, Maskinrummet – in situ formidling af fjernvarme på Aarhus havn og til en enkel gennemgang af museumsaktiviter jeg selv oplevede med min familie Børnearbejde og aktiviteter på Amagermuseet og Hjerl Hede

Maskinrummet Affaldvarme Aarhus 4
Gulv i udstillingsdel af Maskinrummet på Aarhus havn

I stedet kom der to indlæg som tog udgangspunkt i hvordan at museerne i deres indsamling og i deres kommunikation forhold sig til coronapandemien:  Museer og arkivers dokumentation omkring COVID 19 og Plexiglas, gode råd og skilte – Coronatiltag på museerne

Stauning med mundbind var et af de coronakommunikerende tiltag som blev omtalt i museumsbloggen

Og så kom der også et indlæg om museet som læringsplads for de ansatte og et om tiltag og forskning i Den Gamle By omkring ældre ramt af demens.

Tak til alle som læser med; sammen med mig selv og mine kollegaer er det jer som indlæggene er til for.

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

Julen, fortællinger og erindringer

I julen og til nytår fortæller vi historier. Vi mindes de traditioner vi sammen har skabt i familierne og i vennelaget, og de ældre fortæller de yngre om hvordan den engang var – ofte dengang hvor gaverne var et tak mindre, vinteren lidt hårdere, nytårsløjerne både vildere og mere uskyldige, hvor moder stod lidt mere i køkkenet – og det hele gik alligevel. Traditioner er fortællinger og fortællinger skaber fælles erindringer – og erindringer betyder noget.

Jul anno 1950’erne i Den Gamle Bys erindringslejlighed. Foto: Den Gamle By

Det sidste har jeg i dag skrevet et indlæg i Århus Stiftstidende om – i denne juleferie, hvor traditionerne har måttet ændres for at tilpasses sig 2020s restriktioner og Corona-anbefalingerne. Indlægget kan læses her: https://stiften.dk/artikel/demens-erindringer-v%C3%A6kker-gl%C3%A6de-over-genfundet-liv og kan også læses i en udvidet version med kilder og forslag til yderligere litteratur: https://martinsmuseumsblog.files.wordpress.com/2020/12/julen-er-erindringens-tid-29122020-martin-museumsblog-3.pdf

Og med disse forslag til læsning om erindring og fællesskab ønskes alle god jul, godt nytår og glædelig fortælling.

1 kommentar

Filed under Diverse

Museet som læringsplads for de ansatte

Hvad er en væsentlig grund til at en selv, formidlingen, og meget andet bliver bedre? Ens kollegaer.

I går gav jeg et interview på tysk til en podcast om Danmark. Måske et lidt hovedløst projekt, da min sidste tysktime var tilbage i 9. klasse på Stubbekøbing Skole. Nå, men jeg fik luftet mit tysk i går, ligesom jeg tidligere har kastet mig ud i at vise tyske journalister rundt på de museer jeg har arbejdet på, og har prøvet at tale tysk med de tyske kollegaer jeg har mødt på konferencer eller som er kommet på besøg. For det tysk jeg kan i dag er ikke så meget på grund af undervisningen i 9. kl., men mere på grund af mit arbejde. Før jeg talte med den tyske journalist havde jeg da også en ”øvesession” med Søren, en mere tyskkyndig kollega, der lige kunne hjælpe mig af med nogle af de oplagte sproglige fejl, som jeg kunne finde på.

Som ansat på et museum tænker man måske, at man er der, fordi at man har en særlig viden. Måske er det rigtigt i den første tid, men derefter skyldes det i høj grad også, at man kan noget på grund af den viden, man har fået på museet. For ny viden kommer hele tiden og min egen erfaring er, at dem man på museerne bedst lære af er ens kollegaer. Kollegaerne kan være læremestre af nød, da museer sjældent har råd til konsulenter udefra, men de kan også været det, fordi de bare er de bedste til at give læring i en sammenhæng. Og begge dele er med til at skabe en kultur om at vidensudveksling og samarbejde er en nødvendighed for at ting kan lade sig gøre bedst muligt.

I 1991 udgav Jean Lave og Etienne Wenger bogen Situated Learning. Bogen undersøger, hvordan at den type læring, der kan være gennem mesterlære og projekt-  og arbejdsfællesskaber giver forståelse for læringens brugbarhed og kontekst, og at der i den type læring opstår fællesskaber, hvor alle bliver engageret og motiveret i læringen.

Da jeg tidligere i år læste Lave og Wengers bog, gav det mening for mig. De forklarede her den læring jeg har modtaget de sidste tyve år på arbejdsmarkedet. For nogle år siden skrev jeg et blogindlæg om Keld Hansen, en af mine første museale læremestre. Og siden har der været mange – Thomas, Allan, Gorm, Mette, Lisbeth, Anneken, Tove, Henning, Karen, Lene Birgitte, Camilla, Jan, Tinna, Harry og et væld af flere – som har vist mig eller fortalt mig om mange brugbare emner: målsætning, strategi, engagerende ledelse, krisehåndtering, projektstyring, forretningsmodeller, brugerinddragelse, læringsteorier, kommunikation med sociale medier, skadedyrsbekæmpelse, taleskrivning, historiske indsigter og registreringssystemer mm. Ikke at jeg skal være lige så god som dem, men for at jeg kan bruge det i mit virke og sammen med dem gøre museet til et bedre sted for de mange, der besøger og bruger museerne.

En svensk museumskollega som jeg har lært et og andet om projektkoordinering og EU lingo, Anna Hansen, skrev i den forgange uge et indlæg på Epale platformen med eksempler på, hvordan at arbejdspladser er gode voksen læringspladser. Anna Hansens pointe er enkelt: Nye kompetencer kan læres på museerne og andre arbejdspladser. Og med Lave og Wengers pointer in mente er det noget som er sætligt virksomt, da det er læring man umiddelbar bruger og derfor også læring man hurtigt skal reflektere over. Denne pointe gælder naturligvis alle arbejdspladser.  Derfor husk at brug dine kollegaer og lær af deres kunnen. Og husk generøst at dele ud af det du ved. Værdsæt kollegaer, der gerne vil lære af dig – de gør det ikke for at true dig på det du ved, men for at gøre jeres arbejdsplads til et endnu bedre sted for dem I formidler til og det I arbejder for.

Henvisning og link:

Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation, Cambridge University Press. Cambridge 1991

Anna Hansen: Lärande i organisationer och ledarskap. https://epale.ec.europa.eu/sv/node/163523

Martins Museumsblog: Keld Hansen in memoriam. https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/02/16/keld-hansen-in-memoriam/

1 kommentar

Filed under Diverse

Plexiglas, gode råd og skilte – Coronatiltag på museerne

Coronakrisen har ført med sig, at plexiglas, spritdispenserer og sundhedsstyrelsen blå designline nu er blevet faste elementer i butikker og det offentlige rum. Ofte er det den samme type af tiltag men mødes med, men her er tre eksempler på museer, der har givet tiltagene et lille tvist, så de ikke kun beskytter, men også passer ind i museets grundfortælling.

Plexiglas på ARoS

Plexiglassen mellem kunderne og de ansatte ved kassen var et tiltag, der allerede tilbage i marts blev rullet ud i detailhandleren. Og det er et element der gerne laves på en måde, så det er så neutral som muligt. På kunstmuseet ARoS er de gået en lidt anden vej. Et kvikt hoved i deres tekniske afdeling kom med den ide, at costumise plexiglasbeskyttelsen ved museet billetsalg ved at sætte en billedramme omkring det.

Så når de besøgende kommer til ARoS er det ikke kun et plexiglas de møder som noget af det første, men også en understregning af, at nu er man kommet til et kunstmuseum.

Her agere ARoS’ direktør Erlend Høyersten billetsælger i forbindelse med, at han tilbage i maj slog et slag for, at det af hensyn til befolkningens mentale helse også var vigtigt, at museerne kunne genåbne igen. Foto: ARoS.

Skilte på Arbejdermuseet

Sundhedsstyrelsens blå skilte findes de fleste steder og er nu måske blevet så udbredt, at de nemt kan blive overset. I Rømergade i København overser man nu ikke de velmenende råd om smittespredning så let. Arbejdermuseet tager blandt mine museumskollegaer prisen for at have tilpasser coronaskiltningen til deres egen historie, men de har også fået hjælp fra selveste Stauning.

Første gang man møder den tidligere statsminister er i indgangen til museet. hvor han helt naturlig beder en om at holde til venstre.

Og så følger Stauning ellers de besøgende rundt i udstillingen og minder os om at holde afstand, bruge maske i cafeen og handsker, hvor der er meget hands-on, og han takker os for at vise samfundssind

Ved de steder museet har sat spritdispenserer op, minder han os også om, at valget i dag står mellem Sprit – eller Kaos

Lopper i Den Gamle By

Før Den Gamle By åbnede igen efter nedlukningen i marts og april henvendte vi os til Bilka for at høre om deres erfaringer med at hjælpe deres kunder med at holde afstand og gøre besøget til en sikker oplevelsen. Noget de blandt andet have erfaringer med var, at synligt personale som minder folk om restriktionerne er godt, men at det også er en meget delikat direkte at gå hen til folk og fortælle folk om at de står for tæt eller har anden uhensigtsmæssig adfærd. Det skal helst fortælles indirekte til dem.

Den Gamle By er et levende museum med aktører, der er med til at formidle historien og på museet tænke vi, at de historiske roller måske kunne bruges til at minde folk om at holde passende afstand til hinanden. Hr Berg, skolelæreren fra 1864 er nu en aktør, der fra tid til anden er på gaden i Den Gamle By. Der fortæller han de besøgende, at flere af hans elever her i 1864 beklageligvis har lopper – og de lopper kan springe langt! Så det er nok bedst at holde en meters afstand til hinanden med mindre man altså ønsker at starte et loppecirkus.

Merchandise

Arbejdermuseet har formået at lave merchandise ud af deres coronaoplysningsdesignlinje. I deres museumsbutik sælger de Sprit eller Kaos spritdispenser de besøgende kan tage med hjem. Der har de to andre museer ikke kunne følge med, men det nu heller ikke helt så attraktiv at investere i et plexipglas med billedrammer omkring eller en sæk lopper.

1 kommentar

Filed under Diverse

Børnearbejde og aktiviteter på Amagermuseet og Hjerl Hede

Der har været mange besøgende på de danske museet i denne sommer, og forhåbentlig har nogle været nye gæster, der har opdaget de gode historier og oplevelser, som museerne kan tilbyde. To gode oplevelser som jeg i denne sommer har haft omkring formidling til børn har været i hver sin ende af landet, nemlig på det to frilandsmuseer Amagermuseet og Hjerl Hede.

HjerHedeaugust2020

Restriktioner i forbindelse med covid-19 er noget som også betydet meget for museerne i disse måneder. Det har haft betydning i forhold til adgangsforholdene på museerne og hvordan gæsterne kan færdes på museet. Covid-19 har også haft indflydelse på hvilke aktiviteter, der kan tilbydes og den økonomi, som museerne i dette vanskelige år har haft i forhold til at lave tiltag. Det er muligt, at aktiviteterne på de to museer, jeg vil skrive om, i andre år har været flere og endnu bedre, men selv med de restriktioner der er, var begge steder gode til at formidle nogle af tidligere tiders levevis og arbejdsgange på en levende måde.

Amagermuseet

Amagermuseet, der er ligger i Dragør, består af to firlængede gårde, med haver tilknyttet og dyrehold med grise og får. Museets tilbud til børn i denne sommer består dels af en skattejagt, hvor man skal finde og tegne genstande forskellige steder på museet, aktiviteter børnene kan blive sat til af museets aktører eller dem de besøgte museet sammen med, og så også den stemning med have, huse og ikke mindst dyr, som museet tilbyder.

Untitled

Skattejagten består af nogle spande med genstande i, som skal tegnes eller beskrives, og som forældrene undervejs kan snakke med børnene om, eller som børnene ved slutningen af besøget skal fortælle om til en af museet medarbejdere. Der er ikke præmier eller lignende, men på turen rundt kommer man forbi Nordgårdens køkken, hvor der er smagsprøver på pandekager og museets eget syltetøj. Enkelt, men fint.

Untitled

Den første børneaktivitet vi mødte var tøjvask, hvor 6 årige Thea med et vaskbræk og en vaskekrybbe blev sat til at vaske noget af museet ikke særligt beskidte, men hvide undertøj. Der skulle hentes vand, vaskes og tøjet skulle hænges op, og det blev fine 20 minutter med snak om vask, huslige pligter dengang og nu – og så lige også alt det andet som 6-8 årige lige kommer i tanke om, at de gerne ville fortælle.

Untitled

Untitled

Ved køkkenhaven kunne man lugte til krydderurter og kaste hestesko og der var der også adgang til museet små grise som kunne besøges, og som børnene fik lov til med en børste at børste. Det var rigtigt fint og det at kunne være tæt på dyr er en aktivitet, der får tempoet ned. Grisene er minigrise, der ikke er de samme offentlige regler omkring som tamgrise, men selvom det ikke er tamgrise, så er det et dyr få børn eller vokse kommer tæt på og som kan give snakke om mad og madproduktion.

Untitled

Untitled

Ved museets andet gård var det i gårdrummet en aktør som faciliterede, at familiegrupper blev sat i gang med aktiviteter. En anden aktivitet på gården var et telt, som med dets bænke og tavle udgjorde en skolestue. Der kunne forældrene så sætte børnene i gang med at skrive gotiske bogstaver med griffel på skiffertavlen.

Untitled

Untitled

I et rum, ved siden af, var der en anden selvaktiverende aktivitet, hvor man kunne veje sig selv på en lodvæg.

Untitled

En tredje aktivitet var nogle gymnastikøvelser fra 1912, der var lagt frem. Voksne og børn kunne så sammensætte deres eget gymnastikprogram med fokus på tidens ”rette kropsholdning” og når aktøren havde tid kunne han også aktivere de besøgende med øvelser.

Untitled

Untitled

Tilbuddene på Amagermuseet denne sommer er enkle, men de engagerer de børn jeg kunne observere den dag jeg var forbi, og de var også rigtigt gode til at skabe snakke om, hvordan og hvorfor folk engang levede som de gjorde.

Frilandsmuseet Hjerl Hede

Med sine mange huse og lange historie som et levende museum er vestjyske Hjerl Hede et andet setup end Amagermuseet, og den dag jeg besøgte museet var der også mange flere besøgende og flere aktører end på museet i Dragør. Det centrale i Frilandsmuseet Hjerl Hedes sommeraktiviteter er en skudsmålsbog, noget som Amagermuseet også tidligere har haft som en aktivitet. Hjerl Hedes aktivitet består i, at man skal besøge seks af de steder, der har levendegørelse, og hvor børnene så skal lave en aktiviteter, som bliver bedømt ift. børnenes duelighed – helt som skudsmålsbogens funktion i 1800 tallet. Det var ikke reelt arbejde børnene blev sat til, men alle aktiviteter blev af aktørerne sat ind i det steds historie. Ved Stubmøllen blev børnene af mølleren for eksempel sat til at slæbe sække, mens mølleren fortalt om de mange melsækker, der dengang skulle produceres på møllen.

Untitled

Ved Skovfogedgården skulle børnene skræmme egern væk ved at kaste efter ”træegerne”, mens de hørte om, at der var vigtig at egerne ikke skulle tage en af gårdens vigtige indtægtskilder: æg.

Untitled

Ved Klitgården skulle børnene karte uld fra de får, som var vigtige for denne vestjyske gårds indtægt, og ved håndværksgården blev skulle der laves trænagler.

Untitled

Untitled

De seks stationer var placeret rundt på museet, der for vores lille gruppe betød, at vi kom rundt på hele museet.

Untitled

Et andet element, der fungere godt for børnefamilier på Hjerl Hede er museets store lege- og pauseområde. I tilknytning til restauranten Skyttegården er der en madpakkeområde og en legeplads med landbrugstematisere legeområder, stylter og væltepetercykler. Det kan spises mad og drikkes kaffe, mens børnene leger. Gode pauseområde er nødvendige for at skabe afveksling, og for at der er kommer pauser før andre steder af museet skal besøges.

Untitled

En tredje element som både glæder unge som gamle er museets ”moving activity” i form af hestevogne og et lokomotiv, der begge tilbyder 20 minutters ture for 30 kr. per person.

Untitled

e dage jeg var på de to muser var mit indtryk, at der begge steder særligt var lokale sommergæster, som var på besøg. På den måde var det forskellige besøgsgrupper, men samtidigt også folk, der normalt går under betegnelsen ikke-typiske-museumsbrugere. Men de brugere og alle andre brugere blev begge steder budt godt velkommen, og der var lavet enkelt forståelige, men oplysende aktiviteter for familiens børn. Og det er noget, som er vigtigt for at folk føler sig set og har lyst til at komme på besøg. Og komme igen.

Untitled

Amagermuseet og Frilandsmuseet Hjerl Hede er gode bud på udflugter denne sommer, men det er mange andre museer også. Indtil 9. august er der halv pris på museerne i Danmark, så det er jo en god anledning til at få genbesøgt eller besøgt en museum man ikke har været på endnu, men også efter den 9. august kan museerne tilbyde gode oplevelser – og billige oplevelser for børnefamilierne, da børn under 18 år er gratis at tage med.

Untitled

Link:

Amagermuseet

Frilandsmuseet Hjerl Hede

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie

Museer og arkivers dokumentation omkring COVID 19

I tirsdags var der en artikel i The New York Times omkring museers indsamlinger i forbindelse med COVID 19 krisen. Artikel nævner blandt andet, at der arbejdes med indsamlinger på V&A i London, Det finske Nationalmuseum i Helsinki og Vesthimmerlands Museum i Aars. Det er ikke så tit, at Aars rammer de store amerikanske aviser, men Vesthimmerlands Museum var et af de museer, der hurtigt meldte ud, at de ville lave en samtidsdokumentation i forbindelse med den krise, som har ramt Vesthimmerland, Danmark og resten af verden i disse måneder.

90063376_3055184307827708_1135659906490171392_o Vesthimmerland indsamling

En af de første opslag fra Vesthimmerlands Museum om deres indsamling. Foto: Vesthimmerlands Museum.

I de seneste uger er der en hel del andre danske museer og arkiver, som også har igangsat forskellige indsamlinger omkring COVID 19. De museer jeg umiddelbar har hørt om er:

Vesthimmerlands Museum, Give-Egnens Museum, Museum Lolland-Falster, Vardemuseerne, Museerne Helsingør, Museum Vestsjælland, Glud Museum, Kroppedal Museum, Arbejdermuseet, Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Greve Museum, Ringkøbing-Skjern Museum, Museet på Sønderskov, Museum Vestfyn, Medicinsk Museion, Nationalmuseet, ENIGMA, Museerne i Fredericia, Museet på Koldinghus, Den Gamle By, Museum for Forsyning og Bæredygtighed; Kvindemuseet, Holstebro Museum og Danmarks Forsorgsmuseum.

Og følgende arkiver og biblioteker samler også ind:

Aalborg Stadsarkiv, Rødovre Kommunes lokalhistoriske samling, Det Kongelige Bibliotek, Slagelse Arkiverne, Frederikhavn Stadsarkiv, Rigsarkivet, Lokalhistorisk Samråd Hjørring, Greve Kommunearkiv, Byhistorisk Hus i Glostrup og Kolding Stadsarkiv.

Listen her er formodentligt ikke fuldkommen, og hvis du kender til flere museer eller arkiver, der samler ind må du gerne nævne det i kommentarfeltet.

91604139_2948772268503056_8204674436410900480_n Give-Egnens Museum

En opfordring til at dele historier fra Give-Egnens Museums facebookside. Foto: Give-Egnens Museum.

De enkelte museer og arkiver har valgt forskellige indsamlingsstrategier. Den mest brugte tilgang er en brugerinddragende tilgang, hvor private borgere opfordres til at dele materiale med museet eller arkivet. Det kan enten være i et format, hvor dem der ønsker at deltage opfordres til at sende det vedkommende umiddelbart ”har på hjertet” som det er tilfælde ved Museerne Helsingørs indsamling, eller det kan være i et format, hvor dem der vil deltage opfordres til at forholde sig til en række udvalgte spørgsmål. Det gør Nationalmuseet blandt andet i deres opfordring, der har over 40 spørgsmål fordelt på seks hovedemner.

Museer med lokalhistoriske ansvar går naturligt efter at få dokumenteret deres egn eller by, og nogle museer efterlyser historier om specifikke emner eller faggrupper, som Dansk Sygeplejehistorisk Museum, der gerne vil have historier og genstande fra sygeplejesker, Arbejdermuseet,  der gerne vil have arbejdsliv under coronakrisen dokumenteret og Danmarks Forsorgsmuseum, som har fokus på beretninger fra udsatte borgere.

Et par museer er gået en anden vej ved i højere grad at udvælge nogle borgere og så engagere dem i at skrive dagbøger eller levere beretninger. ENIGMA har et projekt, hvor de med midler fra Tuborgfonden og i samarbejde med ungdomsforeningen DemokraTour indsamler unges beretninger fra Thy. Den Gamle By har udvalgt en række borgere i Aarhus, og har engageret dem i at skrive dagbog i nogle uger. De er valgt ud så det er forskellige stemmer, der fortæller om hvilke ændringer COVID 19 har på deres liv. Gruppen dækker blandt andet en pensionist, en skoleelev, en politiker, en overlæge, en ansat i Bilka og en offentlig ansat og en privat ansat, som arbejder hjemmefra. I en anden styret indsamling, som Den Gamle By laver i samarbejde med Dansk Center for Byhistorie og et par fotografer, dokumenteres det byrum, som kan opleves i disse uger med ændrede bevægelsesmønstre.

91966624_10221159602090479_2133518785175355392_o Den Gamle By Asger Christiansen

Det et ikke alle steder er der øde. Her er et fotografi af en genbrugspladsbilkø. Foto: Asger Christensen, Den Gamle By.

Indsamlinger i andre lande

Det er ikke kun i Danmark der indsamles. Som artiklen i New York Times nævner, så dokumenteres COVID 19 krisen også ind i Finland og England. Også i vores nabolande Tyskland, Norge og Sverige er der talrige indsamlinger på museer. Jeg vil her nævne nogle enkelte.

Et ambitiøst tysk projekt er coronaarchiv, der er et samarbejde mellem en række tyske museer og universiteter. De er et brugerdrevet projekt, der samler materiale ind fra hele Tyskland. På deres hjemmeside kan man som en særlig feature løbende følge på et kort, hvor i landet, at Coronaarchivs beretninger og fotografier kommer fra: https://coronarchiv.geschichte.uni-hamburg.de/projector/s/coronarchiv/page/karte

Norsk Folkemuseum har igangsat en stor national indsamling gennem hjemmesiden https://minner.no/tema/korona. Udover at kunne sende erindringer ind, er det også muligt på siden allerede nu at læse nogle af de minder, der er delt, så siden fungere på den måde både som en indsamlings- og en formidlingsplatform.

Et lignende system har svenske Nordiska Museet, hvor det gennem hjemmesiden https://www.nordiskamuseet.se/artiklar/vi-samlar-coronaberattelser både er muligt at indlevere og læse coronaberättelser.

Regionsmuseet i Skåne tilbyder også, at folk kan uploade fortællinger direkte på deres hjemmeside. De har udvalgt et særligt fokus og efterlyser refleksioner om hvad der gør en bange i denne tid. Indsamlingen kan ses her: http://www.regionmuseet.se/ar-du-radd.html. Er andet projekt som museet har sammen med universitet i Lund er, at de vil interviewe svenske museumsansatte om krisetnografi, det vil sige om hvordan at museerne laver samtidsindsamlinger om en krise, som den vi er midt i lige nu.

I Sverige er der allerede begyndt at være en central vidensdeling om indsamlingerne. I fredags afholdt Riksantikvarieämbetet et digitalt erfaringsudvekslingsmøde med bidrag fra nogle af de svenske museer, der er kommet i gang med at lave indsamlinger. Her er link til mødets program: https://www.raa.se/evenemang-och-upplevelser/vara-andra-seminarier-och-konferenser/k-samtal/samtidsdokumentation-av-coronakrisen/

I Danmark foregår erfaringsudvekslingen mere gennem museumsansattes egne initiativer. Dels sker det gennem medlemmer af museernes Nyere Tids Netværk og så gennem facebookgruppen Coronaens tid – dokumentation, hvor der også er ved at blive lavet en liste over de forskellige museers og arkivers indsamlinger. Iderigdommer omkring denne samtidsindsamling er stor i disse uger og fra universiteterne er der også en interesse i, at lave forskningsprojekter omkring hvordan denne COVID 19 krise påvirker samfundet og den enkelte. Et håb er, at det materiale der indsamles kan komme til gavn for mange og kan blive delt mellem dem, der gerne vil bruge det til undersøgelser. Og det er også ønskværdigt, hvis der løbende kan komme en koordinering om, hvem der samler hvad ind og hvilke forsknings- og formidlingsprojekter som materialerne kunne indgå i.

Linkene i blogindlægget:

The New York Times artikel Museums Scramble to Document the Pandemic, Even as It Unfolds (March 31, 2020):
https://www.nytimes.com/2020/03/31/arts/design/museums-coronavirus-pandemic-artifacts.html?fbclid=IwAR3QKxRN5qCsnCwdx-YhkJQN1xDLsrj7vH4TzMVOFix9YVQ0YCjAK2dHVvg

Vesthimmerlands Museums indsamling:
https://www.facebook.com/VesthimmerlandsMuseum/photos/a.218126324866868/3055184301161042/?type=3&theater

Museerne i Helsingørs indsamling:
http://www.helsingormuseer.dk/images/Corona-indsamling_-_vejledning_og_blanket.pdf

Nationalmuseets indsamling:
https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/Spoergeliste_27_marts_2020.pdf

Dansk Sygeplejehistorisk Museums indsamling:
https://dsr.dk/dshm/nyhed/bevar-coronahistorien-for-eftertiden?fbclid=IwAR0bYMSBhqrFSi6nz4Yvsi5vSnnG8eCy_iHucyjm2XBxvx8r0p3Keb3k-eQ

Arbejdermuseets indsamling:
https://www.arbejdermuseet.dk/arbejdslivikrisetid/

Danmarks Forsorgsmuseums indsamling:
https://www.svendborgmuseum.dk/visforsorgnyhedermtemplate/1006-udsat-under-coronaen

Museum für Hamburgische Geschichte, Universität Hamburg med fleres projekt coronaarchiv:
https://coronarchiv.geschichte.uni-hamburg.de/projector/s/coronarchiv/page/willkommen

Norsk Folkemuseums indsamling:
https://minner.no/tema/korona

Nordiska Museets indsamling:
https://www.nordiskamuseet.se/artiklar/vi-samlar-coronaberattelser

Regionmuseet i Skånes Är du räd indsamling:
http://www.regionmuseet.se/ar-du-radd.html

Riksantikvarieämbetets K-samtal om museers samtidsdokumentation i kristider:
https://www.raa.se/evenemang-och-upplevelser/vara-andra-seminarier-och-konferenser/k-samtal/samtidsdokumentation-av-coronakrisen/

Facebookgruppen Coronaens tid – dokumentation:
https://www.facebook.com/groups/2649132838652755/

3 kommentarer

Filed under Diverse, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie

Maskinrummet – in situ formidling af fjernvarme på Aarhus havn

I går åbnede Maskinrummet, der leverer fjernvarme til kvarteret Aarhus Ø og som også håndterer affaldsløsninger til denne nye bydel ved havnen. Det er et tekniske anlæg under den afdeling af Aarhus Kommune, der har det sigende om end ikke så mundrette navn Affaldvarme Aarhus. Som et del af anlægget er der også blevet lavet en lille udstilling.

Maskinrummet Affaldvarme Aarhus 8

Det var åbent hus i går og mulighed for at komme ind i Maskinrummet og se hvor affald fra bydelen bliver opsamler, og mere spektakulært også se det havvandsvarmepumpeanlæg, der bruger havvand til at lave klimavenlig fjernvarme til lejlighederne på Aarhus Ø. En god historie og i går også en historie, der med glæde blev fortalt af nogle af de teknikkerne, der står bag anlægget og bygningen eller de folk, der skal drifte anlæggene.

Maskinrummet Affaldvarme Aarhus 17

Som et lidt usædvanligt element for et teknisk forsyningsanlæg er der lavet en mindre udstilling om fjernvarmeforsyningen. Udstillingen har egen indgang og kan besøge dagligt fra 8-16. Affaldvarme Aarhus har fra starten af planlægningen af Maskinrummet haft som ambition også at fortælle om deres virke gennem udstillingsmediet og har været på studiebesøg på museer for at se hvordan at dette mediet kan bruges. Stor respekt for det, og en af de steder de blandt andet besøgte og havde møde med nogle af personerne bag udstillingen var Aarhus Fortæller, der er Den Gamle Bys faste udstilling og tidsrejse omkring Aarhus’ historie.

Maskinrummet Affaldvarme Aarhus 4

I den lille udstilling i Maskinrummet er der for Aarhus Fortæller-kendere også mange velkendte træk, som for eksempel et stort kort over Aarhus på gulvet, der i Maskinrummet naturligvis formidler fjernvarmenettet. Der er også en enkel quiz, der lige som i Aarhus Fortælle formidler viden gennem spørgsmål og svar, og der er en installation, der giver en simpel involvering og aktivitet ved at låger skal åbnes for at mere få mere information om et emne. Nogle af de elementer var noget vi i forbindelse med etableringen af Aarhus Fortæller var blevet inspireret af andre steder, og så er det dejligt at se den inspiration nu kan vandre videre til andre.

Maskinrummet Affaldvarme Aarhus 5

Udstillingen i Maskinrummet er et fint eksempel på, at oplevelser, storytelling og viden er vigtige elementer for at gøre sig relevant. Det er ikke noget der længere er forbehold kulturinstitutioner, der jo har det som en kærneydelse, men det er også noget som storcentre, specialbutikker – og offentlige driftsorganisationer som et teknisk forsyningsanlæg også benytter sig af. Ved at formidle hvordan at energi fra havvand bliver lavet om til varme i private hjem fortælles også en historie, der er værd at bryste sig med, og med den lille udstilling er det blevet fint prioriteret, at denne historie nu fortælles på en nem tilgængelig måde og ikke kun gennem artikler og oplæg for i forvejen interesserede. Bygningen Maskinrummet er også tænkt som et oplevelsesmæssigt udflugtsmål ved, at der på udvalgte tidspunkter på dagen skal være fri adgang til taget og udsigten over Aarhus Ø og andre dele af Aarhus. Før det kan lade sig gøre, skal sikkerheder med at komme der op uden bemanding dog først godkendes.

Maskinrummet Affaldvarme Aarhus 1

Noget jeg rigtigt godt kan lide ved Maskinrummet og deres udstillingsrum er in situ elementet, ved at udstillingerne er placeret i et glasrum oppe i et hjørne af Maskinrummet. Dermed er der udsigt over pumperne, der sender fjernvarmen afsted til husene på Aarhus Ø. Et benspænd museer ofte kan have er, at det som de skal formidle er taget væk fra den kontekst som genstandene eller fortællingerne oprindelig var i, og der skal for eksempel tekster, billeder, film med mere omkring genstandene og opstillingerne for at genskabe konteksten. I Maskinrummet formidles der fjernvarme, der hvor der skabes fjernvarme. Affaldvarme Aarhus skal have ros for gennem formidlingstiltagene at gøre en ekstra indsats for at give indblik i et system, der er så udbredt i de danske byen, om end ikke alle steder med samme klimamæssige bæredygtighed som i Maskinrummet. I forbindelse med undervisningsforløb ved Affaldvarme Aarhus må de nye lokaler og udstillingen også være meget illustrativ og velegnede til flere naturfaglige fag, men også til at diskutere klima og bæredygtighed.

Maskinrummet Affaldvarme Aarhus 6

Det er en lille udstilling, der fungere fint, ikke mindst takker være in situ grebet. Og så var det personligt for mig, som en del af det hold, der var med til at skabe Aarhus Fortæller, dejligt at se, at nogle af vores elementer har kunnet inspirere andre.

Maskinrummet Affaldvarme Aarhus 9

Link

Om Maskinrummet:
https://affaldvarme.aarhus.dk/om-os/varmeforsyning-i-aarhus-omraadet/projekter-og-innovation/havvandvarmepumper-i-maskinrummet/

Flere billeder fra Maskinrummet:
https://www.flickr.com/photos/martinsmuseumsblog/albums/72157712630599291

Billeder fra Aarhus Fortæller:
https://www.flickr.com/photos/martinsmuseumsblog/albums/72157683632218182

1 kommentar

Filed under In situ, Naturhistorie, Udstilling

2019 in review

Tak for 2019 og tak til alle jer, som har fulgt Martins Museumsblog.

Martin Brandt Djupdraet

I 2019 blev Martins Museumsblog besøgt 7.193 gange. Der blev publiceret 13 indlæg, og der kom læsere fra 60 lande til bloggen, primært besøg fra Danmark (5.860), og derudover flest besøg fra USA (464), Sverige (143), Tyskland (125) og Norge (105).

De fem mest besøgte indlæg i 2019 var
Charlotte S H Jensen in memoriam fra juli 2019, Ved at løfte i bunden løfter man bredt – mindeord til Anki van Dassen fra november 2019, Museum Østjylland i Grenå – og tanker om entre på museer fra februar 2019, John H. Falk, Lynn D. Dierking og museumsoplevelsen fra november 2017 og Hvad er et museum? – diskussionen om en ny definition fra september 2019.

Special forloeb Blindebuk DGB

Anke van Dassen med nogle af de børn med særlige behov, som hun arbejde for at muserne også kunne havde tilbud til.

To af disse populære indlæg var tekster som jeg var glade for at jeg fik taget mig sammen til at skrive, men som samtidig var to indlæg, som jeg inderligt ønskede, ikke skulle skives. Det var mindeordene for to danske museumsfolk, der døde alt for tidligt: Charlotte S. H. Jensen fra Nationalmuseet og min kollega fra Den Gamle By Anki van Dassen. På hver deres felt var de inspiratorer, og de delte begge generøst ud af deres viden og erfaringer. De er savnet og er værd at blive mindet, og de mange der læste og delte de to indlæg får mig til at tro, at det ikke kun er mig, der har det sådan.

Ellers var der i 2019 indlæg om publikumsundersøgelser, fri entre, ikke brugeres brug af museer, formidling til grupper, museumsforskning og brugen af film og lyd på museer og indlæggende var blandt andet skrevet ud fra observationer gjort i forbindelse med besøg på Museum Østjylland i Grenå, Vadehavscenteret, Moesgaard Museum og de to berlinske museer Mauermuseum – Museum Haus am Checkpoint Charlie og Trabi Museum.

IMG_7629

Trabi Museum i Berlin

To af årets indlæg havde fundet inspiration uden for museerne på henholdsvis Roskilde Festival og i Aarhus Teaters iscenesættelse af Svend Åge Madsens roman Se dagens lys.
Derudover var der også et indlæg om kulturpolitik i valgkampen og museernes tiltag i forbindelse med folketingsvalget i juni, og der var et indlæg omkring diskussionen af ICOMs forslag til en ny museumsdefinition.

valgplakat Den Gamle By juni 2019

En af de historiske valgplakater som Den Gamle By viste i forbindelse med folketingsvalget den 5. juni 2019

Tak til alle som læser med; sammen med mig selv og mine kollegaer er det jer som indlæggene er til for.

1 kommentar

Filed under Diverse