Hvad er Europa? Plakatudstilling i Aarhus

I går åbnede udstillingen “Hvad er Europa?” i Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By. Udstillingens koncept er enkelt: To plakater fra hver af de 56 udvalgte europæiske lande. En plakat fra før 1970 og en efter 2000, hvis det var muligt at skaffe. Enkelt, men også meget sigende og oplysende.

IMG_6299 (2)
IMG_6303 (2)

I 2012 viste Nationalmuseet den ambitiøse udstilling “Europa møder Verden” i Egmonthallen. Jeg husker den som en spændende, men også en kompleks udstillingen, der ville meget forskelligt. Danmark havde formandskabet for EU det år og der var politisk bevågenhed på udstillingen, der blev åbnet af statsminister Helle Thorning Schmidt og formanden for EU-Kommissionen José Manuel Barroso.
I Den Gamle By var det i går knapt så formelt politisk, og her var det professor i idehistorie Hans Jørgen Schanz, som holdt åbningstalen.

IMG_6305 (2)

Det var til gengæld en af de bedre åbningstaler jeg til dato har oplevet. Hans Jørgen Schanz første os på 5-10 minutter gennem nogle af de markante historiske udviklinger i Europa og gennemgik nogle af de søjler kontingentet er fælles om, blandt andet den jødisk-kristne tro, romerrettet og den græsk-romerske kultur, stræben efter lærdom eksemplificeret gennem universiteterne og ikke mindst diversiteten, der er et grundvilkår for kontinentet.

IMG_6309 (2).JPG

Diversiteten er i hvert fald tydeligt i den nye udstilling. Det er ikke en lige så kompleks udstilling som den i 2012. Plakatudstillingens enkle greb gør til gen gæld, at man nemt og overskueligt selv kan skabe sammenhænge. Der er plakater som understøtter de forestillinger og måske fordomme, der er om de forskellige lande og kulturer.

Holland – tulipaner (1950’erne)

Holland – tulipaner (1950’erne)

Holland IMG_9561

– og frisind (1998)

England IMG_9723

England – fra dengang imperiet eksisterede (1920’erne)

England, 2016, uden nr.

– og til i dag (valgplakat 2016)


I udstillingen er der også politiske og aktivistiske plakater, der minder en om  verdensdelens ideer og historie.

Hviderusland 1921

Hviderusland 1921

Spanien 1937

Spanien 1937 – under Den Spanske Borgerkrig

Støtteplakat for Pussy Riot, Rusland 2013

Støtteplakat for Pussy Riot, Rusland 2013

Skotland RZ, 2014, brave_ciaran-murphy

Valgplakat fra Skotland 2014


Og der er først og fremmest en variation i udstillingens plakater – et udtryk i sig selv for den store diversitet i Europa.

Turistplakat fra Østrig 2017

Turistplakat fra Østrig 2017


Med sit enkle virkemiddel – at vise plakaternes udsagn ved siden af hinanden – virke udstillingen. Den både stiller spørgsmålet Hvad er Europa? – og giver bud på svar til den enkelte museumsgæst.
“Hvad er Europa?” kan ses resten af 2017, hvor Aarhus jo er Europæisk Kulturhovedstad. I forbindelse med udstillingen er der udgivet et kataloget, hvor alle udstillingen mere end 100 plakater er vist og beskrevet.

Kampangeplakat fra Letland 2016

Kampagneplakat fra 2016 for De hvide duge – et initiativ for at få flere til at blive i Letland

Link:
http://www.dengamleby.dk/hvad-er-europa/

Skriv en kommentar

Filed under Kulturhistorie, Kunst, Udstilling

Deutsches Fussballmuseum i Dortmund – Tysk iscenesættelse og interaktion 2

Det tyske fodboldmuseum i Dortmund er ejet af det tyske fodboldforbund og er indrettet i en ny bygning lige ved byens hovedbanegård. Dortmund er med sit bundesligahold Borussia Dortmund i forvejen er en by, som mange forbinder med fodbold og som gennem fodboldholdets kampe også må tiltrække en del fodboldglade tyskere.

IMG_4896

Det halvandet år gamle museum var forståeligt nok nomineret til at blive European Museum of the Year i år. Jeg var forbi museet i januar. Personligt er jeg nok ikke i kærnemålgruppen – og dog. Det er relativt sporadisk, at jeg får set en fodboldkamp i tv og den sidste gang jeg var tilskuer til en fodboldkamp på et stadion, var mens den bedste række i landet hed 1. division. Jeg var i Nykøbing F for at se øens stolthed B1901’erne, spille mod Vejle. En kamp jeg i dag husker for et fantastik mål lavet at Vejles (Danmarks!) ubetingede stjernespiller Allan Simonsen. Nej, fodboldentusiast er jeg ikke, men jeg kan på den anden side godt lide at læse artikler om fodbold og den politiske, sociale og massekulturelle indflydelse, der er forbundet med fodbold og professionelt sport.

model af Singen am Hohentwiel togstation

Fin model af Singen am Hohentwiel togstation og menneskemængden som modtager de tyske VM mestre fra 1954, der var med til give håb og stolthed til en krigshærget folk.

Museet i Dortmund er nemlig ikke kun et museum om målene scoret i tysk fodbold, men formidler bredere om sporten. Det anslås fra starten, hvor man fra indgangen tager en elevator på til udstillingsrummene. Der er den fans’ene man møder, fra familier på tur til Die Kanslerin.

IMG_4900

Det tyske fodboldlandshold

For enden af rulletrappen starter museets første store afdeling, der fortæller om det tyske landshold. Det første stop er 1954 og Das Wunder von Bern, der er et skoleeksempel i emotionel fokuseret formidling. Midt i rummet er en fodbold, der blev spillet med i VM finalen mellem Ungarn og Vesttyskland i Bern 1954 og med mellemrum skifter lyset i rummet til mere orange og et strygeorkester spiller andægtigt den tyske nationalmelodi.

IMG_4909

I resten af 2. salen er der primært fokus på de andre VM som Tyskland har vundet. Der er også en installation om VM i 1966 mellem England og Vesttyskland, hvor publikum kan stemme om hvorvidt den engelske afgørende mål var inde eller ude. Nok ikke overraskende er flertallet af de gæster, der har besøg det tyske fodboldmuseum ikke enig med dommerens afgørelse fra dengang omkring Geoff Hurst’s mål til 3-2 i overtiden.

VM 1966

Da jeg besøgte museet var der 39 % som syntes Geoff Hurst’s bold i finalen var inde og 61 %, der ikke mente at det var tilfældet.

På 2. sal er der også en række mediestationer, hvor man kan se klip fra de VM og EM slutrunder Tyskland har deltaget i. Også EM 92, hvor der er et sammendrag af den finale som Tyskland tabte til Danmark. Dejlig fjernsyn.

IMG_4935

Sejrende i VM 1974, 1990 og ikke mindst 2014 får særlig bevågenhed. På etagen er der også en tallet 5 formet montre dedikeret til en central person ved to af sejrene, Franz Beckenbauer. I forbindelse med European Museum of the Year uddelingen for tre uger siden blev museet spurgt om deres syn på de bestikkelsesanklager, der i FIFA regi er rejst med Beckenbauer og hans mulige tvivlsomme ageret i forhold til at få fodbold VM 2006 til Tyskland. Henry Wahlig, museets leder af deres kulturprogram svarede, at museet havde valgt at fokusere på Beckenbauer – og de andre spilleres – sportslige betydning og ikke de strafferetslige sager, der måtte være omkring dem.

IMG_4925

Sagen illustrere nu meget godt, at foldbold gennem den store bevågenhed og de mange penge, er meget mere end sport. På museet er der også social- og politisk historiske emner, blandt andet gennem afsnit om fodbold i DDR og kvindefodbold, men der er nu først og fremmest et museum, der dyrker de kendte spillere, store klubber og særlige sejre.

IMG_4975

Schatzkammer og Bundesligaen

I etagen nedenunder er der fokus på Bundesligaen opdelt i årtier. Jeg har ikke selv en dybfølt passion for nogle af de tyske bundesligahold og kunne ikke reagere lige så begejstret ved genstande og billederne, som jeg kunne se andre besøgende gjorde.
Et gib i mig kunne jeg nu godt mærke ved en montre i 70’er afsnittet, hvor Borussia Mönchengladbach-stjernen Allan Simonsen er blikfanget for en Tribella Sports-hair shampoo.

IMG_4978

Andre afsnit i museet er blandt andet et Schatzkammer med landets imponerende samling af VM og EM trofæer og en afsnit, hvor der er fokus på forskellige taktiske og træningsmæssige strategier.

IMG_4958

Deutsche Fussballmuseum er ikke overraskende mest for folk der har interesse i tysk fodbold, men det er også et interessant museum for de virkemidler de bruger.

Legofigurer

Virkemidlerne var mange, fra hvor mange der arbejdet ved en gennemsnitlig Borussia Dortmund kamp illustreret gennem Legofigurer

taktik og strategirum

over medie- og filmklip fokuserede rum, her om fodboldtaktik og strategi

AV show

og til flot udførte AV show projekteret på en enorm bold og skærme rundt om den.

Det virker ikke som om, at der er sparet på forskellige projektions- og digitale interaktionsmetoder. Nogle af disse synes dog at have mere fokus på gimmick-effekten end på en funktionel gennemtænkt oplevelsesværdi, for eksempel en biograf i Bundesligaafsnittet, hvor man sidder på stole, der kører rundt imens man så prøver at fokusere på de skærme i rummer, som man kører forbi.

IMG_4994

Museet er ejet af det tyske fodboldforbund og landsholdets to hovedsponsorer er også til stede på museet. Adidas ved at museets butik er en decideres Adidas butik og Mercedes gennem landsholdets spillerbus. Bussen er samtidigt en fantastisk genstand, da man som besøgende kan gå ind i den og være der, hvor landsholdsspillerne nogle gange er. For fans uden tvivl en lidt eksklusiv følelse og samtidigt meget almindeligt, da det jo bare er en bus.

IMG_4997

Der er meget information på fodboldmuseet i Dortmund, men der er ikke tvivl om at dem, som har planlagt museet nøje har tænkt over at de skulle nå en meget bred målgruppe. Ligesom ved et andet nyåbnet tysk museum, Europäisches Hansemuseum i Lübeck er der vægtet en varierede formidlingsformer og mange aktiverende elementer. Der er begge steder også arbejde med stemninger og formidling, som taler til følelserne.

Telefonboks

I en telefonboks kan man ringe til forskellige landekoder og hører forskellige landes fodboldkommentatorer i forbindelse med tyske landskampe.

Wir sind fussball er museet motto og også sigende for dem måde museet også ofte med held prøver at inddrage de besøgende i fortællingen gennem aktiviteter. Efter nogle timer på museet blev jeg personligt dog noget skærm- og projektionstræt af de mange digitale installationer.

 Fussball ist unser Leben

Et skønt rum rent stilhistorisk er hvor man kan se og høre forskellige sange til slutrunderne, blandt andet VM mestrene fra 1974, der i fineste 70’er outfit synger Fussball ist unser Leben.

Både Hansamuseet i Lübeck og fodboldmuseet i Dortmund var nomineret til European Museum of the Year Award 2017, men ingen af dem fik en pris eller en omtale. Begge museer er dog bestemt et besøg værd, hvis man vil se hvordan, at nye tyske museer seriøst arbejder med stemning og interaktion – og hvis man vil vide mere om Hansaernes magt eller tysk fodbolds sejre, historier og personligheder.

IMG_5004

Link

Deutsches Fussballmuseum:
https://www.fussballmuseum.de/

Blogindlæg om Europäisches Hansemuseum i Lübeck:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/05/16/tysk-iscenesaettelse-og-interaktion-1-europaisches-hansemuseum-i-lubeck/

Blogindlæg om andre nominerede museer ved EMYA 2017:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/05/10/european-museum-of-the-year-2017/

IMG_4904

Skriv en kommentar

Filed under Udstilling, Digitale medier, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie

Tysk iscenesættelse og interaktion 1 Europäisches Hansemuseum i Lübeck

To nyanlagte tyske museer er Europäisches Hansemuseum i Lübeck og Deutsches Fussballmuseum i Dortmund og begge museer var fortjent nomineret til årets European Museum of the Year Award som blev uddelt i forrige uge. I årets første måneder var jeg forbi Lübeck og Dortmund og blev begejstret for den måde begge museer seriøst har arbejdet med stemninger, iscenesættelse og aktivering af deres gæster.

IMG_5296 (2)

Noget af det første man møder i udstillingerne er en kogge med varer på vej til Novgorod.

Hansamuseet ligger i et nybygget hus ud til floden, der omkranser den ældste del af Lübeck. Før udstillingerne kan besøges er der mulighed for at aktivere sin billet ved at vælge, hvilke sprog man vil læse teksterne på skærmene på og vælge om der er en særlig by eller emne man vil høre mere om på turen gennem museet.

IMG_5278 (2) IMG_5280 (2)
IMG_5281 (2)

Den første del af besøget fortæller om den lokation museet ligger på. Fra museumsbutikken går man en etage med til fritlagte arkæologiske udgravninger. Ved standere kan man med sin billet aktivere, at der med lys bliver skrevet, hvad de forskellige udgravninger er. Selv om dette afsnit ikke direkte handler om Hansaforbundet er det en god indledning. Lübecks ælde og historie understreges, og den store historie om Hansaforbundet bliver på den måde knyttet til det sted vi er ved lige nu og her.

IMG_5285 (2)

600 års historie i iscenesatte rum

Derefter begynder historien om Hansaforbundet. Museet fortæller historien kronologisk i en række iscenesatte rum. Det første rum er om Hansaforbundets dannelse i 1100-tallet og det sidste sat i 1700-tallet, hvor det sidste kontor lukker. I mellem disse rum er der mere genstandsfremvisende Kabinetter.

IMG_5370

De genstandsorienterede kabinetterne har hver deres tema. Her fra museets Kabinett om magt.

De iscenesættende rum fungere godt stemningsmæssigt og er imponerende varierede i deres udtryk og formidlingsformer. Det er ikke kun 1:1 iscenesættelse af situationer og rum, de kunne også tage udgangspunkt i en fremstilling af stedet, som f.eks. afsnittet om London omkring 1500, der er bygget op om et kort over byen med fokus på de steder, hvor Hansaerne handlere og holdt til i byen.

IMG_5375

Scenografi i rummet om spredningen af pesten i Europa i 1350.

IMG_5384

En stort Londonkort anno 1500 med modeller og genstande, der kunne aktiveres til at blive vist i kortet.

Nogle af rummene appellerer til, at gæsterne selv kan agere og lege med. Et af disse er rummet om et marked i Brügge i 1361, hvor der er opbygget imponerende rekonstruktioner af markedsboder. Der er en blandt andet en klædebod, et krydderimarked, en sølvhandler og vi var der ikke i mange sekunder før den yngste i familien fik startet en købmandsbutik-leg.

IMG_5355

Aktivitet er i det hele taget noget museet har lagt op til. Det er primært baseret på den billet man har fået og som aktivere de mange skærme, der er placeret i de kronologiske fremskridende historiefortællende rum. Det aktiverer gæsterne var min observation, men det er ofte en meget individuel aktivitet, som desværre derfor ikke dyrker den sociale fælles oplevelse som museer har en god mulighed for at være.

IMG_5302

Ved flere lydinstallationer blev der benyttet hovedtelefoner, som gav en god lyd, men som heller ikke gjorde oplevelsen til en social oplevelse.

Der er undtagelser. For eksempel ved en fotoboks i afsnittet om Brügge, hvor der er muligt at få taget et billede sammen i dragter og så også få billet knyttet til sin billet så man efter end museumsbesøg kan købe billeder i museumsbutikken, på samme måde som man i forlystelsesparker kan få billeder af sig selv hjem skrigende i en rutsjebane. Fint element.

IMG_5348 (2)

Fotografiet der blev taget i en slags fotoboks kunne bagefter ses på en skærm og købes ved udgangen.

Borgkloster og metafortællinger

Udstillingen slutter i en anden bygning, et oprindelige Borgkloster, hvor nogle af dette kompleks’ originale rum også er en del af museumsoplevelsen.

IMG_5489

Ud over disse originale rum er der også et afsnit om Hansaforbundet sidste tid og nogle mere receptionsorienterede afsnit. Der er rum om hvilke udsagn forskellige videnskaber kan udlede af genstande og billeder, og et afsnit om brugen og tolkningen af Hansaforbundet i de sidste 300 år. Historiebrug er et emne jeg personligt synes godt om, når der er med i fremstillinger af perioder. Den måde det var præsenteret på var nu nok mest til de særligt interesserede, men i det afsnit kunne man blive klogere på at både borgerlige nationalt frihedsdyrkende kredse i 1800-tallet og nazisterne brugte historien om Hansaerne i deres argumenter og at Hansa kan indgå i identitet og markedsføring af f.eks. øl og fodboldklubber.

IMG_5437

Også ved European Museum of the Year uddelingen i forrige uge blev nutidige politik koblet til emnet. I det interview, der var på konferencen med museets direktør Felicia Sternfeld, blev der diskuteret Hansaerne og samtidsrelevans, og draget paralleller mellem de politiske og handelsorienterede udfordringer Europa har i dag og det frihandelsforbund disse nordeuropæiske byer prøvede at lave for mere end 800 år siden.

IMG_5441

Hansaerne brugt i nazisternes tjeneste. I bogen Die Deutsche Hanse fandt Ernst Hering historisk opbakning til at nazister kunne se deres lebensraum mod øst.

Det allersidste rum er installationen Changes. I rummet var der forstørrede modeller af nogle af Hansaforbundets vigtigste personer og på væggen blev der vist billeder fra alle museets perioder imens, at David Bowies Changes blev spillet for fuld drøm – måske lidt tænkt, men høj Bowie musik er bare ok, og gjorde, at jeg forlod museet opløftet. Jeg ved ikke om skaberne af museet havde den engelske museumsmand Kenneth Hudson i tankerne og hans synspunkt om, at ”a good museum is one from which you go out feeling better then when you arrived.” Hvis der skal rockmusik til det – ja, så er det ok med mig.

IMG_5470

Europäisches Hansemuseum i Lübeck er et museum med mange historier og mange virkemidler. I modsætning til andre museer, der prøver at gabe over flere århundredes historier fra flere forskellige steder, f.eks. flere nationale museet, har museet i Lübeck haft en mulighed for at lave et samlet greb og fra starten dosserede de forskellige virkemidler som iscenesættelse, genstandsfokus, interaktion og kunstneriske fortolkning. Overordnet er det en opgave, de er lykkedes godt med.

IMG_5292

Der er et museum med rigtigt rigtigt meget tekst og enorm mange oplysninger, for meget kunne man synes hvis målet er at få læst det hele, eller bare overskue det, men Hansamuseet er også et visuelt appellerende museum, som er nemt tilgængeligt og en oplevelse af gå igennem. I den flok som jeg var afsted med, var det både hende på 3, 11 og 15, samt de to historikere i 40’erne, der var underholdt.

IMG_5333

Et andet nyt tysk museum der har villet noget med stemning og interaktion er fodboldmuseet i Dortmund, og dem af jer, som er nået hertil i teksten vil kunne glæde jer over, at et kommende indlæg her på bloggen vil fortælle om det museum.

Link

Europäisches Hansemuseum: http://www.hansemuseum.eu/

Indlæg om European Museum of the Year 2017: https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/05/10/european-museum-of-the-year-2017/

 

3 kommentarer

Filed under Digitale medier, In situ, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling

European Museum of the Year 2017

I sidste uge mødtes ca. 200 museumsfolk fra 26 forskellige europæiske nationer i Kroatiens hovedstad Zagreb, hvor årets EMYA, European Museum of the Year Award, skulle uddeles.

EMYA 2017 åbningsreception

Åbningsceremoni ved EMYA 2017 i receptionslokaler for Zagrebs borgmester

Det er anden gang, at jeg har været til en EMYA uddeling, der er en ret fascinerende og opløftende oplevelse, for udover selve uddelingen er der også en konference, hvor de nominerede deltagerer præsentere deres museum og sammen ser nogle af museerne i værtsbyen. I de dage bliver man klar over, at der er findes mange fascinerende museer i Europa og at der er rigtigt mange forskellige måder man kan være et museum på, påtage sig en rolle i samfundet og give museumsgæsterne oplevelser og viden.

EMYA møderne og fokus hos de nominerede museer er præget af, at prisen er indstiftet af den engelske forfatter og museumsmand Kenneth Hudson. Hudson arbejdede for at styrke og promovere museer med public qualities eller museer med ”charms and chairs” som han udtrykte det. Med andre ord ikke museer kun med fokus på store samlinger, flotte bygninger og kendte forskere, men museer, hvor samlingerne, husene og museernes viden målrettet bliver brugt til offentlighedens og gæsternes bedste.

For at komme i betragtning til prisen, skal museerne også have lave større nye tiltag inden for de sidste år og så skal disse tiltag være af en vis kvalitet eller originalitet. I år var der hele tre danske museet med blandt de i alt 46 nominerede til prisen. Det var det nybyggede Ragnarock i Roskilde, det nyindrettede besøgscenter Kongernes Jelling, der er en del af Nationalmuseet og Den Gamle By, der kom i betragtning på grund af det nye 1970’er kvarter og de sociale- og borgerbaserede initiativer museet har taget i forbindelse med at lave tiltag for ældre ramt af demens og lave samtidsfokuserede udstillinger og projekter sammen med hjemløse, somaliske indvandre og andre medborgere.

Det var tre markante bidrag Danmark kunne stille med, og til den danske delegations glæde også nogle gode oplæg vi fik holdt og gode snakke med de udenlandske kollegaer bagefter.

Det arkæologiske museum i Zagreb

To danske museumsfolk, der i fin stil demonstrere museumsgang i det arkæologiske museum i Zagreb

Politiske historier

Blandt årets EMYA nominerede var der mange kulturhistoriske museer, hvor flere af dem også adresserede aktuelle politiske eller kulturelle udfordringer. To af disse var GPO Witness History Centre i Dublin og Museum of the First President of Russia Boris Yeltsin, der ligger i Uralbjergene i Ruslands fjernestørste by Jekaterinburg.

Witness History centeret i Dublin er indrettet i Dublins General Post Office, der udover at være verdens ældst fungerende postkontor også var den bygning hvori, at oprørerne ved det irske påskeoprør i 1916 havde deres hovedkvarter. Oprøret er en af de helt centrale begivenheder i den irske løsrivelse fra England og udstillingen er indrettet i nogle af de lokaler, hvor begivenhederne fandt sted for 101 år siden.

Udstillingen, der er initieret af det irske postvæsen, blev lavet med et ønske om, at alle konfliktens parter kunne føle, at deres side også blev repræsenteret. Udstillingen skulle derfor loyalt forholde sig til både oprørerne, de engelske soldater udstationeret i Dublin, den almene befolkning og tilfældige kunder på posthuset den dag. Målet er, at både irske nationalister og unionister skal kunne bruge udstillingen. For som Jacques Martial, lederen af Mémorial ACTe, Caribbian Center of Expressions and Memory of the Slave Trade and Slavery i Guadeloupe på konferencen formulerede om museers funktion: at der skal laves steder, hvor vi kan huske sammen, for så sammen at kunne tilgive og fjerne skam. GPO Witness History Visitor Centre’s direktør Aline Fitzgerald og Mark Leslie, der var en af skaberne af udstillingen i Dublin, gav en god præsentation af projektet og de humanistiske ideer bag det, og gjorde for mit vedkommende af Dublin blev rykker i hak højere op som et destinationsmål for en storbytur.

Jeltsin museet

Museet om Boris Jeltsin i russiske Jekaterinburg er et andet museum, der modigt tager livtag med en samtidspolitisk emne. Museet, der har The President B. Yeltsin Center Foundation bag sig, er i lighed med amerikanske præsidentcentre et arkiv for den tidligere præsident, men også en udstilling. Udover at fortælle om Jeltsins liv gennem seks udvalgte datoer fortæller museet også om Rusland i 1990’erne og de drømme, mulighedet og dramatiske omvæltninger, der var i landet i den periode. De personer jeg talte med fra museet formulerede sig meget diplomatisk om museets fokus på demokrati og frihed, men man kunne fornemme, at det var en balancegang at forvalte museets emner, og at et strategi for dem også var at udvide museets stakeholders mere for at sikre den fremtidige økonomi – og det er jo en god strategi uagtet hvilket økonomisk eller politisk system man agere i.

Plakaten for Boris Jeltsin museet

Plakaten for Boris Jeltsin museet, der er indrettet i en bygning som første var tænkt til at være et butikscenter

Udbredelse og lokal forankring

Et emne, som stort set alle museer skulle forholde sig til i det interview, der var efter museernes præsentation, var om museets rolle i deres lokalsamfund. Et museum, som havde en meget klar strategi om det, var det lokalhistoriske Museu de Leiria i den portugisiske by Leiria. Museer ligger i en 1500 tals kloster og har både kunsthistoriske, naturhistoriske og kulturhistoriske samlinger. Et fokus museet har haft siden genåbningen i 2015 er at engagere byens borgere, for som museets leder Vãnia Carvalho formulerede det ”when we are in a terretory we shall not only interpretent it, but also interact with it.” For hende gjaldt det om, at Museu de Leiria skulle være et ”museum for citizens empowerment.”

Et andet nomineret museum med helt andre vilkår var Musée nacional Picasso i Paris. Museet med verdens største Pablo Picasso samling blev for et par år siden nyindrettet for 41 mio euro i Hôtel Salé, den tidligere ambassade for den Venetianske republik, og har ca. 850.000 besøgende om året. De blev også spurgt om deres lokale forankring og Guillaume Blanc, deres direktør for public development, svaret lidt nølende, at de da også tænkte på deres lokalområde, Marais distriktet i Paris, der er et af Europas mest hippe og eksklusive bykvarterer – det skulle da ikke hedde sig andet, men at museet nu også tænkte udover deres lokalområde, blandt ved få deres Picasso værker ud til andre museer og ved at få flere skolebørn også fra andre distrikter til at bruge museet, for som Blanc formulerede det, så er Picasso en ”sublime teacher of art.” Skolebørn er velkomne i hele museets åbningstid, men også to timer før museet åbner for publikum. I de timer er der kun er adgang for skoler og særlige grupper som for eksempel ældre med Alzheimer.

EMYA 2017

Hver session for museet bestod af et oplæg og en snak med en af juryens medlemmer. Her er det Nationalmuseets Hans Ole Matthiesen og Morten Teilmann-Jørgensen, som fortæller om Kongernes Jelling til det schweiziske jurymedlem Christophe Dufour.

Entusiasme og kager

Et af de sidste indlæg var fra det polske Muzeum Torunskiego Piernika – Museum of Torun Gingerbread. Museet er indrettet i en Piernika/gingerbread fabrik i byen Torun. I Zagreb blev museet præsenteret med stor selvsikkerhed af museets medarbejder Anna Kornelia Jędrzejewska i fuld bagerornat og med over 200 stk. af museets hjemmebagte piernika kager, som blev delt ud til konferencens deltagere. Museet motto var ”where history has tase and smell” og ifølge Jędrzejewska var opskriften på hendes museum at tage entusiasme og dertil tilsætte kulturhistorie, ikke en dårlige opskrift helt generelt og en formel, der også passede fint i Kenneth Hudsons ånd.

EMYA 2017

EMYA priserne for 2017

Og hvordan gik det så til uddelingen – hvem fik priserne?

European Museum of the Year 2017 blev MEG – Musée d’ethnographie de Genève, det nye etnografiske museum i Geneve, der af dommerkomiteen fik de ord med på vejen, at museet var et ”exellent example of a living museum and multicultural story open to everybody.”

Europarådets pris, der går til en museum som fastholder og promovere europæisk kultur, gik til Mémorial ACTe, Centre caribéen d’expressions et de mémoire de la traite et de l’esclavage, en nybygget museum om slaveri og slavehandel, der ligger på den franske ø Guadeloupe i Caribien.

The Kenneth Hudson Award, der gives til en et museum eller projekt, der har vist mod eller gjort noget usædvanlige og evt. kontroversielt, blev uddelt til Museum of the First President of Russia Boris Yeltsin i russiske Jekaterinburg.

The Silletto Prize, der gives til et museum, der involvere lokalbefolkningen eller som har særligt frivillig-engagement, blev givet til det portugisiske Museu de Leiria.

Derudover fik seks museer en særlig anderkendelse. Det var Visitor Centre of the Swiss Ornithological Institute Sempach i schweitziske Sempach, Museum of Confluences I franske Lyon, York Art Gallery i engelske York, Muzeum Śląskie i den polske by Katowice, Heraklion Archaeological Museum på den græske ø Kreta og ikke mindst – danske Den Gamle By.

EMYA 2017

Mine kollegaer Thomas, Martin og Anna med diplom og dele af EMYA juryen. Foto: EMYA

Så hovedprisen gik ikke til et dansk museum ved EMYA 2017, men Den Gamle By i Aarhus kan bestemt godt ranke ryggen ved at blive valgt til at få en af juryens ”Special Commendations.”

Priserne og begrundelsen for de valgte museer kan ses på hjemmesiden:

http://europeanmuseumforum.info/component/content/article/27-emya-2017/184-emya2017-winners.html

2 kommentarer

Filed under Diverse, Seminar og konference

DASA i Dortmund og 17. Szenografie-Kolloquium

Jeg har i denne uge deltaget i et seminar om udstillinger som sociale rum.

IMG_5116 DASA

Seminaret fandt sted på et museum, der med sine tre fokuspunkter, Mensch, Arbeit & Technik, og sit oprindelige navn Deutsche Arbeitsschutzausstellung kan synes at have noget vel tekniktungt over sig . Museet, der i dag er kendt under forkortelsen DASA, ligger i den sydlige del af Dortmund tæt ved byens universitet og er en del af det statslige Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin.

DASA – scenografi og interaktion

De første udstillinger i DASA åbnede i 1993 og fra begyndelsen har institutionen haft en undervisningsmæssigt funktion i forhold til oplysning om arbejdsliv og arbejdssikkerhed. På nogle måder lidt tunge og specifikke emner, og nok også derfor har museet også gjort en indsat for at formidle og tilgængeliggøre stoffet.

IMG_5040 DASA

Hand-on med strøm i !

Scenografi er et af museets tydelige virkemidlerne og flere af dem jeg talte med ved seminaret i Dortmund fremhævede, hvordan at DASA for 20 år siden var med til at vise nye veje for tyske museer i brugen af scenografi.
På museet er der opbygget flere virkelighedstro rum, hvor arbejdssituationer vises, det kan være fra et sygesengsmiljø, inkl. et handikaptoilet til en byggeplads i en af museets gårdrum.

IMG_5066 DASA

IMG_5067 DASA

IMG_5068 DASA

IMG_5101 DASA

Der er også montreudstillinger og fritstående genstande i rum, hvor der også er arbejdet med scenografiske virkemidler.

IMG_5078 DASA

IMG_5091 DASA

Og så er der rum, hvor genstande. og materialevalg er brugt som virkemidler i mere æstetisk eller immersivt fokuseret rum.

IMG_5020 DASA

IMG_5070 DASA

DASA er et museum med rigtige mange forskellige genstande, der illustrere arbejdsliv og i blandt dem også nogle ret så stor elementer. Der er en hel kontrolpult til et kraftvarmeværk og i Stahlhalle er der både maskiner fra stålindustrilen, en brandbil, en sporvogn og en resterne af et udbrændt tankbilførerhus efter tankbilen i høj fart ramte en iskiosk i Herborn.

IMG_5104 DASA

Der er personale i museet som demonstrere arbejdsgange, blandt andet mødte jeg demonstration i afdelingen om trykningens udvikling. Andre steder kan man selv interagere med udstillingen. Her kan interaktionen være bygget op om enkelte genstande og deres funktion.

IMG_5083 DASA

Ved kontroltårnet kunne fly sendes afsted

IMG_5037 DASA

En dag på laboratoriet …

Interaktionen kan også have som fokus at illustrere kræfter og elementer, f.eks. elektricitet, og i særudstilling Wie geht’s om unge, helbred og arbejdsliv kan man personliggøre besøget ved at vælge en person og leve sig ind i hans eller hendes rolle. Jeg valgte Sandra, der viste sig at have fået Larmschwerhörigkeit, tinnitus-problemer, på grund af hendes arbejde på et mekanikerværksted.

IMG_5050 DASA

IMG_5056 DASA

DASA’s Szenografie-Kolluium

Museet interesse for scenografiske virkemidler, samt den daværende direktørs kontakter blandt udstillingsarkitektbureauer gjorde, at der opstod en tradition for at holde seminarer om scenografi på museet. Ud over museet har scenografi-studiet på Fachhochschule Dortmund også været en aktiv part i seminarierne.

IMG_5028 DASA

Studerende fra FH Dortmund var med til at iscenesætte rummene ved seminaret og havde blandet arrangeret, at vi alle sad ved et stor bord, hvor flere af seminarets deltagere blev projiceret ned på

I år blev det 17. Szenografie-Kolluium afhold der som tema havde Ausstellung als sozialer Raum. De ca. 200 deltagerne var både fra udstillingsbureauer og museer og oplæggene ligeså, samt fra universitetsforskere.
Ud over et indlæg om, hvordan at Den Gamle By arbejdet med udstillingen som et socialt rum, var der præsentationer af blandt andet: DASA’s brug af interaktivitet i forhold til skoler, det kommende nyindrettede Museum für Kommunikation i Frankfurt, inklusionsarbejde på Kreuzberg Museum og eksempler på projekter fra blandt andet tegnestuerne Vehovar & Jauslin’s og Ralph Appelbaum Associates.

IMG_5033 DASA

Oplæg ved 17. Szenografie-Kolloquium

Seminaret blev indled af et foredrag af Luise Reitstätter fra Universität für angewandte Kunst i Wien. I hendes analyse af udstillingen som interaktionsrum gennemgik hun blandt andet de tilstande, som hun i hendes undersøgelse havde observeret de besøgende i: gehen, stehen, lehnen, sitzen, eintauchen, erfahren, vertiefen, verstehen, pausieren, besuchen, beobachten, versammeln, vereinzeln, assoziieren, vermitteln, festhalten, inszenieren, vergemeinschaften, verabschieden.
Jeg lader listen stå som en teaser. Hvis man vil vide mere må man vente til at publikationen fra seminaret udkommer i begyndelsen af næste år.

IMG_5032 DASA

DASA er med sit emne ikke et oplagt turistudflugtsmål og tiltrækker nok kun de særligt interesserede eller dem der kommer gennem undervisningsforløb, men det er et formidlingsmæssigt spændende og varieret museum.

IMG_5112 DASA

Dragt i 100% asbest – en Arbietsschutz foranstatning, der viste sig at have bivirkninger

Jeg blev også glædeligt overrasket over seminaret, både mht. indlæggene og diskussionerne i og uden for foredragssalen.

IMG_5110 DASA

Seminar-pause i museets Energie-halle

Hvis man har fulgt med i tysk i folkeskolen og kan bruge det, så er DASA’a scenografi-seminarer et godt sted at få en ide om nogle af Tysklands mange museumsprojekter og møde folk fra de mere end 200 store og små udstillingsbureauer, der er i landet. I Danmark har der nok været en tendens med mere at se mod England og de andre nordiske lande, men ved selvsyn kunne jeg konstatere, at Tyskland også har en meget aktive museumsverden, der både laver klassiske og udflippede formidlingsprojekter, og eksperimenterer med blandt andet æstetik, inklusion, interaktion og påvirkning af gæsternes sanser og følelser.

Link

DASA Arbeitswelt Ausstellung:
https://www.dasa-dortmund.de/startseite/

Video om DASAa aktuelle særudstillingen Wie Geht’s (30.06.16 – 12.02.17):

Program for 17. Szenografie-Kolloquium in der DASA:
https://www.dasa-dortmund.de/fachbesucher/szenografie-in-der-dasa/kolloquium-2017/
Konferencen hashtag var #szeno17

IMG_5023 DASA

Skriv en kommentar

Filed under Kulturhistorie, Seminar og konference, Udstilling

Magtfulde ledere

Der er tider for stærke mænd eller måske rettere en tid, hvor der er meget snak om stærke mænd og deres enkle, klare løsninger, der kan cut the crap og skære igennem diskussionerne i den langvarige demokratiske proces. Nyere undersøgelser af politologerne Yascha Mounk og Roberto Stefan Foa fra henholdsvis Harvard og University of Melbourne viser, at tiltroen til demokratiet som styreform har været faldende de sidste 20 år, og at der er en stigning i tiltroen til mere autokratiske alternativer som militærstyre eller en stærk leder. I en artikel i New York Times fra 29. november 2016 om Mounk og Foa undersøgelser How Stable Are Democracies? ‘Warning Signs Are Flashing Red’ kædes tendenserne i forskernes observationer sammen med fremgangen for outsidere, der er imod de etablerede demokratiske aktører – f.eks. Donald Trump og den italienske fremstjerne bevægelse.

DSC_0243

Magt og individ i Istanbul

For lidt over et år siden besøgte jeg Istanbul, hvor jeg gennem et par museumsbesøg kunne reflektere over magt og individ. Hovedformålet med rejsen var at se det lille museum, Uskyldens Museum, der som et erklæret mål har at gå imod de store statsfortællinger og i stedet dyrke museet som et rum, der omhandler mennesket og det humane i vores liv. Museet er skabt af nobelprismodtagen i litteratur Orhan Pamuk. Det er tæt forbundet med hans roman af samme navn som museet, og det er bestemt et besøg værd.

IMG_8727


Museet Uskyldens Museum er en fascinerende fortsættelse af fiktionen i romanen af sammen navn. På museet er blandt andet det rum, hvor romanens/museets hovedperson til sidst boede, mens han (i bogen) lavede museet.

IMG_8707 Uskyldens Museum

Museet er organiseret i en række små tableauer, der alle har et nummer, som refererer til et kapitel i bogen, her er det tableau/kapitel 14: Istanbuls gader, broer, bakker og pladser.

IMG_8750

Uskyldens Museum er et museum med hverdagsting og dyrkere det i høj grad også , som f.eks. i montre 68, 4.213 cigaretskod, som indeholder 4.213 cigaretskod alle med en påtegnelse om hvornår og hvordan hovedpersonens udkårne havde røget cigaretten.

I en bog om museet, The Innocence of Objects, beskriver Orhan Pamuk, hvordan han som barn i Istanbul kun kendte få museer og disse var historiske monumenter og havde en statslig og regeringsmæssig aura over sig. Det var først, da han besøgte mindre museer i Vesteuropæiske byer, at han opdage, at museer ligesom romaner kunne handle om mennesker. Og hans Uskyldens Museum skulle være et af disse museer om mennesker og det humane.

DSC_0110

I Istanbul besøgte jeg også en af disse store nationale statsmuseer, som Pamuk gør op med, nemlig det tidligere sultanpalads Topkapi.

DSC_0257

Kommende fra et få-har-for-meget-men-færre-for-lidt land er Topkapi-pladset overvældende. Fra 1400-tallet til 1800-tallet var det sæde for det osmaniske sultanat. Der er imponerende bygninger og håndværk, men i modsætning til Pamuks pointe om, at disse museer kun er om stat og ikke om person, så var mit indtryk, at Topkapi-paladset i høj grad er et historiske monument om personer, nemlig de osmaniske sultaner.

IMG_8801

Baghdad Kiosk, der blev bygget i 1639 for at hylde sultan Murat IV’s hærtog mod Bagdad.

Her er mægtige herskere, der overgår hinanden i måder at vise deres magt og rigdom på. Flot, men også tankevækkende.

DSC_0250

Sultan Abdülmecit’s Mecidiye Kiosk, den nyeste bygning i paladset, hvorfra man kan se Istanbuls skyline. Den blev bygget i 1859.

Persondyrkelse i Bukarest

Samme følelse fik jeg nogle måneder senere på en tur til Bukarest, hvor jeg blandt andet besøgte den tidligere rumænske leder Nicolae Ceaușescu’s palads, det vil sige det palads han havde planlagt til at være et folkets hus som skulle være sæde for det rumænske kommunistparti.

IMG_9992_2

Byggeriet startede i 1983 og var ikke helt færdig ved Ceaușescu’s død i 1989. Bygningen er overvældende stor og med sine 365.000 kvm den anden største administrative bygning i verden. Den største er Pentagon. Huset, der i dag blandt andet rummer landets parlament, var tænkt som en statslig repræsentativ bygning, men har også spor af den personkult som Ceaușescu prøvede at opbygge i sit land. I et centralt ankomstområde er der blandt andet to gigantiske trapper, som ifølge den rundviser jeg fulgte var tænkt til at være de trapper som Nicolae Ceaușescu og fru Elena Ceaușescu skulle komme ned af for at møde de forhåbentlige imponerede gæster – en personiscenesættelse, der er en enevoldskonge eller en sultan værdig.

IMG_0012

IMG_0014

Ligesom ved Topkapi-paladset var dimensionerne i projektet imponerende, men de samme dimensioner giver også en lidt besk smag i munden. Store og mægtige mænds bevis på deres egen styre og magt kan være flotte og overvældende, men viser også det fornuftige i at arbejde hen mod samfundsmodeller, hvor der er større lighed eller hvor der er styringsmekanismer, der modvirker den mest groteske persondyrkelse og magtkoncentration. Social ulighed og trange kår er emner som mange museer berører – for eksempel lokalmuseer, arbejdermuseer og open air museer, men besøg på steder som Topkapi og paladset i Bukarest er faktiske endnu stærkere historier om uligheden og ulemperne ved at indrette et styre omkring en megalomanisk leder og et autokratisk system.

IMG_9999

Link og henvisninger

Orhan Pamuk: The Innocence of Objects. New York. 2012

Artikler om Yascha Mounk og Roberto Stefans forskning:

How Stable Are Democracies? ‘Warning Signs Are Flashing Red’, The New York Times, 29.11.2017
https://www.nytimes.com/2016/11/29/world/americas/western-liberal-democracy.html?_r=1

The troubling charts that show young people losing faith in democracy. World Economic Forum, 01.12.2016.
https://www.weforum.org/agenda/2016/12/charts-that-show-young-people-losing-faith-in-democracy?utm_content=buffera9ca6&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

2016 in review

Tak for 2016 og tak til alle jer der har fulgt min museumsblog.

I 2016 blev Martins Museumsblog besøgt omkring 4.600 gange. Der blev publiceret 12 indlæg og der kom læsere fra 45 lande til bloggen, primært fra Danmark, men også en del fra USA, Norge, Tyskland og Sverige.

De fem mest besøgte indlæg i 2016 var Udstillingstekster og Magareta Ekarv fra januar 2016, Nina Simon og det brugerinddragende museum fra juni 2011, Ragnarock i Roskilde fra april 2016, IKEA museum i Älmhult fra juli 2016 og Nye museer – Moesgaard Museum fra oktober 2014.

DSC_1862

Indlægget “Udstillingstekster og Magareta Ekarv” fortæller om steder, der har været inspiereret af Ekarvs principper, bl.a. på Maihaugen i Lillehammer.

Året på Martins Museumsblog startende og sluttede i New York. Det første blogindlæg beskrev formidlingen af New Yorks historie i et indlæg om tre byers bymuseer, Byhistorie i Helsinki, Newcastle og New York, og årets to sidste indlæg var observationer gjort under et studiebesøg i byen i december: Det talte ord i New York – Tenement Museum, One World Observatory m.fl. og Digital i New York – Cooper Hewitt, Museum of the City of New York og Brooklyn Historical Society

DSC_0176

Fra Brooklyn Historical Society’s lille, men fine udstilling om abolitionister i bydelen.

I mellem de tre blogindlæg var der indlæg om den formidling og praksis jeg selv er en del af i Den Gamle By: Bygningen af kirkerummet i Aarhus Fortæller, Ideen til udstillingen “En somalisk lejlighed i Danmark” og Udstillingstekster og Magareta Ekarv, hvor det sidste indlæg beskriver nogle af de tekstprincipper museets kommende udstilling Aarhus Fortæller vil benytte sig af.

Ragnarock i Roskilde

I april 2016 åbnede i Roskilde efter lang tids venten et museum om dansk rocks historie.

Et af 2016’s store danske museumsåbninger fik jeg skrevet om i indlægget Ragnarock i Roskilde og derudover kom der en række indlæg om udvalgte museumsbesøg i Danmark, Sverige, Tyskland og England: Gladiator på Moesgaard – brug af film til at skabe rum, IKEA museum i Älmhult, BallinStadt i Hamborg – gribende indhold i kalejdoskopisk indpakning og Beamish Museum – attraktion og god formidler af lokale historier.

IMG_0967

Fra IKEA Museum i Älmhult, der var en af 2016 spændende nye museer i Sverige,

Tak til alle som læse med, sammen med mig selv og mine kollegaer er det jer som indlæggene er til for.

1 kommentar

Filed under Diverse

Digital i New York – Cooper Hewitt, Museum of the City of New York og Brooklyn Historical Society

Få udstillinger er i dag uden digitale elementer, spørgsmålet er ikke længere om det digitale skal bruges, men hvordan det bliver udnyttet og integreret – er det på grund af en interaktivitet, et audiovisuelt element, det æstetiske eller noget helt andet.

På en tur i New York for to uger siden fik jeg set mange udstillinger, stort set alle med en form for digitale lag. Tre af dem jeg vil omtale her, da der bag disse udstillinger synes at være klare valg omkring brug og integration af det digitale.

Cooper Hewitt, Smithsonian Design Museum

Et nyt ambitiøst projekt, som nu har fungeret et par år er designmuseet Cooper Hewitts digitale pen. Som besøgende på museet får man en pen, der både kan bruges til at samle oplysninger ind om det man ser på museet, til digitalt at gå på opdagelse i deres samling og til at udfolde sig kreativt.

IMG_3956

Indsamlingen sker ved at der på skiltningen ved genstandende er placeret et mærke som man kan placere sin pen ved og på den måde registrere genstande og når man logge sig ind på museets hjemmeside kan man se de valgte genstande og læse mere om dem.

IMG_3890

IMG_3889

Den digitale udforskning af samlingen sker blandt andet ved et markant digitalt bord i museets ankomstområde. Der kan man for eksempel lave en figur med pennen og se hvad der er i museets samling som har elementer af denne form. Derefter er det muligt at læse mere om det værk eller se andre værker det minder om.

IMG_3835

IMG_3836

IMG_3837

Bordet har både legende og oplysende elementer og også den gode brugbarhed, at det er nemt at se, hvad de andre får frem. Hvis man kommer sammen med andre på museet, så er det dermed nemt at dele oplevelsen med hinanden.

IMG_3848 (2)

I et rum om tapeter er der særligt fokus på egne frembringelser med pennen. Midt i rummet er der en skærm, som det er muligt for to brugere at benytte samtidigt. På skærmen kan man enten få vist tapeter fra museets store tapetsamling eller prøve kæfter med selv at gøre det som tapetdesigner – og den dag jeg besøgte museet var det det sidste som skærmen blev brugt til.

IMG_3874

Når mønsteret var klar til at blive set som tapet kunne man få det op på to af rummets vægge.

IMG_3884

IMG_3892

Brugen af Cooper Hewitts pen

Hvordan bliver et ambitiøst digitalt element som pennen brugt? Cooper Hewitt har været så generøse at dele at nogle af deres observationer med os. Pennen blev introduceret på museet i marts 2015 og efter et halvt år gjorde museets status over brugen af pennen i blogindlægget 5 months with the Pen: data, data, data (tak til Charlotte S H Jensen for at gøre mig opmærksom på dette). Undersøgelsen viste, at der var en stigning antal besøgende, som bruger pennen (fra 33 % ikke-brugere til ca. ca. 20 % ikke-brugere), og at der også var en stigning i både brugen med at indsamle genstande og at lave egne produktioner. På museets statistik site https://collection.cooperhewitt.org/stats/ (22.12.2016) oplyses, at pennen indtil videre er givet til 219.302 besøgende, og at der er indsamlet 10.208.574 objekter med den (45,55 objekt per pen) og skabt 212.072 design (0,97 design per pen).

IMG_3882

Undersøgelsen 5 months with the Pen: data, data, data beskriver, at ca. 1/3 af dem, som brugte pennen valgte at logge ind og se det data de havde indsamlet, og at museet gerne vil gøre denne digitale genbesørgelsesdel større. Hvordan de har arbejdet med det kan man læse i et andet blogindlæg Iterating the “Post-Visit Experience” der er en fin beskrivelse af hvilke design- og brugermæssige udfordringer museet syntes der var med at få gæsterne til at bruge den indgang billetten er som login til det digital genbesøg. I det hele taget er museets https://labs.cooperhewitt.org/ et godt site, hvis man er interesseret i at følge, hvordan museet arbejder med digital formidling og interaktion.

IMG_3898

Museum of the City of New York

I et blog indlæg fra januar 2016 beklagede jeg at New Yorks bymuseum ikke havde prioriteret en god oversigtsudstillingen. Men med New York at Its Core, der åbnede i november 2016 er det nu en god mulighed for at få et godt overblik over byens historie. Det er samtidigt en fint opstillet udstilling med en varieret brug af digitale formidlingsgreb.

IMG_3764

Udstillingen består af tre afdelinger, Port City 1609-1898, World City 1898-2012 og Future City Lab. I de to første historiske dele af udstillingen Port City og World City, er store animerede kort markante introfortællinger til rummene.

DSC_0953 (3)

Der er fokus på forskellige emner som Density, Dervesity og Money og udviklingen i byens forskellige dele bliver vist på det digitale bykort i hver afdeling.

Andre steder i Port City og World City delene af udstillingen er der er afsnit med genstande og i de afsnit bliver der henvist til personer som genstandene eller emner i afsnittet relatere sig til. De personer kan man undersøge nærmere i nogle skærme i rummene.

DSC_0951

DSC_0943

Skærmene nemme at forstå og har en feature jeg umiddelbart blev betaget af. Når med skal videre med flere informationer skal man svipe fortsættelsen op og følelsen af at bladre understøttes ved at den valgte tekst eller det valgte billede starter på skærmen under før den kommer op på hovedskærmen.

Det digitale er i form af store projektioner også en markant del i scenografien i rummene, særligt i World City afsnittet, både på bagvæggen og som en centralt visuelt installation i rummet.

DSC_0952

Future City Lab, udstillingens afdeling om fremtidens New York, har to markante digitale elementer. Det en er en stor installation, hvor der bliver vist billeder, udsagn og film om emnerne Making a Living, Living Together, Housing a Growing Population, Living with Nature og Getting Around.

IMG_3766

Det er envejskommunikation, men skærmens samlede størrelse og udformning gør at oplevelsen bliver en helt anden end at får informationen på en vanlig pc skærm. Et andet fint element ved installationen er, at det er nemt som en gruppe at se præsentationerne sammen.

IMG_3807

I en anden del af denne New York Future City afdeling kan man selv udfolde sig som byplanlægger. Man kan vælge en område af byen og som i et sims eller lignende spil indrettet dem med planter, fliser, vindmøller, legeredskaber, folk og meget mere. Løbende kan man se hvordan går med en score i forhold til biodiversitet, økonomi, oversvømmelsesfare og rekreation.

IMG_3772

IMG_3774

IMG_3782

Når man er tilfreds med landskabet kan det loades op i til museet og det er muligt at se det på en stor skærm i rummet hvor man ved at placere sig selv bestemte steder også kan se sig selv i det skabte bymiljø.

IMG_3794

IMG_3805 (2)

Ved siden af skærmene hvor man skabe sit eget bymiljø er det muligt at læse og søge informationer om emner i Future Lab.

IMG_3781

Som et tredje element i denne del af New York at Its Core er der som en modvægt til de meget tydelige digitale element et bord, hvor det med papir og blyant er muligt at komme med ønsker til byens fremtid. Det var enkelt sat op og ud over brugernes udsagn er er også citater fra markante aktører i byens styre eller udvikling.

IMG_3803

IMG_3804

Brooklyn Historical Society

Både på Cooper Hewitt og i New York at Its Core er de digitale elementer meget tydelige og nogle steder også understedet som virtuelle. Der har Brooklyn Historical Society valgt at gå en helt anden vej. Det er et meget mindre museum, og da jeg besøgte det var der tre mindre gallerier med udstillinger og så det dejligt Othmer Library & Archives, som jeg kun varmt kan anbefale at søge tilflugt i, hvis man er i nærheden af Brooklyn Heigths og har brug for en pause i en meget velassorteret bogsamlingen om byens historie og kultur.

DSC_0176

En af udstillingerne på museet er Brooklyn Abolitionists om bydelens anti-slavery movement fra 1789 til 1863. Langs væggen er der tekster og billeder, og centralt i rummet står en række stationer med en boks med et lærred foran. På boksen er der informationer, ofte om en person i bevægelsen og fra boksen kan der hives et papir ud med ekstra information, f.eks. med en kilde til personen.

IMG_4502

IMG_4499

Denne analoge følelse af interaktion bliver videreført i den digitale formidling ved at indholdet på lærredet foran en kan skiftes ved at hive i de snore der går fra boksen og op i loftet. Det minder lidt om følelsen af at hive et kort frem i geografilokalet, selvom det man gjorde jo egentlig var at skifte indhold på en projektion.

IMG_4495

DSC_0184

Den digitale løsning på det lille Brooklyn Historical Society er langt mindre spektakulær end dem på de to andre nævnte museet, og det er nok ikke en løsning, der rammer omtalen eller notitserne i mange museums- eller teknologi-blogs. Men oplevelen i Brooklyn er en jeg tænker tilbage på som et særligt elegant digital formidlingsløsning og det fra indtryk i en lille uge, der bød på mange fine og dyrt tilkøbte formidlingsgreb. Museet er et reelt rum vi bevæger og orientere os i med vores egne sanser og krop som målestok. Det grundvilkår prøvede udstillingen om abolitionisterne ikke at omgå, men i stedet at tilpasse ustabiliteten i deres digitale element til og det var med til at gøre denne løsning elegant.

IMG_4507

Link

Cooper Hewitt, Smithsonian Design Museum
https://www.cooperhewitt.org/

Cooper Hewitt lab indlæg 5 months with the Pen: data, data, data:
https://labs.cooperhewitt.org/2015/5-months-with-the-pen/

Cooper Hewitt lab indlæg Iterating the “Post-Visit Experience”:
https://labs.cooperhewitt.org/2015/iterating-the-post-visit-experience/

Cooper Hewitt statistik:
https://collection.cooperhewitt.org/stats/

Museum of the City of New Yorks udstilling New York at Its Core:
http://www.mcny.org/nyatitscore

Brooklyn Historical Society:
http://brooklynhistory.org/

Tidligere indlæg i bloggen om blandt andet Museum of the City of New Yorks:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/01/08/byhistorie-i-helsinki-newcastle-og-new-york/

Dette er et andet indlæg fra en et besøg i New York i december 2016, det første kan læses her:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/12/17/det-talte-ord-i-new-york-tenement-museum-one-world-observator

1 kommentar

Filed under Digitale medier, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Kunst, Udstilling

Det talte ord i New York – Tenement Museum, One World Observatory m.fl.

At få fortalt en historie er godt. Der kan være et helt særligt nærvær ved at stå over for et levende menneske, som netop til den gruppe man er i, tilrettelægger en fortælling med passende pointer. Rundvisningen, foredraget mv. er noget langt de fleste museer har, men af mandskabsmæssige grunde tilbydes det oftest kun ved særlige lejligheder eller som en tilbud, der kan tilkøbes.

Tenement juli 2015 IMG_7569

Tenement Museum

På Tenement Museum i New York er rundvisningen den primære formidlingsform. Museets omdrejningspunkt er opgangen Orchard Street 97, der blev bygget i 1860’erne og som var beboet frem til 1935 hvor opgangen blev spærret af på grund af nye brandregler. I 1988 blev denne historiske lomme opdaget af to historikere og borgerettighedsaktivister, der så en mulighed i, at dette sted kunne bruges til at fortælle om socialhistorie og indvandringens historie i USA. Det blev lavet research i bygningens og beboernes historie og i 1992 kunne Tenement Museums første genskabte lejlighed åbne. De ca. 7000 indbyggere, der nåede at bo i Orchard Street 97 mellem 1863 og 1935 var ligesom de andre indbygger i Lower East Side i den periode primært indvandrere til USA, og gennem dem kan der fortælles personlige historier, men også en større historie om rejsen fra fattige kår i Europa og troen på en drøm og et bedre liv, der nu ikke automatisk kom med ankomsten til Amerika.

IMG_4181

Orchard Street 97

De rundvisninger jeg har oplevet på Tenement Museum bestod af, at man først hørte om husets historie og kom ind i et ”ruin room” et tomt rum, hvor der blev fortalt om de materiale spor rummene og huset har. Derefter fortsatte rundvisningen over i nogle rum, hvor nogle af beboernes lejlighed er genskabt og man høre om deres liv. De fleste af turene i Tenement Museum varer fra 60 til 90 min. De gør det godt, og museet har de sidste år også udvidet med rundvisninger både i bygningen og som byvandringer i kvarteret. For 5 år siden var der omkring 20 rundvisere oftest på deltid og det tal er nu oppe på knapt 70 tilknyttede deltids rundvisere. Antallet af ture de tilbyder er nu mere end fordoblet og der er udvidet af ture til både skolebørn og til den almindelige offentlighed.

IMG_4184

Alle rundvisninger starter fra museets butik. Den torsdag jeg og to kollegaer besøgte museet var der ca. 35 rundvisninger at vælge imellem og en af dem vi valgte var Sweatshop workers rundvisning med Lindsay, der står med det gule skilt.

Hvad er det de gør, som er godt? Grupperne er på omkring 15 personer og det jeg har oplevet er, at de hurtigt fanger os, som er på tur. Alle deltagere skal kort præsentere sig med navn og hvor man kommer fra og flere tilføjer også om de har en særlig grund til at være det. Alt det bruger rundviseren så den næste time til at målrette fortællingen og lægge spørgsmål og emner ud som os besøgende kan gribe, kommentere på eller bruge til at dele egne familiehistorier.

Da jeg besøgte Tenement Museum blev vi før vi gik ind i selve opgangen bedt om at være forsigtig med at røre de gamle vægge og ikke at tage billeder undervejs. Senere da jeg snakkede med en fra museet om deres praksis blev jeg bestyrket i min fornemmelse for, hvorfor at der var denne billedpolitik. En væsentlig grund er, at gæsterne på rundvisningen skal koncentrere sig om turen og samværet i stedet for at have fokus på at tage gode billeder eller dele øjeblikket på sociale medier. Den måde museet synes, at de kunne sikre det på var ved at lave et generelt billedforbud i forbindelse med rundvisningen i selve bygningen.

Museet er klart over, at rundvisningsoplevelsen skal være god og investerer også løbende i omvisernes evner. I mit møde på museet hørte jeg om deres praksis med faste faglige månedsmøder med emner som de tidsperiode de formidler eller den nyeste udvikling i immigrationsmønstre. Noget museet vægter lige så højt i guidernes træning er andre månedlige møder om formen og fremstillingen. Et emne de for eksempel lige havde haft møder i mindre grupper om er, hvordan guiderne skulle forholde sig, hvis de af gæster blev præsenteret over for nogle af de urigtige fortællinger om indvandringens historier i USA, der bl.a. har været fortalt i debatterne omkring den nylige amerikanske valgkamp. Her var diskussionen på møderne ikke om hurtigt at modbevise urigtighederne og dermed risikere at starte en konfrontatorisk diskussion, men hvordan, at rundvisningen ikke kom til at handle om det udsagn, og hvordan at rundvisningen stadig kunne blive en god og faglig informativ oplevelse for gruppen. Tilgangen til formen var også meget vigtigt, når guiderne skulle vælges til jobbet. De skulle kunne modtage kritik og havde flair for at gribe en gruppe.

Disse overvejelser og denne praksis er jo ikke en radikal nyskabelse til tilgangen til den mundtlige formidling, men det er bestemt lærerigt at besøge museet og tale med folk fra Tenement Museum og se hvordan, at en opmærksom politik og tilgang til emnet kan give gode resultater.

Tenement Museum er et bestemt besøg værd, men som jeg har beskrevet i et tidligere blokindlæg Byhistorie i Helsinki, Newcastle og New York er det også et sted efter min mening, der i disse offentlige rundvisninger er bedre til at fange voksne end til at fastholde interessen hos en yngre målgruppe.

DSC_0111 (4)

Tæt ved Lower East Side ligger Financial District, blandt andet med en af New Yorks nye markante bygninger, One World Trade Tower, hvis spir der gør det til byens højeste.

One World Observatory

Ud over Tenement Museum fik jeg i sidste uge også besøgt andre steder i New York, der bruge den mundtlige formidling. Et sted som gjorde det på en lidt anden måde er One World Observatory, der lå øverst i One World Trade Center, den højeste bygning i byen og en del af i genskabelsen af området omkring Ground Zero. Efter en spektakulær elevatortur 100 etager op og en kort introduktionsfilm kommer man til hovedattraktionen, udsigten til alle fire verdenshjørner over New York City.

IMG_4132

På toppen var var der ud over udsigten naturligvis også en souvenirshop og cafe, men også installationen City Pulse, en række skærme med bænke foran. I midten af ringen af skærme kunne der stå en fortællinger og bruge skærmene til korte 5 min. foredrag.

IMG_4119

Jeg så en præsentation af New Yorks historie. Det var en kort, men en fin introduktion, som gav oplysninger der kunne bruges, når turen gik tilbage til udsigten og overblikket over The Big Apple.

DSC_0043

Når City Pulse ikke var bemandet viste den korte statement med trivia-viden om byen, samt skiftende billeder, hvor nogle af dem formodentlig var brugergenereret.

DSC_0046

City Pulse installationen uden bemanding

IMG_4128

med skiftende billeder og korte statement om udvalgte begivenheder i byens historie.

IMG_4143

City Pulse installationen kunne også købes som souvenir i butikken i form af en billedramme.

September 11 Memorial & Museum

Jeg besøgte også naboen 9/11 Memorial & Museum. Der er det talte ord brugt som vigtige dele af formidlingen i form af det kildemæssige levn som medierne intense dækning af terrorangrebet 11. september 2001 er. Det er vurderet af ca. 2 mia. mennesker, omkring 1/3 af jordens befolkning, så optagelser eller reportager fra begivenheden enten i real tid eller i senere gengivelser samme dag. Det er nok den største globale kollektive erindring endnu set – og det hele var bundet op på nyhedsdækningens lyde og billeder.

IMG_4201

Undervejs i nedgangen til udstillingsområdet bliver man mødt med genkendelige lydklip for alle os mange der med ængstelser fulgte nyhederne den 11. september 2001.

Fra første færd i selve udstillingsområdet, der ligger under jorden ved siden af mindesmærkerne, er der fokus på lydsiden. Der er et greb der bruges flere gange i udstillingen, men lydbidderne har mere karakter af vidnesbyrd, erindringsvækkere eller stemningslyde end de er en egentlig mundtlig formidling.

IMG_4237

Rundvisning der gør et holdt ved en brandbil som deltog i redningsarbejdet

Den mundtlige formidling sker til gengæld på de mange rundvisninger, der er på museet og som de besøgende mod ekstra betaling kan tilmelde sig samme dag, hvis der er plads. Jeg valgte dog ikke en rundvisning, men i stedet en audioguide. Det er ellers et medie jeg oftest undgår, da det efter min mening gør det helt modsatte end at understøtte et af museernes store forcer, der sociale og refleksionerne sammen med dem man besøgerne museerne med. Men den dag var jeg alene på tur og blev også fristet af, at fortælleren rundt på turen var en af de cooleste skuepiller fra byen: Robert de Niro.

IMG_4230

Hans stemme er fantastisk og han gjorde det bestemt godt. Tilrettelæggelse af audioguiden var også god. Robert De Niros baggrund som New York’er blev bevidst brugt, så han kom til at virke som en lokal, der lige viste en rundt, når man nu alligevel var mødtes. Undervejs introducerede han den lyttende til andre personer og stemmer, der havde med begivenheden eller stedet at gøre: en fotograf der var tilstede 11/9, redningsmandskab, en arkitekt tilknyttet skabelsen af museet mv. En anden fin ting ved audioguiden var, at man også kunne vælge at få teksten frem, så dem der hellere ville læse fortællingerne kunne gøre det.

IMG_4213

Et stop ved både rundvisningerne og audioguiden er “Survivors’ Stairs”, som mange brugte for at komme ud på Vesey Street og væk fra World Trade Center komplekset.

New York Transit Museum

Et sidste eksempel på mundtlig formidling jeg mødte på turen til New York var ”ekspertskærme”, dvs. skærme, hvor en person (en ekspert, et vidne mv.) kan aktiveres og fortælle om et emne i udstillingen. Fra de hjemlige himmelstrøg er disse skærme blandt andet kendt fra forfatterpræsentationer på bibliotekerne, fra Moesgaard Museums flittige brug af dem, men også fra Den Gamle Bys håndværkerudstilling, Zoologisk Museums Darwin-udstilling, SMKs afdeling for ældre europæisk kunst og mange andre steder.

IMG_4419

Bringing back the City udstillingen i New York Transit Museum

Der hvor jeg mødte ekspertskærmsprincippet i New York var på New York Transit Museum, der er et museum dedikeret til byens busser, subway og offentlige transport. I museets udstilling ”Bringing back the City” om hvordan byens offentlige trafik fungere, når der er kriser i byen, der var det ikke videnskabelige eksperter, der blev brugt på skærmene.

IMG_4420

I udstillingens del om 11. september 2001 kunne forskellige vidneudsagn fra begivenheden vælges

IMG_4421

og en af dem var buschauffør Beverly Chrisholms beretning om at få hjælpemandskab frem til katastrofeområdet.

Udstillingen fortæller bl.a. om store strømafbrydelser, orkanen Sandy og 11. september 2001 og dem man møder på skærmene er almindelige informationsmedarbejdere, buschauffører m.v. der fortæller om deres oplevelser, og om hvordan de håndterede den krise de pludselig var blevet en del af. Det var godt og nærværende fortalt og ligesom ved audioguiden på 9/11 Museum havde de det fine element, at det de fortalte også kunne læses.

De digitale adaptioner af foredraget eller rundvisningen jeg mødte på turen var fint gennemtænk, men de kan ikke erstatte det engagement jeg henholdsvis mødte på toppen af One World Trade Center eller i de genskabte lejligheder på Orchard Street 97. Det personlige møde kan noget særligt.

img_4121-2

Link

Tenement Museum:
http://www.tenement.org/

Tidligere indlæg i bloggen om blandt andet Tenement Museum:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/01/08/byhistorie-i-helsinki-newcastle-og-new-york/

One World Observatory:
https://oneworldobservatory.com/

September 11 Memorial & Museum:
https://www.911memorial.org/

New York Transit Museum:
http://www.nytransitmuseum.org/

1 kommentar

Filed under Digitale medier, Diverse, In situ, Kulturhistorie, Udstilling

Bygningen af kirkerummet i Aarhus Fortæller

I Den Gamle Bys kommende udstilling Aarhus Fortæller skal der i afsnittet Bispernes By være et kirkerum, som det kunne have set ud i 1400-tallet.

Her er et en fortælling i 14 billeder, om hvordan kirkerummet blev til i det underjordiske udstillingsrum:

Kirkerum_2016_01_Asger
Kirkerum_2016_06_Asger
Kirkerum_2016_26_Asger
Kirkerum_2016_36_Asger
Kirkerum_2016_42_Asger
Kirkerum_2016_47_Asger
Kirkerum_2016_49_Asger
Kirkerum_2016_55_Asger
Kirkerum_2016_61_Asger
Kirkerum_2016_80_Asger
Kirkerum_2016_82_Asger
Kirkerum_2016_84_AsgerChristiansen
Kirkerum_2016_86_AsgerChristiansen
Kirkerum_2016_91_AsgerChristiansen

Alle billeder er taget af Asger Christiansen.

Det færdige kirkerum kan ses til påsken 2017, når Aarhus Fortæller åbner. I indlægger ”Vi har bygget en kirke i kælderen” i Den Gamle Bys blog ”Aarhus før og nu” er der mere om byggeriet og arbejdet med Aarhus Fortæller:

http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/10/12/vi-har-bygget-en-kirke/

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling