Nina Simon og det relevante museum

I 2016 udkom en bog af Nina Simon med titlen The Art of Relevans. Fem år tidligere var museumsbloggeren og aktivisten Nina Simon blevet direktør for MAH, Museum of Art and History i Santa Cruz og et fokusområde for hende har været at få museet til at betyde mere for flere. At gøre museet mere relevant. Inden Nina Simon blev direktør på MAH havde hun været medarbejder og konsulent på en række udstillings- og museumsprojekter og havde brugt den erfaring og de historier hun mødte til at blogge om det på museumsbloggen: Museum 2.0 og så også at samle flere af betragtningerne i 2010 i bogen The Participatory Museum.

IMG_3293

Og ligesom ved forgængeren var The Art of Relevans et projekt, hvor hun har brugt sine forbindelser og har lyttet til andre. Gennem egne projekter og observationer og hendes Museum 2.0 blog læsere samlede hun materiale ind om relevans. På samme måde som The Participatory Museum er det også både en fysisk bog der kan købes, og en hjemmeside, hvor bogen gratis kan læses og hvor det er muligt selv at bidrage med historier.

The Art of Relevance

The Art of Relevance er en let læst bog med nogle gode pointer og en række cases, hvor begrebet relevans undersøges.
Relevans bliver nogle gange bare defineret at ting er relevante hvis de bare handler om noget nogen kender eller som de godt kan lide. Men i følge Simon skal der noget mere til hvis relevansen skal betyde noget. Det skal handle om noget man kan se sig selv i og være noget man også blive bevæget over, få en ny indsigt omkring og blive beriget af.
Nina Simon støtter sig til de to kognitionsforskere Diedre Wilson og Dan Sperber. De definere at relevans ud fra to kriterier:

  • Hvor sandsynligt de nye information stimulere en “positiv kognitiv effekt” – føre til nye konklusioner, der betyder noget for dig.
  • Hvor meget indsats der skal til for at opnå og absorbere de nye information. Jo lavere indsatsen er, desto højere er relevansen.

Når nogle føler, at de er blevet beriget af noget – ja så er det noget relevant for dem. Fra afsenderen kræver det, at vi har noget reelt at vise og sige, og at vi tænker os om hvad folk får ud af vores historier. Det kræver en vis dybde i det vi tilbyder.
I forhold til dybde og fokus er det helt anderledes i forhold til modtagerne. Informationen eller behovet for at blive klogere, gøre noget mv. skal ifølge Simon (og Wilson og Sperber) så nemt som muligt kunne blive imødekommet, for ellers er der større chance for modtageren vælger det fra – og dermed får informationen ikke få den kognitive positive effekt for modtageren som den kunne have (Simon, p. 32-35).

Relevans og kognitiv belønning

Relevans som positiv kognitiv belønning på et museum er der mange eksempler på. Jeg oplevede det selv tidligere på året i forbindelse med en spørgeundersøgelse vi gennemføre i Den Gamle By. Jeg interviewede i den forbindelse en 20 årig kvinde, der en måneds tid før interviewet havde besøgt museet. Jeg spurgte hende blandt andet om hvilken museumsoplevelse af alle dem hun kunne huske, som havde gjort størst indtryk på hende. Hun svarede til min overraskelse og samtidigt store glæde, at det må være første gang hun besøgte Aarhus Fortæller, Den Gamle Bys permanente udstilling om Aarhus, der var åbnet i april 2017. Hendes begrundelse var ”Det er jo en kærlighedserklæring til Aarhus denne her udstilling, det rørte mig rigtigt meget.” Med til historien er, at den 20 årige lige var flyttet tilbage til Aarhus og skulle starte på sit nye studie. Aarhus skulle nu til at blive hendes by. Min tolkning er, at den tydelige glæde hun havde over udstillingen skyldtes, at den kunne bekræftede hendes tilhørsforhold til byen og af Aarhus Fortæller gav hende en forståelse af byen, som hun kunne bruge lige på det tidspunkt i hendes egen livssituation. Derfor gjorde udstillingen hende både mere vidende og glad.

IMG_6890

I Aarhus Fortæller er et populært element kortet i gulvet, hvor Aarhus kan undersøges.

Et anden spændende og lidt uventet information jeg fik gennem interviewet var, at hun nu var blevet årskortsindehaver fordi, at kaffen ikke var dyr i museet konditori, og da årskortet galdt for to personer så kunne hun invitere veninder til kaffe på dette særlige sted. Det har måske ikke så meget med relevans at gøre, men viser, at betydningen af servering, mad og drikke aldrig skal undervurderes.

Lav indsats giver belønning

For den 20 årige kvinde var indsatsen for at modtage oplevelserne i Aarhus Fortæller tilsyneladende så tilpas lav til, at det ikke var en hindring. Omkring modtagelse af en potentiel givende historie oplevede jeg selv det modsatte i maj 2017. Der var jeg i Zagreb og besøgte en af byens mere roste museer: The Museum of Broken Relationship. Ideen med museet er simpel og umiddelbart meget fængende. Folk fra hele verden deler deres historier om tabt kærlighed enten virtuelt på hjemmesiden https://brokenships.com/ eller på museet i Zagreb eller søstermuseet med samme navn i Los Angeles. Hjemmesiden og den mere kuraterede bog The Museum of Broken Relationships er fyldt med gribende fortællinger, hvor formen er enkelt. Et billede af en genstand og en tekst skrevet af bidragyderen om, hvorfor denne genstand repræsentere forholdet eller tabet.

IMG_5940

På museet i Zagreb er det nogenlunde samme princip med en fysisk genstande og så den der har doneret genstandens historie til objektet. Museet er meget populært, men for mig fungerede det ikke. Det var meget tekst at læse, teksterne var ikke sat op med en stor skriftsstørrelse, lyset var ikke optimalt og der var mange andre folk, der også gerne ville se med der hvor man stod. De grunde gjorde, at der for mig ikke var ro nok til at fange de meget personlige historier som var i udstillingsrummene i Zagreb. Insatsen for at modtage var for mig for høj, jeg valgte fokus på historierne fra og gik over til et mere overfladisk skanning-mode uden dermed at blive berørt af historierne og af den grund kognitivt belønnet. Der er utvivlsom mange andre som på The Museum of Broken Relationship i Zagreb ikke oplever de irritationsmomenter om lys, skriftstørrelse og tekstmængder som jeg havde, men jeg tror bestemt ud fra Wilson og Sperbers betragtninger, at netop den måde nogle museer sætter tekstinformation op på kan føre til, at indsatsen for at modtage informationen bliver for stor i forhold til den belønning vi som museumsgæster tror vi får. Teksten bliver en for stor indsats for museumsgæsten til at en belønning kan opnås.

IMG_5944

Fra Museums of Broken Relationship i Zagreb.

To vildfarelser om relevans

Et godt element ved The Art of Relevance er, at Simon forskellige steder stiller spørgsmålstegn ved bruger af begrebet relevans og udfordre nogle af antagelserne om begrebet. Hun går blandet i rette de to standpunkter 1) at det man laver er relevant for alle, da det jo handler om livet i dag og 2) at relevans ikke er et relevant parameter, da folk jo gerne vil gå efter det unikke, det overraskende.
I forhold til at alt er relevant er Simons argument ganske simpel, at man som afsender jo ikke kan diktere hvad der er relevant for andre. Der er ikke noget som er universelt relevant, men der er noget som er relevant for nogle bestemte. Museets historier kan forstås af mange, men det gør dem ikke relevant for mange – og det spørgsmål man som institution kan stille sig selv er, hvem man ønsker at være relevant for?
Simon argumenter også imod synspunktet, at det med relevans ikke er vigtigt, fordi når man lavet noget unik og særligt så finder gæsterne jo frem til en – det er jo det anderledes de vil have og det anderledes som giver de helt store oplevelser. Simon skriver, at vi nok alle har hørt historier eller selv har oplevet at man pludselig fandt noget man ikke havde mødt før og som gjorde en særligt begejstret: en kunstform som f.eks. opera, et forfatterskab, en kunstner osv. Lynet slog ned og nye interesser og indsigter opstod. Det sker, men ved at gå ned i de historier er der gerne en som tog vedkommende med i operaen eller noget andet som hjalp vedkommende hen mod oplevelsen – nogle, som troede på at det kunne have en relevans. En anden pointe fra Simon i den forbindelse er, at vi som kulturinstitutioner ikke bare kan sidde og vente på at lynet slår ned i tilfældige evt. nye kulturbrugere. Det gør det for sjældent og vores arbejde er for vigtigt til, at vi ikke prøver at gøre det relevant for flere (Simon, p. 40-44).

Insiders og outsiders

Et billede, som Simon vender tilbage til i The Art of Relevance er, at relevans er en nøgle, der åbner op til rum, hvor der er indsigt og oplevelser, som giver mening. En anden metafor om rum som Simon bruger er, at der i forhold til relevans er to typer personer: insiders og outsiders. Insiders er dem, der allerede er inde i rummet, elsker det og beskytter det og outsiders er dem, der ikke kender det endnu og kan føle sig usikre ved at skulle gå ind i rummet og måske også uvelkomne inde i rummet.
Simon påpeger, at en meget vigtig faktor for at byde i outsiderne indenfor er insiderne. På muserne og mange andre institutioner er der ofte fokus på indholdet: kunsten, naturen og historierne og det indhold tænker insiderne jo er for alle, men de ser ikke altid på hvem de selv er. For outsiderne er folkene i rummet ligeså vigtige som rummets indhold. Simon bruger denne pointe til at anbefale, at institutionerne skal gå udenfor institutionen og lære af og involvere de potentielle brugere, de forskellige communities, de outsidere som kan blive til nye insidere. Det er en tankegang Simon og resten af MAH er gået videre med i deres seneste projekt som blev lanceret her i maj: OFBYFOR ALL, det går ud på at gøre museer ”OF, BY and FOR the communities”. I mit sidste blogindlæg Museum Next, Nina Simon og OFBYFOR ALL skriver jeg mere om det projekt og om Nina Simons præsentation af projektet på Museum Next konferencen i juni i år. I forbindelse med relevans kan man sige, at dette engagement og denne dialog med det omgivende samfund ikke kun er med til at invitere flere ind i rummet, men at man også gør rummet større ved at lære af folk udenfor institutionen (Simon, p. 66-117).

IMG_3163 Nina Simon talk

Nina Simon holder oplæg på Museum Next i London 2018. Nederst i indlægget er det et link til Simons oplæg.

Et andet element i denne insider / outsider diskussion er om man forfladiger de emner man formidler og tilbyder oplevelser omkring. Simon bruger i bogen sig selv som et eksempel på en insider-naturpark-bruger. Den helt rigtige brug af naturreservaterne er for Nina Simon selv at gå på de mest ufremkommelige og strabadserende trails med kort, udstyr og opbakning til at klare alle tænkelige situationer. De flade og nemt tilgængelige stier i Yellowstone naturparken, der er fyldt med folk, bænke og kiosker, hvor der kan købe is og souvenirs er derfor steder hun helst undgår. Steder hun på en måde som naturpark-kender føler sig hævet over. Nina Simon erkender, at hendes ide om den ideelle naturparksoplevelse ikke kan være den styrende. For at åbne parkerne op og gøre natur nemt tilgængeligt for mange så skal stierne jo ikke være skabt til brugere, der er trænede og har det rigtige grej. De skal være som i Yellowstone, og der er ikke at forfladige oplevelsen, men at gøre den tilgængelig. Ligesom naturparkerne tilhøre museerne alle, og de insidere som elsker museer og gerne vil have flere til at kunne lide dem skal huske på at stedet ikke kun er for dem. Formidlingen skal varieres og skal åbnes op for at flere kan få en del af den oplevelse, som de allerede er heldige at have del af. Og når først den nemme sti er prøvet og man inde, så kan man jo vælge om en af de lidt vanskeligere ruter så skal udforskes (Simon, p. 60-62).
Simon påpeger samtidigt at åbne op ikke er det samme som at råbe højt. Hvis man skal få folk ind i et rum er det ikke nok kun at sætte store skilte over døren, hvor der står FUN! og FOR YOU! I hvert fald ikke, hvis man har det ønske, at de skal blive inde i rummet. Skiltet kan tiltrække opmærksomhed, men ændre ikke hvad der inde i rummet. For at folk skal blive i rummet skal det have en betydning. Og så er vi tilbage til Wilson og Sperbers pointer. Oplevelsen skal ikke kun være blink og halløj, men noget der giver en positive kognitiv belønning – noget det åbner op for noget mere (Simon p. 27-30).

Nina Simon ved en TED Talk

Nina Simon ved en TED Talk i april 2017, hvor hun præsenterede nogle ag pointerne fra bogen. Foredraget kan ses her: https://youtu.be/NTih-l739w4 Foto: Drew Altizer.

Relevans, besøgende og museer

Nina Simon skriver sig med The Art of Relevance ind i rækken af museumspraktikere som prøver at komme med bud på, hvordan museer kan arbejde med relevans. I denne uge har Anna Hansen, direktøren for Regionmuseet Kristianstad, skrevet blogindlægget Hur skapar museer relevant lärande? om relevans og museerne læring på EPALE, Europa-Kommissionens læringsplatform. Der nævner hun ud over Nina Simon også læringsværktøjet Generic Learning Outcome (GLO) og forskerne John H. Falk og Lynn D. Dierking.
GLO i forhold dette systems brede læringsdefinition og ide om, at en bevidstgørelse af, hvilken læring gæsten søger kan hjælpe museerne med skabe bedre og mere fokuserede oplevelser.
Falk og Dierking i forhold til de to forskeres anskuelse af museet som en helhedsoplevelse, der både kan ses som de besøgendes valg før og efter besøget. Relevansdiskussionen skal derfor også udvides til intentionerne for besøget.
De tre indgange til emnet har ifølge Anna Hansen ”alla det gemensamt att museerna finns till för besökarna och deras lärande och det är genom att undersöka vad besökarna vill ha, vad de upplever och hur de blir engagerade och entusiastiska som museerna blir relevanta.”

Relevans er ikke noget man alene kan tænke sig til. Det kræver en interaktion med omverdenen eller som Nina Simon skriver i et af de afsluttende kapitler i The Art of Relevance:
”We have to be willing to expose our passion and try—however we can—to make it attractive and relevant to others. We have to be curious and humble as we learn more about the people on the outside. We have to be willing to build doors and renovate rooms despite our prior attachments. We have to accept failures and keep pushing and dreaming forward. When we are open to what our communities of interest seek and honest about changing our work to meet them, we can build relevance” (Simon, p. 181).

Henvisninger og link

Nina Simon: The Art of Relevance. Santa Cruz, 2016.

Hjemmesiden for Art of Relevance:
http://www.artofrelevance.org/

Artikel af Diedre Wilson og Dan Sperber om relevans og kognition:
http://www.dan.sperber.fr/wp-content/uploads/2004_wilson_relevance-theory.pdf

Nina Simons TEDxPaloAlto Talk om Insiders, Outsiders og The Art of Relevance fra april 2017:
https://youtu.be/NTih-l739w4

Anna Hansens blogindlæg om relevans og læring fra juli 2018:
https://ec.europa.eu/epale/sv/blog/hur-skapar-museer-relevant-larande

Nina Simons Museum 2.0 blog:
http://museumtwo.blogspot.com/

Tidlige blogpost på Martins Museumsblog om Nina Simon og The Participatory Museum:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2011/06/11/nina-simon-og-det-brugerinddragende-museum/

Tidlige blogpost på Martins Museumsblog om Nina Simon, Museum Next og OFBYFOR ALL:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2018/07/03/museum-next-nina-simon-og-ofbyfor-all/

IMG_3393 Key and Relevance

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Diverse, Interaktivitet og brugerinddragelse

Museum Next, Nina Simon og OFBYFOR ALL

For to uger siden var der Museum Next konference i London og en af årets keynote speakerne var museumsdirektøren og bloggeren Nina Simon. Museum Next Europa er en af de store internationale museumskonferencer, der bliver afholdt i forskellige europæiske byer en gang om året. Konferencen blev første gang afholdt for ni år siden. Også dengang i 2009 var Nina Simon blandt hovedtalerne, og det år talte hun om brugerinddragelse i forbindelse med arbejdet med The Participatory Museum, hendes meget indflydelsesrige bog, der udkom året efter.

Nina Lucimara e Lauren MUSEUM NEXT

Museum Next er også møder med nye mulige samarbejdspartnere. Her Lucimara Letelier fra brasilianske Museu Vivo imellem Nina Simon og Lauren Benetua fra californiske Museum of Art and History, Santa Cruz. Tak til Lucimare Letelier for billedet.

OFBYFOR ALL

I år talte Nina Simon om et nyt initiativ OFBYFOR ALL Change Network, som hun sammen med kollegaer fra MAH, Museum of Art and History i Santa Cruz lancerede 18. maj i år. OFBYFOR ALL Change Network er et netværk og en bevægelse for organisationer, der gerne vil have mere fokus på deres gæster og det omliggende samfund, og som har det ønske at blive AF, MED og FOR deres communities – hvad end communities er forstået som geografisk lokalområde eller tematisk interessefællesskab.
Nina Simon blev udpeget som museumsdirektør for MAH for syv år siden. Museet var ikke særligt profileret og der var flere i byen som vidste at bygningen engang havde været et tidligere fængsel, men som ikke var klar over stedet i dag var et museum. Den medicin hun gav det hensygnede museum var at tage lokalbefolkningen seriøst og sammen med dem at udvikle museet og museets indhold og brug. De tal Nina Simon præsenterede ved Museum Next viste, at hendes strategi havde virket. I 2011 havde MAH et budget på 700.000 $, 7 ansatte og 17.000 besøgende og i 2018 var de tal steget til et budget på 3.000.000 $, 32 ansatte og 140.000 besøgende. Museet var blevet relevant for flere og Simons analyse af dette var, at museet nu var blevet ”FOR the communities” fordi at det var skabt ”BY & OF the communities.

CnBkO2wb_400x400 OFBYFOR ALL Twitter

OFFBYFOR ALL kan også følges på Twitter, Instagram og Facebook

Før Nina Simon blev direktør på MAH var hun særligt kendt for bogen The Participatory Museum og ikke mindst hendes blog Museum 2.0, hvor hun generøst deler de mange observationer i musemusverdenen hun gør og har gjort. Både bogen og bloggen var med til at mange begyndte at ændre deres praksis, og at mange aktivt begyndte at dele deres egne ideer og tanker, blandt andet er denne blog du læser her en direkte inspiration af Simons museumsbloginitiativ. Helt i tråd med dette aktivistiske element i Nina Simons virke har hun som direktør for MAH også delt hendes tanker på Museum 2.0 og i andre fora og hun har bevaret et ønske om at ændre mere end hendes egen institution. Dette gælder i høj grad også projektet OFBYFOR ALL.
Visionen bag OFBYFOR ALL er at skabe mulighed for, at alle bliver styrket i deres talenter til at kunne bidrage til at styrke samfundet. Og projektet har en tro og et håb på, at det kan ske ved at civile og kulturelle organisationer kan vokse ”of, by and for thier communities.

Vision OFBYFOR ALL

At det både er OF BY og FOR er en vigtigt pointe. Sammenhængen beskrives således:

OF, BY, and FOR practices complement each other.

  • The more an organization is reflective OF its community, the more people feel represented.
  • The more programming is created BY the community, the more people feel ownership.
  • The more programming is FOR the community, the more everyone will want to participate.

Ved Museum Next foredraget i London var en af Nina Simons pointer, at OFF + BY fører til FOR. Gennem hendes foredraget vendte hun tilbage til den formel og viste hvordan at denne tilgang bruges på museet i Santa Cruz, blandet i forbindelse med at lave Dias de la Mortes (Day of the Dead) arrangementer i samarbejde med latino communities eller at lave kunstudstilling See, Be Seen, hvor borgeren selv kommer med billederne.

IMG_3163 Nina Simon talk

Nina Simon holder oplæg på Museum Next i London 2018. Nederst i dette indlæg er det et link til Simons oplæg.

OFBYFOR ALL projektet har ligesom Nina Simon mangeårige virke som en af de bedste museumsbloggere tænkt interaktion og dialog ind i konceptet. På hjemmesiden for projektet ofbyforall.org bliver man opfordret til at udfylde et spørgeskema og igennem det lave en vurdering af ens egen organisations kvaliteter i forhold til at arbejde OF, BY og FOR det omgivende samfund. Der er et netværk, som man kan blive medlem af, og det er muligt at melde sig til bootcamp i museet i Santa Cruz for at lære mere.
Da Nina Simon præsenterede OFBYFOR ALL i London var den første camp blevet afhold og 450 personer havde på det tidspunkt været inde og teste deres museums grad af samarbejde med deres communities. To af dem, som havde taget testen var undertegnede og Anneken, en kollega fra Den Gamle By. Min score var lige over gennemsnittet af communities engagement og Annekens under gennemsnittet selvom det var samme institution vi svarede på baggrund af. Denne forskel gjorde så også, at vi havde en snak om hvorfor vi havde svaret som vi gjorde. Engagement er jo ikke en fast størrelse og dermed er spørgeskemaet ikke et fast målepunkt. I spørgeskemaet er f.eks. et engagement-punkt man blev vurderet på hvorvidt man har møder med communities, men ikke om man gennemfører løbende kvalitative interviews med besøgende, hvilke jo også kan give godt viden om hvad gæsterne og en omverden forventer af museet, og hvordan de gerne vil bruge stedet. Men det som spørgeskemaet bestemt gør, er at det ligesom i mit og Annekens tilfælde lægge op til diskussion om museets rolle og relevans, og det er næsten det vigtigste ved denne del af OFBYFOR ALL initiativ.

Museum Next

OFBYFOR ALL tankegangen var med til at præge konferencen i London. Temaet der var meldt ud var disruption, men den emne som primært blev diskuteret var involvering med museets gæster og med det samfundet omkring en. Ligesom at konferencen var på engelsk var en stor del af oplæggene også fra nordamerikanske og engelske museer og som skandinav kunne man konstatere, at der er etniske problemstillinger, der er mere presserende i USA og England. Museernes samfundsengagement var også spændende at få perspektiveret. Gennem museernes offentlige støtte og forpligtigelser er et virke for samfundet en del af de nordiske museer og et emne vi allerede har en masse praksis omkring. Derfor er det også spændende at høre det italesat af kollegaer fra andre traditioner for dermed selv at blive skarpere på, hvorfor man gør som man gør.

IMG_3144 Mail Rail Postal Museum

Ved Museum Next var også mulighed for at besøge museer, blandt var der en aften et særarrangement i en af Londons nye museumsattraktioner: Mail Rail på Postal Museum, der helt fortjent er nomineret til dette års Art Fund Museum of the Year.

Der var til konferencen et enkelt indlæg fra Norden, og det var om et etnisk emne, hvor der er noget på spil nemlig samernes identitet. Projektet blev præsenteret af direktør for Nordnorsk Kunstmuseum Jérémie Michael McGowan og han fortalte om, hvordan at Nordnorsk Kunstmuseum i Tromsø sidste år i to måneder ”lukkede” og blev omdannet til Sámi Dáiddamusea, det samiske kunstmuseum – et museum, der allerede var et ønske om tilbage i 1970’erne, men som der bare indtil nu ikke har være politisk vilje til at realisere. Projektet og dermed det midlertidige Sámi Dáiddamusea blev til i et samarbejde med samiske kunstnere og organisationer. Projektet blev organiseret helt uden om det politiske system og var en klar kommentar til kulturpolitikken. Det var dermed, udover at være et godt eksempel på et brugerengagerende projekt, også en smuk demonstration af, at armslængdeprincippet i kulturstøtten og et eksempel på en museumsdirektør, der tager denne autonomi seriøst. Projekt gav både museet et nyt publikum og blev også fagligt højt rost, blandt andet ved, at det var med til at Nordnorsk Kunstmuseum i 2017 blev kåret til Årets museum og at projektet fik overrakt den norske Kunstkritikerprisen for 2017.

IMG_3224 McGowan talk

Jérémie Michael McGowan holder oplæg på Museum Next i London 2018. Nederst i dette indlæg er det et link til McGowans oplæg.

Et andet meget inspirerende oplæg var ”Welcome til the Funhouse”, som blev holdt af Scott Stulen, direktøren for Philbrook Museum of Art i Tulsa, Oklahoma. Scott Stulen har ligesom Nina Simon overtaget et lidt stille museum og gjort det til et bedre sted at besøge og en bedre forretning ved at fokusere på gæsterne og tage deres behov og lokalsamfundets DNA seriøst. Oplægget mindede også en om, at USA bare er mange ting og at der ikke er nogen trylleformular og one-size-fit-all mht. at engagere sine gæster og gøre museet relevant. Man bliver nød til at tage udgangspunkt i hvor man er, og hvem man er omgivet af. Nina Simon havde i hendes præsentation et eksempel med, at de i forbindelse med at åbne museum op for unge fandt ud af, at etableringen af Gender Neutral Bathroom har en betydning, og hun fortalte om udstillinger om plejebørn og udstillinger, hvor gæsteren kunne udtrykke dem selv del kreativt ved at det var borgerens egne billeder som blev udstillet. I oplægget fra Tulsa var der eksempler med Cross Generation Burger Nigths, hvor børnebørn, forældre og bedsteforældre kan spise burgere sammen, museet har ændret deres åbningstider om morgenen så skolerne i området kan nå hjem til skolen inden school lunch, da det er vigtigt for eleverne når det, da flere af dem ellers ville få frokost den dag, og de giver deres klubmedlemmer mulighed for at udtrykke dem selv kreativt ved at de kan besøge museet om mandagen, hvor det er lukket, og lave særlige billeder til Instragram. Hvor museet i Californien gik i dialog med latino befolkningen omkring den store kulturelle og religiøse mærkedag Dias de la Mortes, så fortalt Scott Stulen om en Low Rider Picnic hos dem, da pimpede Low Rider biler er meget populære i dele af latino communities i Tulsa og omegn. Begge steder var arrangementer skabt i samarbejde med grupperne og begge steder var museets møde med samarbejdspartneren taget seriøst. På MAH ved at der på museet var en spansktalende medarbejde som nu er tilknyttet projektet og i Philbrook Museum of Art ved helt pragmatisk at sørge for, at dem der var på job den dag Low Rider arrangementet fandt sted havde lært nogle enkelte spanske fraser, så de kunne møde denne gruppe, der ikke før havde været på museet, med ord fra deres sprog.
Både Simons, McGowans og Stulens oplæg er værd at se, og nederst i dette indlæg er der link til deres præsentationer.

IMG_3221 Scott Stulen talk

Scott Stulen gennemgår Philbrook Museum of Arts key assumptions i forhold til deres rolle som museum. Hør flere af Stulens betragtninger i hans oplæg, som der er link til længere nede på siden.

Det var inspirerende at være til Museum Next, og diskutere udfordringer og god praksis med kollegaer, som også har ønsker og engagement for at skabe museer, der kan røre og betyde mere. Scott Stulen og Jérémie Michael McGowan og flere andre lavede rigtigt gode tiltag. De var i forhold til Nina Simon ikke så udtalte om de metoder de brugte for at møde publikum. Nina Simon og hendes kollega fra MAH var også meget tydelige i deres tilgang omkring at dybe samarbejdsrelationer med lokale grupper er vejen til en større betydning. Tallene viste også at det var en strategi der giver fremdrift og vækst til museet. Ifølge Nina Simon var nogle af bevæggrundene bag OFBYFOR ALL Change Network at svare på de mange spørgsmål hun har fået omkring ændringerne i Santa Cruz og dermed give viden videre, og så samtidigt at blive inspireret af de historier og praksisser som andre vil dele med dem. Helt overordnet at blive inspireret til metoder, hvor museerne kan vælge emner som betyder noget for andre, og at finde de rette ambassadører uden for museet som kan formidle museets historier og betydning til omverdenen. Gøre museer relevant for flere.

OFBYFOR ALL projektet kan dermed også ses som en naturlig forlængelse af Nina Simons sidste udgivelse The Art of Relevance. En bog der udkom i 2016, og et projekt som Nina Simon har gennemført i nogle for netop at afsøge hvornår noget er relevant og hvorfor. For jer der gerne vil vide mere om dette projekt, så kan hele The Art of Relevans læses på sitet http://www.artofrelevance.org/. I kan også vente til det næste indlæg her på bloggen, hvor jeg vil opsummere de pointer fra bogen som jeg selv blev mest inspireret af.

Link

Hjemmesiden for OFBYFOR ALL:
https://www.ofbyforall.org/

Nina Simons Museum 2.0 blog:
http://museumtwo.blogspot.com/

Tidlige blogindlæg om Nina Simon og The Participatory Museum:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2011/06/11/nina-simon-og-det-brugerinddragende-museum/

Nina Simons oplæg på Museum Next Europe 2018 om MAH og OFBYFOR ALL:
https://www.museumnext.com/insight/ofbyfor-all-nina-simon-santa-cruz/

MAH, Santa Cruz

Scott Stulens oplæg på Museum Next Europe 2018 om Philbrook Museum of Art:
https://www.museumnext.com/insight/welcome-to-the-funhouse-museum/

Philbrook Museum of Art, Tulsa

Jérémie Michael McGowans oplæg på Museum Next Europe 2018 om Nordnorsk Kunstmuseum og projektet om Sámi Dáiddamusea:
https://www.museumnext.com/insight/disruptive-indigeneity/

Nordnorsk Kunstmuseum, Tromsø

Andre oplæg fra Museum Next Europe 2018 og indlæg fra tidligere Museum Next konferencer:
https://www.museumnext.com/insight/

IMG_3157 Jim Richardson

1 kommentar

Filed under Diverse

Den nyeste tjekkiske historie på museum – Moravian Museum og Museum of Communism

Museumsetik er et emne, der diskuteres i disse år i den museologiske litteratur. Centralt i emnet er blandt andet de udstillinger som tager livtag med store og moralsk vægtige emner som Holocaust og slaveri. I det tidligere Warszawapagtlandene diskuteres også, hvordan den kommunistiske periode og 2. verdenskrig skal fremstilles og hvilket syn på fortiden, der skal vises nu, når den fortælling om historien som en gang var, ikke længere er den gængse. I disse år udgives flere bøger og artikler om emnet. Der etableres også udstillinger på eksisterende museer og nye udstillingssteder dukker op. Flere af disse nye museer er private initiativer som f.eks. DDR Museum i Berlin. Historie er en vare og god historieformidling kan naturligvis sælges og give overskud, hvis det laves (og markedsføres) godt nok. Disse private initiativer er bemærkelsesværdigt og viser den store interesse der er for emnet, og med interessen kommer naturligvis debat om det er de rigtige tolkninger der vises. Der er også debat om historieformidling kan  kommercialiseres. Ja, er min holdning. Bøger og film om historiske emner laves og udgives fordi der er et marked som vi have det. Det giver øget viden og interesse, og sådan bør det også være med museer – og en omverdensinteresse for et emne er også med til, at museerne bevarer fokus på det vigtigst: Gæsternes møde med den viden som museerne har.

IMG_1754

I sidste uge besøgte jeg Tjekkiet og var forbi to museer, der har taget livtag med den nyeste historie. Det ene er Moravian Museum (Moravské zemske Muzeum) i Brno, et stort regionsmuseum som har udvidet deres udstillinger med en sal om det 20. århundrede, og det andet er Museum of Communism, et relativt nyt museum i Prag, der lige er åbnet i nye lokaler. Det er et kommercielt baseret museum, der imødekommer det marked og den store interesse der er for den periode.

Moravia in the 20th Century

Moravian Museum blev grundlagt i 1817 og er dermed det andet ældste museum i landet – og et museum som er ældre end staten Tjekkiet (og Tjekkoslovakiet). Fremtrædende videnskabsmænd og adelsfolk fra Mæhren ønskede et museum om dette område i kejserriget og dette ønske og denne kreds kunne den daværende og ellers meget reaktionære østrigske kejser Frans 1 godt støtte.

IMG_1697

Museet er delt over flere adresser. Et stort udstillingssted er i Dietrichstein palæet centralt i Brno. I en helt nyåbnet afdeling i dette palæ vises en udstilling om det 20. århundrede.

IMG_1615

Udstillingen Central European Crossroad: Moravia in the 20th Century er i modsætning til Dietrichstein palæets andre udstillinger om de ældre tider mere overskueligt og har også den kvalitet, at udstillingen ved første øjekast virker imødekommende og nem at gå til.

IMG_1637

Det er en kronologisk opbygget udstillingen, hvor plakater og billeder er markante udsmykningselementer og genstandene er nøje valgt ud. De større genstande er samlende rumelementer og de mindre ofte placeret i indbyggede montre i scenografien. I flere af afsnittene er der lavet små scenografiske tableauer, som f.eks. gade-cafestemning omkring 1900, et antydning af et rum fra Mies van der Rohes Tugendhat villa i mellemkrigstiden og et interiør fra 1970’erne.

IMG_1616

Teksterne i udstillingerne er lange, men den luftige indretning og de mange og sparsomt kommenterede billeder gør, at udstillingen virker let at gå til.
Et træk jeg særligt lagde mærke til er brugen af plakater, hvor forskellige magthavende i Mæhren i de sidste 100 år selv kommer til orde og man som besøgende selv kan tolke samfundet ud fra magthaverne eller oppositionens propaganda.

IMG_1627

IMG_1633

IMG_1635

Det gør det til en mindre belærende udstilling og samtidig til en sober fremlægning af en historie, der bestemt har mange konfliktemner i sig.
I afsnittene om den nazistiske og kommunistiske periode er henvisninger til kontrollen og den totalitære stat elegant lagt ind i scenografien ved, at der er lavet ordensmagtpersoner som halvdøre som man skal gå helt tæt på for at komme igennem, og dermed få dem tæt på ens egen personlige sfære.

IMG_1672

IMG_1643

IMG_1642

Udstillingsdelen om perioden efter fløjlsrevolutionen i 1989 er i et rum, der mest fungere som en biografsal, og i dette afsnit er der stort set intet om perioden efter 1993, hvor Tjekkoslovakiet blev delt og Mæhren sammen med Bøhmen bliver til Tjekkiet. Det kunne jeg ellers godt have tænkt at have hørt mere om, men den helt samtidige historie kan være svær at formidle og dermed nem at vælge fra.

IMG_1653

Museet skal dog generelt have ros for er skarp udvælgelse – det kunne godt have være mere, det har jeg også en kommentar til senere, men rent formidlingsmæssigt betyder de mange fravalg at fokus kan holdes og udstillingen virker nemt at gå til.

IMG_1661

Udover den udmærkede udstilling om det 20. århundrede vil jeg gerne fremhæve to andre ting ved museet. Den en er, at det er på det museum, at den meget tidlige frugtbarhedsfigur Venus fra Dolni Věstonice (29.000 f.Kr.–25.000 f.v.t.) er udstillet, men ak – udstillet i et et alt for fyldt udstillingsafsnit om oldtiden, hvor genstandene druknede – i genstande.

IMG_1682

Den andet er billetsalget, som er placeret i den ene ende af en meget velassocieret bar, med et rigt udvalg af den lokale vin og øl. Se, der følte jeg mig velkommen og det var at tage billetområdet til et helt nyt niveau.

IMG_1696

Museum of Communism

Et af Tjekkiets nyeste museer åbnede i 2001 på Na příkopě, en af de prominente gader i Prag. Det er Museum of Communism, som blev grundlagt af den amerikanske forretningsmand Glenn Spicker, der selv havde investeret i genstande fra den kommunistiske periode. Jeg fik ikke besøgt udstillingen på Na příkopě, men var for en uge siden forbi den nye version af museet, der er åbnet i større lokaler nær Náměstí Republiky.

IMG_1775

Når man besøger museer er man ikke i tvivl om, at det har turister som en primær målgruppe. Udstillingen er tosproget på tjekkisk og engelsk, men de engelske overskrifterne er de største og udefra benævnes museet med det engelske titel Museum of Communism. Den formiddag jeg var forbi, var museet også velbesøgt af turister, men så jeg vidt kunne høre ikke af nogle tjekkisktalende gæster.

IMG_1777

Udstillingen starter med en selfiemulighed med Karl Marx, der var meget benyttet. Jeg kunne dog godt have en mistanke om, at de færreste havde et større kendskab til hvem Marx var, men billedet viste jo, som selfier skal, at man havde været på museet.

Udstillingen er kronologiske opbygget og begynder med dannelsen af den tjekkoslovakiske stat efter 1. verdenskrig. Der fortælles om Münchenaftalen i 1938, der forståeligt nok af mange tjekkoslovakkere blev tolket som Vestens svigt, da Storbritannien og Frankrig gik med til at Hitler kunne annektere de dele af Tjekkoslovakiet, hvor de tysktalende og for manges vedkommende også Hitlerbegejstrede sudetertyskere boede. Og senere, da Tyskland i marts 1939 annekterede resten af Bøhmen og Mæhren greb forligspartierne heller ikke ind.

IMG_1706

I den kommunistiske periode efter 1945 er udstillingen opdelt i hovedafsnittene Dream, Reality og Nighmare, hvor de første to dele primært er i den første del af perioden og dermed udstillingen, mens Nightmare afsnittene, med temaer som det hemmelige politi, tortur og afhøringer, vises i periodens sidste del.

IMG_1734

Udstillingen indeholder et righoldigt billedmateriale heriblandt kommunistiske propagandamateriale. Der er også genstande og enkelte tableauer som et ungdomsværelse fra en Panelák, de betonbygninger som i stor stil blev bygget i 70’erne, en butik, et klasselokale og et afhøringslokale. Det sidste vises lodret sammen med et lyd og billedshow som giver et indtryk af en afhøringssituation. Det er ikke en 1 til 1 visning men et godt greb som formidler den trykkede, voldelige og ubehagelige stemning.

IMG_1738

Der er en del tekst, også så meget at en teksttræthed nemt kan opstå ved en tur rundt i udstillingen. Nogle gange er teksten også unødigt dømmende, og faktiske forstås det absurde ved det totalitære system oftest stærkere, når udstillingen lader fortiden tale selv, f.eks. gennem propagandabilleder og plakater, end når udstillingsteksterne tolker.

IMG_1718

IMG_1723

Undervejs i udstillingen er der også personlige fortællinger formidlet gennem interviewfilm om f.eks. dagligdagen eller beretningen fra tre personer som flygtede fra regimet.

IMG_1728

Lyttestationerne på museet er også primært tiltænkt turister.  Lyden bliver formidlet gennem hovedtelefoner, der oftest er placeret under skærmene, mens siddepladserne er på den anden side at gangen, hvor man kunne sidde og læse de engelske undertekster.

IMG_1715

På denne skærm fortæller billedhugger Josef Klimeš, en af assistenterne ved det enorme Stalinmonument, historien om monumentet. Interviewet på tjekkisk kan man hører i telefonen ved siden af skærmen.

Udstillingen fortæller i de sidst afsnit særligt også om dette totalitære styres undertrykkelse, men der er også en udstillingen om dagligdag og det levede liv fra 50’erne og frem. Billeder og (meget) tekst er de fremtrædende formidlingsformer, men det er også en udstilling med god variation.

IMG_1765

To andre aspekter ved museet som er værd at fremhæve er, at man ved indgangen får en fribillet til en kop kaffe i cafeen. Det var noget som jeg og rigtigt mange andre benyttede sig af – og så blev der også lige købte en kage eller bolle til kaffen. Noget anden var museets markedsføring gennem salgsvarer i museumsbutikken med babusjkaer med hugtænder og ret friske postkort og køleskabsmagneter med photoshopede billeder af kommunistske personligheder som Marx, Lenin og Stalin i private situationer under overskriften ”Get intimate with History – Museum of Communism”. En lidt pågående markedsføringsstrategi, som jeg tænker nemmere kan komme igennem på et privat og meget kommercielt tænkende museum.

IMG_1757

IMG_1759

Til- og fravalg

Det er gerne nemmere at opdage tilvalg end fravalg. Ved besøget på det to udstillinger kunne en let tendentiøse tekster i Museum of Communism om den første kommunistiske leder Klement Gottwald nemt bemærkes. F.eks. at teksten nævner hans alkoholmisbrug. Ikke at oplysningen nødvendigvis er forkert, men det synes som en lidt påsat oplysning om statslederen og kommer dermed til mere at virke som en markering af et negativt karaktertræk end som en information, der er vigtig for at forstå udstillingen og kommunismen i Tjekkoslovakiet. Andre steder på museet var der også lignende let tendentiøse karakterbeskrivelser.

IMG_1760

Sproget i Moravian Museum er mere nøgtern og ved en første gennemgang synes det som en både sober og interessant tur gennem historien. Fravalg af historier er helt nødvendig i al formidling og ikke mindst i udstillinger, men efter at have besøgt museet og med min foregående kendskab til Tjekkiets historie var det lidt påfaldende, at to at de mere problematiske elementer i tjekkisk historier ikke fik mere plads, nemlig jødernes og tyskernes betydning og historie. Jødiske familiers store betydning for handel og udvikling i Mæhren før 2. verdenskrig blev indirekte berørt ved, at en af de få interiørantydninger i udstillingen viser elementer fra den vel mest berømte bygning i Brno, Greta and Fritz Tugendhats villa, et arkitektoniske mesterværk, hvor Mies van der Rohe kunne virkeliggøre sine visioner i årene før han blev leder af Bauhausskolen i Tyskland.

IMG_1628

Tugendhat familien var tysk-jødisk og blandt de førende jødiske tekstilproducenter, der var med til at skabe velstand i Brno. Undertrykkelse og deportering af  jøderne fra Mærhen er nævnt i afsnittet om 2. verdenskrig, men jøderens store betydning for egnen op til krigen er ikke fremhævet.

IMG_1674

Et for mig større fravalg er de manglende oplysninger om tvangsforflytningen af den tysktalende befolkning efter 2. verdenskrig. I de mæhriske grænseområder mod Østrig og Tyskland var der store tysktalende befolkningsgrupper og det var der også i Brno. I 1930 var der omkring 250.000 indbyggere i Brno og af dem var 52.000 tysktalende, heriblandt mange af byens jøder. Efter befrielsen i 1945 blev omkring 2 mio. fra det tysktalende mindretal i Tjekkoslovakiet udvist til Tyskland og Østrig. En af de mere omtale aktioner i den forbindelse var Brünner Todesmarsch, dødsmarchen fra Brno, den 30. maj 1945, hvor omkring 18.000 tysktalende beboere i Brno blev beordret til at marchere de 55 km til den østrigske grænse. I senere sudetentysk propaganda påstås der , at tusindvis døde i forbindelse med aktionen, selvom der kun er tre bekræftede dødsfald. Hvor mange der end måtte have lidt overlast eller var omkommet på marchen til Østrig, så havde marchen stor symbolsk betydning og var en gengældelse, der i sin samtid bredt blev fordømt og som indgik i debatten om tjekkoslovakkernes hårde fremfærd mod den tyske befolkning, uagtet at mange af sudetentyskerne havde bifaldet Hitlers erobring at Tjekkoslovakiet. Det er en moralsk problematisk del af den tjekkiske historie og netop derfor også noget som burde behandles i en fremstilling af egnes historie. Den historie er bare for vigtigt til at være fraværende.
Emnet uddybes heller ikke i Museum of Communism, men der er vægtningen mere logisk, da der er fokus på andre begivenheder fra de år, nemlig kommunisterne store valgsejr ved det frie valg i 1946, hvor de blev det største parti med 38% af stemmerne.

IMG_1710

Begge udstillinger prøver at komme ind på mange aspekter fra dagligliv til politisk historie og vil fortælle mange historier. Det er svært at fortælle om nyeste historie og netop derfor skal de to steder have ros for at gøre forsøget og også have en ambition om at vægte fortællinger og lave en varieret formidling af perioden.

IMG_1646

Henvisninger og link

Central European Crossroad: Moravia in the 20th Century på Moravian Museum:
http://www.mzm.cz/en/central-european-crossroad-moravia-in-the-20th-century/

Museum of Communism:
http://muzeumkomunismu.cz/en/

Artikler og bøger om museumsetik og postkommunistisk erindringspolitik i Central- og Østeuropa:

  • Arnold-de Simine, Silke (2013): Mediating memory in the museum : trauma, empathy, nostalgia. Palgrave Macmillan memory studies. Palgrave Macmillan.
  • Clarke, David (2017): “Understanding controversies over memorial museums: The case of the Leistikowstraße memorial museum, Potsdam”. History and Memory 29, 1.
  • Hansen-Glucklich, Jennifer (2014): Holocaust memory reframed : museums and the challenges of representation. Rutgers University Press
  • Rudnik, Carola S. 2011: Die andere Hälfte der Erinnerung: Die DDR in der deutschen Geschichtspolitik nach 1989.
  • Radonić, Ljiljana 2017: “Post-communist invocation of Europe: memorial museums’ narratives and the Europeanization of memory”. National Identities, 19:2.
  • Sabrow, Martin et al., eds. (2007), Wohin treibt die DDR-Erinnerung: Dokumentation einer Debatte. Vandenhoeck & Ruprecht.

IMG_1711

Tidligere indlæg i Martins Museumsblog om DDR Museum:

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/01/ddr-museum-i-berlin-interaktive-udstillinger-om-livet-i-ddr/

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/02/om-social-poesi-og-om-variation-i-ddr-museum/

IMG_1722

Skriv en kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Introduktionen til museet – om forskellige typer af ankomstområder

Alle museer og flere større udstillingsområder har et introduktionsområde, men måden som de er udformet på er ganske forskellige. Nogle er meget gennemarbejde, mens andre bare er opstået. Men uanset, hvor lidt gennemtænkte de måtte være, så har de en vigtig funktion for besøget. Det er her, at den første orientering finder sted og anslaget for besøget sker.

I en sammenfatning af museumsbesøgsstudier inddeler museumsforskerne John H. Falk og Lynn D. Dierking museumsbesøget i en række faser, hvor den første er orienteringsfasen. For en førstegangsbesøgende er den fase gerne mellem 3-10 min. Det er her, at gruppen samles, overblikket skabes, information opfattes fra skilte og ansatte, koder for adfærd aflæses ved at se på andre gæster og der tages en beslutning om hvor og hvordan besøger skal starte. At museet facilitere denne fase godt giver naturligvis en god start på besøget, men studier viser også, at denne fase kan være væsentlig for den overordnede bedømmelse af museumsbesøget. (Falk, Dierking 1992, p. 58-61 og Falk, Dierking 2013, P. 134-135). Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan museets møde med gæsten sker.

MOSI velkomstperson DSC02839

En velkomstperson ved MOSI i Manchester, der var rigtigt dygtig et at få gæsterne til at føle sig velkommen.

Introduktioner til museer kan opdeles i flere elementer. I et studie fra 1984 af frilandsmuseets Old Sturbridge Villages dengang nye indgangsområde opdeler forskerne D. Geoffrey Hayward og Mary L. Brydon-Miller fra University of Massachusetts introduktionen i Spatial orientation og Conceptual orientation, hvor der første referere til at kunne finde rundt på museet og det sidste til at introducere temaer og gøre den besøgende klar til museets oplevelser og indhold (Hayward, Brydon-Miller 1984, p. 318).

De to overordnede orienteringstyper er gerne begge tilstede i introduktionsområder og kommer til udtryk gennem forskellige fysiske installationer. Jeg har her forsøgt at sammenfatte en række forskellige konkrete måder, hvorigennem museer giver de besøgende en introduktion til museet og museumsoplevelsen. Der er utvivlsom flere, men her er nogle af dem jeg er stødt på: Biograf, Velkomstrum og Introudstilling, Rejsen, Oversigtskort og Model og Personlig kontakt.

Biograf

En løsning er at lade besøget starte med en film. Vikingeskibsmuseet i Roskilde var tænkt sådan i museets første mange år. Først skulle de besøgende se Børge Høsts film om udgravningen af Skuldelevskibene i Roskilde Fjord, og derefter kunne de gå ud i hallen og se skibene med fjorden som baggrund. En af de berømte museumsintroduktionsfilm er ”The Story of a Patriot” i frilandsmuseet Colonial Williamsburg i Virginia. Filmen varer 37 min. og er optaget på Colonial Willamsburg. I 1957 var det en uhørt ambitiøs museumsfilm lavet i et samarbejde med Paramount Picture og instrueret af Oscarvinderen George Seaton. I dag kan den virke noget 1950’er langtrukken, men filmen har utvivlsomt været en vigtig inspirationskilde til at tænke ambitiøst i forhold til introduktionsfilm og introduktionsoplevelsen.

he Story of a Patriot

Scenerne i The Story of a Patriot er optaget i Colonial Willamsburg. I dette blogindlæg, hvor dette billede er taget fra, fortælles der mere om filmen: http://makinghistorynow.com/2016/02/a-cinephiles-guide-to-williamsburg-the-story-of-a-patriot/

Biograf – Harry Potter Studio

En af de bedste biograf-introduktioner jeg har oplevet er på Harry Potter Studio i Watford ved London. Der er her, at det meste af Harry Potterfilmene blev optaget og før man kommer ind til filmsættende og rekvisitterne er der to introduktionsfilm. Ideen om at lave filmene bliver vist gennem film i et rum, hvor man står op i og bagefter kommer man ind i en filmsal, hvor filmenes tre hovedkarakterer Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger, eller retter skuespillerne bag karakterne, i en film fortæller om studierne og scenerne. Det gør de foran døren til spisesalen i Hogwarts, hvorefter lærredet går op og viser døren til spisesalen i Hogwarts. De besøgende opfordres til at komme og åbne døren – og inde bag ved døren er spisesalen. Så er alle klart til oplevelsen.

IMG_1378

Biograf – Verzetsmuseum

En anden velfungerende introduktionsfilm er på Verzetsmuseum (Dutch Resistens Museum) i Amsterdam. Introduktionsfilmen kæder byens rum sammen med museet. Desværre formår museet ikke helt at have sammen rytme og relevans som filmen, på nær i børneafdelingen, Verzetsmuseum Junior, der i fortællende interiør viser krigen fra forskellige ståsteder, men alle i børneperspektiv.

IMG_2694

I Harry Potter studierne er det en tvungen introduktion, men de andre steder er den frivillig og noget, der blandt andet på grund af længden ikke altid vælges til. Det kan være en rigtigt virkningsfuld introduktion, men det tager tid, og hvis det er frivilligt kræves der en særlig motivation for at gæsterne prioriterer det i besøget.

Velkomstrum og introduktionsudstilling

Et andet greb er et velkomstrum med forskellige effekter. På frilandsmuseet Blist Hill Victorian Town, der er den del at industrimuseumskomplekset Ironbridge Gorge Museum er der et introduktionsdel, som også kunne betegnes som en biografløsning. For at komme ind i frilandsmuseet skal man gå igennem en introduktionsbygning. Der er et rum, der med sine murede vægge og støbejernsstolper ikke er en biograf, men på væggene projekteres en 8 min. lang film om industrialiseringen vist gennem en række sceaner og stemningsbilleder, som beskriver arbejdet, arbejderne og deres produkter.

Derefter er der en gang, hvor frilandsmuseet og forbindelsen til industrialiseringen og det industrialiserede landskab introduceres, både gennem oversigtkort, men også med filmeffekter, hvor man som gæst blandes med personer fra museets tidsperiode.

IMG_7199

Velkomstrum – Skansen

På Skansen i Stockholm kommer man op til et introduktionslokale, hvis man tager rulletrappen op fra Hovedindgangen. Sidst jeg tog den vej ind i museet (i 2011) bliv man mødt af en skærm, der gav informationer om hvad der skete på museet det dag. Der var derudover nogle skæmtekulisser til fotomulighed og en række display/montre som fremhævede forskellige elementer ved museet, f.eks. Berättelser, Inspiration, Gemenskap, Helsvenskt, Möten og Upptäckter. Ideen er nok god, men ikke noget, som kan måle sig med den stemning der er på museet og som gæsterne nok forventer at møde. Det var i hvert fald ikke er område de forbipasserende stoppede ved og heller ikke noget jeg blev grebet af – ud over af en professionel interesse for tiltaget.

Skansen dec 2011 c

Skansen dec 2011 b

Velkomstrum – Beamish Museum

Et andet museum der har et større ankomstrum er Beamish Museum i Nordengland. Ligesom Skansen er Beamish et frilandsmuseum, og før man kommer ind på det store område går man igennem en bygning med en model over området og en række billeder fra området. Her er der arbejdet mere med stemning, men det store mørke rum har ikke sammen gribende atmosfære som frilandsmuseets landskabet og personbårne industrielle fortællinger. Og udover de visuelle indtryk giver rummet ikke meget information.

IMG_1156

Velkomstrum – Black Country Living Museum

På et andet stort industrifokuseret engelsk frilandsmuseum Black Country Living Museum er der også et område i indgangsbygningen med yderligere information før man går ud i parken. I modsætning til de omtalte indgange i Skansen og Beamish er det ikke et område man behøver at se, men en sidegang man kan vælge til. Hvis man gør det, er der en række stærke billeder af industriarbejdere, nogle plancher om byer og steder i Black Country området og en genstandsudstilling med nogle af de produkter som industrien i området producerede. Fotografierne er det første man ser og også det mest fængende og stemningsfulde.

IMG_7406

DSC_0603

Tilgangen i Black Country Living Museum vil også kunne betegnes som en introduktionsudstilling. Der er også et greb, der blandt andet bruges i National Football Museum i Manchester, hvor en lille gang bliver brugt til at give et oversigt over markante begivenheder i engelsk fodbold før man går ind til den genstandsorienterede del af museet.

NFM introgalleri 1 DSC02940

På de amerikanske frilandsmuseer Frontier Culture Museum i Virginia og Old Sturbridge Village i Massachusetts er der lavet større introduktionsudstillinger i forbindelse med museernes indgangsbygninger. Tilgangen og grebene på de to museer er ganske forskellige.

Velkomstrum – Frontier Culture Museum

Frontier Culture Museum er et museum med et interessant koncept: At vise bygninger fra ”The Old World” – Vestafrika, England, Tyskland mv. og også vise bygninger fra ”The New World” – Nordamerika i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Museet giver dermed den besøgende en mulighed for at reflektere over inspiration og vidensoverlevering i materiale kultur i den nye verden. Men det er også en svær historie at få engageret de besøgende i. Introduktionen til denne sammenligning giver i indgangsbygningen – dels gennem en introduktionsfilm, men primært gennem en masse tekst. Ikke en umiddelbart appellerende udstilling, og da jeg besøgte museet i sommeren 2015 med en gruppe bestående at tre generationer og over 10 personer i alt prøvede den venlige billetsælger heller ikke at få os derind.

IMG_6957

Velkomstrum – Old Sturbridge Village

Old Sturbridge Village har et mere enkelt koncept. Museet fortæller om det landlige New England i begyndelsen af 1800-tallet gennem huse og miljøer både fra by og land. Museums indgangsbygning er meget mere varieret i sin form, og som det føromtalte studie af Hayward og Brydon-Miller viser, så er er det i ankomstområdet også lavet publikumsundersøgelser og ankomsten er blevet analyseret for at give de besøgende en god introduktion. Ligesom ved Frontier Culture Museum besøgte jeg museet som del af en større gruppe bestående af tre generationer, men her i Old Sturbridge Village var der noget alle kunne blive interesseret i. Der var aktiverende display som gav viden om håndværk og kultur i området og tiden, og der var et aktivitetsområde med hand-on aktiviteter og blandt anden en 1800-tals købmandsbutik som kunne bruges som ramme for børnenes leg.

DSC_0620

IMG_7297

Vi brugte noget tid i intro-området i Old Sturbridge Village, da det fangede alles interesse, men meget lidt tid i Frontier Culture Museums introduktionsudstilling, da den var en slet social oplevelse, og et område som en ikke planchetekst-glad person hurtigt kunne blive træt af.

IMG_6955

Nogle af disse introduktionsområder er placeret så de skal passeres på vej ind i museet, mens andre er et tilvalg til oplevelsen. Det første betyder, at de skal kunne være relevante for de fleste besøgende, og de sidste har det aspekt, at museets så ikke kan forudsætte, at alle har opdaget området og har fået de informationer og oplevelser med sig før besøget på museet.

Rejsen

En type introduktionsrum som jeg har valgt at give en egen kategori er rejsen. Det er styrede forløb, hvor udstillingens eller museets tema introduceres. Et eksempel på denne introduktion er ved Deutsche Fussballmuseum i Dortmund. Udstillingerne begynder på 2. sal og for at komme derop skal man tage en rulletrappe, der er en tegnet fremstilling af fodboldfans af forskellige tyske klubber afsluttende med en hujende Frau Merkel.

IMG_4900

IMG_4904

Rejsen – Canon van Nederland

En ny afdeling af det store Nederlands Openluchtmuseum i hollandske Arnhem er Canon van Nederland, en stor samlet og ambitiøs udstilling om Hollands historie. Udstillingen åbnede i september 2017 og adgangen til denne udstilling sker gennem kælderen i den nyombyggede ankomstbygning til museet.

IMG_8122

For at komme hen til det store centrale rum i Canon van Nederland udstillingen (der var der hvor Holland-Rama, en experience om landets historie blev vist frem til 2016) skal man passere en mindre gang. I denne gang komme man forbi en række flader med projektioner, som viser film med dramatiserede situationer fra de forskellige tidsperioder udstillingen er delt ind i, f.eks. 1700-1800, 1800-1900. Der er de samme temaer om at mødes og spise som bliver vist i filmene til de forskellige perioder, og der er dermed en sammenligning, som udviklingen i tid kan fornemmes ud fra.

DSC_0618

IMG_8127

Elevatorturer til udstillingen og museet kan også bruges som en introduktion af denne rejse-type. En kort og en lang af slagsen kan opleves i New York og Aarhus ved henholdsvis indgangen til One World Observatory i One World Trade Center og Aarhus Fortæller i Den Gamle By.

Rejsen – One World Observatory

Til One World Observatory er der en elevatortur op til 102. etager og undervejs i elevatoren kan opbygningen af byen følges på tre af væggene i elevatoren. Tiden går fra 1500 tallet og frem og mens man køre op vokser byen i højden. Et minuts tid senere er man oppe og fremme ved i dag.

Det er imponerende lavet, og faktisk lidt for meget. Der sker noget fra gulv til loft og med elevatoren fyldt med folk er det umuligt at se overblikket som turen egentlig tilbyder. Det kan hurtigt kunne til at virke som om, at man går glip af noget.

Rejsen – Aarhus Fortæller

Aarhus Fortæller er en udstilling, som fortæller om Aarhus fra vikingetiden og til i dag. Udstillingen begynder med at man tager med en elevator en etage ned. Turen varer knapt et ½ minut og viser en film, der er en tidsrejse 1000 år tilbage i tid. Tidsrejsen er vises på skærme lige over hovedhøjde. Blandt andet bestyrket af oplevelsen i One World Trade Center blev dette mere komprimerede synsfelt valgt, for at given en mere samlet oplevelsen af tidsrejsen tilbage i tid.

Oversigtskortet og modellen

Sammen med det udleverede kort over museet er oversigtskortet ved museets indgang vel den mest brugte introduktion til museer. De eksempler jeg hidtil har nævnt har være det som Hayward og Brydon-Miller betegner som conceptual orientation. Oversigtskort er derimod primært til for spacial orientation. Det er her man kan se hvor man er, og hvad der venter en af oplevelser på museet.

DSC02888

På det svenske frilandsmuseum Jamtli er der oversigtskort flere steder og i museets indgangsbygning er der også en lidt anden version, som viser museums forskellige områder og hvor dagens program også vises.

DSC_0563

DSC_0443

Kort bruges også til at give information om konteksten i udvandremuseet BallinStadt i Hamborg. Der er der i ankomstområdet et kort i gulvet, som viser, at museets bygninger var en del af et større kompleks, som blev brugt i forbindelse med udvandringen til USA.

IMG_1075

Model over området er en anden måde at give en spatial orientiation. Det benyttes Skansen i Stockholm sig af ved hovedindgangen. Modellen er desværre svært at komme tæt på på grund af afspærring, og derfor også svært at orientere sig igennem.

Skansen dec 2011 a

Conceptual orientation og Spacial orientation er en måde ankomstområder kan inddeles i funktioner. Der kan også skelnes mellem informationsorientere introduktioner og stemningsorienterede introduktioner. Filmmediet kan være særligt godt til at sætte en stemning, men mindre velegnet til at give et overblik. Plancher og kort kan samle mange informationer, men vækker ikke mange følelser og kan ikke så nemt sætte associationer i gang.

Personlig kontakt

Når jeg tænker tilbage på mine mange møder med ankomstområder på museer er der dog et element som jeg særligt husker – det er det personlige møde. Den gode museumsvært som lige spørg ind til ens besøg eller bare kort introducere til hvad museer kan. Mødet skaber fokus, kan give en målrettet information som nok så mange plancher ikke kan dække, og personer irl kan være mestre i at sætte en stemning.

IMG_2809

I det nyåbnede museum Micropia i Amsterdam bliver man mødt af en person, der i sin kittel passer ind i museets tema, mikrober, og som giver en kort introduktion til museet.

Gode folk i ankomstområdet er altid godt – men de er ikke en undskyldning for at museer ikke også gennem ankomstområderne sætter en stemning og giver en god orientering om, hvad der venter på museet.

Citeret litteratur:

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (1992). The Museum Experience. Washington, DC: Whalesback Books.

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (2013). The Museum Experience Revisited. Walnut Creek, CA: Left Coast Press.

Hayward, D.G. & Brydon-Miller, M.L. (1984) Spatial and conceptual aspects of orientation: Visitor experiences at an outdoor history museum. Journal of Environmental Systems. 13, 4, p. 317-332.

Egne blogposter om nogle af de omtalte museer:

Harry Potter Studio
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/11/udstillinger-om-fiktion-the-hunger-games-og-the-making-of-harry-potter/

Blist Hill Victorian Town og Black Country Living Museum
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/08/31/europaeiske-open-air-museer-i-dag-aeom-conference-2017-paa-black-country-living-museum-avoncroft-museum-og-blist-hill-victorian-town/

Frontier Culture Museum
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/10/29/frontier-culture-museum-amerikanske-open-air-museer-4/

Old Sturbridge Village
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/28/old-sturbridge-village-amerikanske-open-air-museer-5/

BallinStadt
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/08/03/ballinstadt-i-hamborg-gribende-indhold-i-kalejdoskopisk-indpakning/

Deutsches Fussballmuseum
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/05/25/deutsches-fussballmuseum-i-dortmund-tysk-iscenesaettelse-og-interaktion-2/

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

Aarhus 2017 – bestemt “a year of culture”, men også “a world of change”?

A world of change – a year of culture har der stået på bannere I det østjyske i 2017. Med kulturhovedstaden Aarhus 2017’s mere end 450 unikke events, koncerter, udstillinger mm, der i alt blev vist til mere end 10.000 arrangementer må det siges at have været a year of culture, sværere er det nok at afklare om det så også førte a world of change med sig?

Åbning af Aarhus 2017 januar 2017

Åbning af Aarhus 2017, januar 2017

Aarhus 2017 har modtaget 495 millioner i støtte fra kommunerne, regionen Midtjylland, staten og EU. Det er mange penge, men satsningen har også skabt vækst og indtægter og har rejst mange private midler. Kultursatsningen er blevet støttet af mindst lige så mange midler fra fonde, firmaer og private personer som af bidragene fra det offentlige, foruden at der er blevet tilført massevis af arbejdskraft fra frivillige, firmaer og organisationer. Det kan diskuteres om nogle af de offentlige midler og fondsmidlerne uagtet kulturhovedstadsåret ville være brugt på kultur. Jeg er selv ikke i tvivl om, at Aarhus2017 har været vigtig i forhold til, at der er kommet mange private midler til kulturlivet i region Midtjylland og heller ikke, at Aarhus2017 er den væsentligste årsag til stigningen af turister til regionen. I forhold til resten af landet har der været en større vækst i hotelovernatninger i Region Midtjylland, og spisestederne og kulturinstitutionerne i Aarhus melder generelt også om et år med vækst og rigtigt mange gæster.

Kultur ud til mange

Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet med den Aarhus 2017’ske titel rethinkIMPACTS2017 undersøger kulturhovedstaden og dens arrangementer. I en status ved afslutningen af året kunne projektets leder Louise Ejgod Hansen meddele, at ca. 60 % af beboerne i Aarhus 2017’s hjemmebane, Region Midtjylland, havde deltaget i et af Aarhus 2017’s arrangementer. En stor del af deltagerne var i følge undersøgelsen ikke klar over, at de havde deltaget i et særligt kulturhovedstadsarrangement, og der er derfor tænkeligt at en endnu større procentdel kan have deltaget – de ved det bare ikke selv. Og rethinkIMPACTS2017s undersøgelser viser også, at kulturtilbuddene bliver meget godt modtaget af publikum.

Aarhus Stories marts 2017

Aarhus Stories, marts 2017

En artikelserie i Jyllands-Posten i de sidste uger kommer med eksempler på, at kulturhovedstadsåret også har betydet noget i andre dele af region Midtjylland end hovedbyen Aarhus. Der er historier fra udstillinger og arrangementer i bl.a. Herning, Randers, Skive og Ebeltoft. Artiklerne fremhæves både positive og negative aspekter ved projekterne, men overordnet fortælles der om, at kulturhovedstadsåret skabte nye muligheder og der kom en berigelser gennem nye samarbejdsrelationer.

Vækst i kulturturismen, nye muligheder og kultur ud til mange – på den måde et vellykket kultursatsning. Jeg vil også vove den påstand, at for alle i området som bare havde en minimal interesse for at se noget, der mindede om et kulturtilbud, ja, så var muligheden der, også til arrangementer der var gratis, og til arrangementer målrettet, hvilken som helst aldersgruppe.

Afslutningsevent december 2017

Afslutningsevent, december 2017

Egne kulturoplevelse

Jeg har selv haft et rigtigt spændende år og har haft muligheden for at opleve typer af kulturtilbud som jeg ellers ikke dyrker meget. Sommerferien i år gik bl.a. i en uge til hjemlige Aarhus. Der blev sparet på familiens sommerferiebudget og i stedet købt billetter til teater, dans og koncerter. Det var ikke alt som jeg selv synes var fantastisk, men der var rigtigt mange gode oplevelser i 2017. F.eks. Moesgaards Rejsen, Den Gamle Bys Aarhus Fortæller, O-Spaces MANIFESTO, åbnings- og afslutningsfejringerne, byens pladser under festugen, og optrædener med Anohni og Philip Glass, Martin Luther i Aarhus Teater og en befriet gudtjeneste i Domkirken.

Anohni og Aarhus symfoniorkester november 2017

Anohni og Aarhus symfoniorkester, november 2017

Mærkere jeg selv en change? Ja, måske i momentet, når de nye oplevelser gik gennem ens egen panser og vækkede føleler, indsigt og underen.

Men hvad kunne i det store perspektiv give a world of change for byen og regionen?

Kultur i det offentlige rum og nye samarbejdspartnere

For mig at se skete de vigtige ændringer nødvendigvis ikke, når de store stjerner og kunstnere var på træk i regionens kulturhuse, men mere når nye samarbejder blev skabt og nye steder at opleve kunst og kultur blev afprøvet.

Det kunne være gennem ny brug af det offentlige rum som ved åbningsceremonien sidste januar, hvor mere end 76.000 deltog, eller når byens historie blev fortalt gennem musik og animationer på Aarhus Domkirke. Noget som 25.000 oplevede i marts gennem eventen Aarhus Stories. Det mødtes folk som ellers ikke ville mødes, og i det offentlige rum blev der skabt et moment at sammenhold. Velkendte steder i byen fik gennem sammenholdet et til lag i byens og den enkelte persons historie.

Nye lag og fremtidige muligheder blev også skabt gennem samarbejde. Et eksempel på et nyt samarbejde mellem anderledes, men lokalt forankrede kræfter var Teater Svalegangens livtag med gudstjenesteformatet i Befri Gudstjenesten, som de blandt andet lavede sammen med dansetruppen Don Gnu, Michelin restauranten Gastromé, Aarhus Gospel Singers og Aarhus Domkirke. Nye relationer, der så også skabte en stor oplevelse i Aarhus Domkirke i en lille uges tid og også et arrangement, der kunne rejse en debat landet over.

Befri Gudstjenesten februar 2017

Befri Gudstjenesten, februar 2017. Foto: Teater Svalegangen

Det er det lokale, ikke det globale, som giver den største langvarige impact

Jeg tror lokal vil-selv-ånd og lokale samarbejder har skabt helt nye ideer og muligheder i 2017, og at det har lagt meget mere til den kulturelle hovedstol i regionen, end når stjerneinstruktører eller teatre blev hentet ind for at sætte nye stykke op, og de særlige i-international-klasse-begivenheder blev skabt uden et tæt samarbejde med lokale skuespillere, kunstnere og institutioner.

Det var der, hvor erfaringer selv blev gjort, at de kan komme i brug senere. Når ARoS selv organiserede kunst i byrummet med The Garden, når Den Gamle By selv opbyggede en af de mest ambitiøse permanente byhistoriske udstillinger i 2017, når Naturhistoriske Museums selv indsamlede vidnesbyrd og billeder af naturen inden for ringgaden – Urban Habitat – og skabte det om til formidling og udstilling. Når Aarhus Musikskole selv stod for det utroligt ambitiøse Flaskepost projekt, hvor hundredevis af børn blev sendt ud i byen for at synge og spille nyskrevet musik, og der til hele konceptet blev lavet danse og en overliggende storyline publikum skulle opleve musikken igennem. Alt sammen fremført af børn og med en naturlig attitude om, at de her børn bare var professionelle og dygtige. Musikskolen og de nævnte museer ville aldrig have fået de erfaringer, hvis ambitionsniveauet ikke havde været kulturhovedstads-højt og institutionerne ikke havde valg selv at være tæt på udviklingen.

Måske ikke international projekter, som i begrebet skaffet-fra-udlandet, men super ambitiøse projekter og en opsamling af erfaringer, der – hvis de bliver brugt godt af kulturinstitutionerne – kan være med til at skabe et change til det bedre.

Flaskepost til fremtiden december 2017

Flaskepost til fremtiden, december 2017

Link

Rapporter om publikumsdeltagelse fra RetrhinkIMPACTS2017

http://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/oplevelsen-af-aarhus-2017-rethinkimpacts-2017-goer-foreloebig-status/

http://projects.au.dk/fileadmin/user_upload/171207_datarapport_befolkning_til_offentliggoerelse.pdf

Artikler om Aarhus2017 og overnatninger, restaurantbesøg, besøgstal mm

https://stiften.dk/aarhus/Status-paa-2017-Hoteller-og-restauranter-melder-om-et-godt-aar/artikel/490142

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/zzzzz-rekordmange-har-sovet-paa-hotel-i-danmark-i-aar

https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE10098165/fakta-turister-valfartede-til-europaeisk-kulturhovedstad/

https://aarhus.tourismbarometer.com/Current?year=2017

https://stiften.dk/kultur/Rekord-paa-rekord-Kulturhovedstaden-kan-maerkes-paa-attraktioners-besoegstal/artikel/492821

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/kulturaaret-snart-slut-museer-ridder-videre-paa-succesen

L IMG_6931

Urban Habitat udstilling

Jyllands-Postens serie om kulturhovedstads projekter i region Midtjylland:

Herning – https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kultur/ECE10161241/herning-har-vaeret-med-til-at-loefte-hele-regionen

Skive – https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kultur/ECE10165899/kunstner-det-handler-ogsaa-om-hvordan-jeg-bruger-de-her-muligheder

Randers – https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kultur/ECE10172522/randers-efter-2017-havnen-bliver-aldrig-den-samme-igen

Odder – https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kultur/ECE10175465/naar-det-regner-i-aarhus-drypper-det-jo-ogsaa-i-odder

Ebeltoft – https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kultur/ECE10177856/dovenskab-gav-glasmuseum-nyt-publikum

Ringkøbing-Skjern – https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kultur/ECE10195098/da-en-superligaklub-ringede-til-musikskolen

Holstebro – https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kultur/ECE10200894/synligheden-har-givet-samarbejder

Egen observationer på bloggen fra kulturhovedstadsåret

Aarhus Fortæller, Habitat Aarhus og Rejsen – tre udstillinger i Aarhus 2017 kulturhovedstadsåret med fokus på fortællingen – om tre udstillinger, som jeg personligt synes var blandt kulturhovedstadsårets bedste

Hay Festivalen på DOKK1 – betragtninger om særarrangementer vs. basisdrift – om den internationale børnelitteraturfestivalen Hay Festival og om særarrangementer i forhold til styrken ved kulturinstitutionernes basistilbud

IMG_5796

Aarhus Fortæller

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

2017 in review

Tak for 2017 og tak til alle jer, som har fulgt min museumsblog.

I 2017 blev Martins Museumsblog besøgt 5.405 gange. Der blev publiceret 13 indlæg, og der kom læsere fra 51 lande til bloggen, primært besøg fra Danmark (4002), og derudover flest besøg fra USA (869), Tyskland (146), Norge (70) og Sverige (63).

De fem mest besøgte indlæg i 2017 var John H. Falk, Lynn D. Dierking og museumsoplevelsen fra november 2017, Udstillingstekster og Magareta Ekarv fra januar 2016, IKEA museum i Älmhult fra juli 2016, Nina Simon og det brugerinddragende museum fra juni 2011 og Nye museer – Moesgaard Museum fra oktober 2014.

Året på Martins Museumsblog har været præget af besøg på udenlandske museer jeg har haft i forbindelse med konferencer, møder eller private besøg, af besøg på danske udstillinger og af, at Aarhus i 2017 var europæiske kulturhovedstad.

IMG_5355

Et af de bedste museer jeg besøgte i 2017 var det relativt nyåbnede Europäisches Hansemuseum i Lübeck. I maj 2017 var der et indlæg om et besøg med familien som jeg havde på museet.

Blogindlæggene om de udenlandske museer var blandt andet om tyske museer. I januar kom det første indlæg om en tysk museum. Det var om DASA i Dortmund, DASA i Dortmund og 17. Szenografie-Kolloquium, senere kom to indlæg om interaktion og iscenesættelse på tyske museer, hvor det ene indlæg var om Hansamuseet i Lübeck Tysk iscenesættelse og interaktion 1 Europäisches Hansemuseum i Lübeck, og det andet om det tyske fodboldmuseum i Dortmund, Deutsches Fussballmuseum i Dortmund – Tysk iscenesættelse og interaktion 2.

I oktober var det et indlæg om det meget betagende besøgssted Carriéres de Lumières i Sydfrankrig, Carrières des Lumières – en fortælling med værker af Bosch, Brueghel og Archimboldo

DSC_0450

I store kalkstensgrupper i den sydfranske by Les Baux-des-Provance er det muligt at opleve spektakulære billedfortællinger med store værker fra kunsthistorien. I år var der med værker af blandt andet Bosch, Brueghel og Archimboldo.

Der var også et indlæg om engelske open air museer, Europæiske open air museer i dag – AEOM Conference 2017 på Black Country Living Museum, Avoncroft Museum og Blist Hill Victorian Town. Indlægget var også om den store AEOM konference for europæiske open air museer, der bliver afholdt hver andet år. Et andet konferenceindlæg på bloggen var om European Museum of the Year Award, der i maj måned blev kåret i Zagreb, European Museum of the Year 2017.

Fra de hjemlige himmelstrøg var der indlæg om Dansk Plakatmuseums udstilling om Europa Hvad er Europa? Plakatudstilling i Aarhus, og om Nationalmuseets koloniudstilling, Stemmer fra kolonierne på Nationalmuseet – om lyd, fortælling og genstande.

IMG_9035

Fra Nationalmuseets udstilling Stemmer fra kolonierne.

På Martins Museumsblog kom der i årets løb to indlæg om aktiviteter i forbindelse med Aarhus2017. Det ene var om tre udstillinger, som jeg personligt synes var blandt kulturhovedstadsårets bedste, Aarhus Fortæller, Habitat Aarhus og Rejsen – tre udstillinger i Aarhus 2017 kulturhovedstadsåret med fokus på fortællingen. Et andet indlæg, Hay Festivalen på DOKK1 – betragtninger om særarrangementer vs. basisdrift tog udgangspunkt i børnelitteraturfestivalen Hay Festival, der i oktober blev afholdt på DOKK1.

IMG_5795

To af de udstillinger, der åbnede som del af programmet for Aarhus2017 og som stadig kan opleves er Aarhus Fortæller i Den Gamle By og Rejsen på Moesgaard Museum, her er et billede fra kirkerummet i Aarhus Fortæller. Begge udstillinger kan anbefales.

Det af årets indlæg som fik flest besøg handlede dog hverken om Aarhus2017 eller om en dansk eller en udenlandsk udstillingen. Det var indlægget, John H. Falk, Lynn D. Dierking og museumsoplevelsen, der var om de to amerikanske museumsforskere Falk og Dierking og særligt om det tankesæt om museet som et socialt og personligt rum, som de lancerede i forbindelse med deres bog The Museum Experience.

Tak til alle som læse med; sammen med mig selv og mine kollegaer er det jer som indlæggene er til for.

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

Stemmer fra kolonierne på Nationalmuseet – om lyd, fortælling og genstande

Udstillingsmediet har mange virkemidler og et af disse, der kan gå lidt upåagtet hen er lyden. Der har dog været nogle tiltag i de sidste år med lyd som et central element, der har rettet fokus på dette aspekt. I de meget omtalte David Bowie og Pink Floyd udstillinger på V&A i London har velproducerede lydfortællinger gennem hovedtelefoner og afviklet i forskellige zoner i udstillingen været en vigtig del af oplevelsen, og i de danske udstillinger i Tirpitz, Borgcenteret og Køge Museum er lydfortællinger gennem hovedtelefoner også er et central formidlingselement. Lyd gennem hovedtelefoner er et koncept jeg som regel ikke selv bryder mig om, da det er med til at isolere de besøgende fra hinanden og dermed ikke understøtter det sociale element, som er et af udstillingsmediets forcer.

IMG_9022

I denne uge besøgte jeg Nationalmuseets nye udstilling Stemmer fra kolonierne. Der er en lille, men fint disponeret udstilling som viser nogle af museets genstande fra danske kolonier som bl.a. Vestindien, Grønland, Island, Guldkysten og Trankebar. Som navnet antyder, Stemmer fra kolonierne, er den en udstilling der bruger lyd, og det gør den på forskellig vis. Efter en indledende animation om dansk koloniserings historie kommer et rum med en række montre, der behandler et par personer fra hver koloni. I dette rum bruges der rumlyd, som skifter til at fortælle om to personer fra hver koloni. Rumlyd, som alle kan høre samtidigt, er efter min bog det som man bør foretrække, men desværre virker formidlingen ikke helt så godt her. Lydfortællingerne, der hver varer ca. 1½ minut, er fortællinger om de personer, der er nævnt ved de enkelte montre, men der er ikke en klar sammenhæng til de genstande eller den tekst, der er ved montrerne, så lyd, genstand og tekst bliver derfor selvstændige udsagn uden klar sammenhæng.

IMG_9054

Så virker det bedre i det næste rum som har fokus på De Vestindien Øer og Guldkysten. Der er det en kun en lydfortælling i selve rummet, og den kan høres ved en montre, hvor genstande supplere fortællingen om den lille pige Clara og hendes indfødte Vestindiske barnepige. Andre steder i rummet er der andre fortællinger man kan tilgå ved at vælge dem på en skærm og høre dem i hovedtelefoner. Det er fortællingerne som så understøttes af billeder på skærmen eller genstande i montren som f.eks. ved oprøreren Queen Mary, der satte ild på plantager i Sct. Croix i 1870’erne eller slavepigen Anna Catherina, der anklager hendes ejer i en retssag for at have udnyttet hende seksuelt.

IMG_9035

Et andet lydelement der bruges i dette rum som rumlyd er en mere stemningspræget lydside med sang og reallyde, der påvirker følelserne og er med til at sætte en stemning i rummet.

Udstillingen fortsætter videre i to andre rum, hvor der blandt andet er fortællinger fra Grønland, og hvor lydfortællinger og genstande også fint kombineres.

IMG_9041

Stemmer fra kolonierne er en udstilling, hvor lydfortællinger spiller en vigtig rolle. Der er primært i det auditive, at udstillingers udsagn og udvalgte personer bliver nærværende. Information gennem lyd kræver koncentration og derfor kan det blive vældigt forvirrende, når lydfortællingen ikke helt passer sammen med det man kan se. Når formidlingsformen er lyd kan man ikke gå tilbage som i en planchetekst for at tjekke om man nu har forstået sammenhængen rigtigt, og man kan derfor nemmere blive hægtet af. Det var det jeg følte skete i udstillingens indledende rum.

IMG_9025

Samme forvirring er ikke i det næste rum og der er det også et godt valg, at der kun er en informationsfortælling som rumlyd; den om lille Clara og hendes barnepige. Det gør, at man bedre kan samle sig om fortællingen, som så også er understøttet af billeder og udstillede genstande.

De andre lydfortællinger i rummet er så henvist i hovedtelefoner. Jeg synes stadig det principielt socialt-oplevelsesmæssigt er et problemer med den løsning, men det giver med de pladsmuligheder, der er til rådighed i denne udstilling et fokus og en ro omkring de enkelte fortællinger, og da det visuelle (genstande, billeder og tekst) understøtter fortællingerne fungerer det godt.

IMG_9034

Stemmer fra kolonierne er ikke en stor udstilling rent fysisk, men er bestemt værd at se – særligt der hvor der er sammenhæng mellem de virkemidler som bruges. Mange af historierne er stærke og de giver personerne fra kolonierne, både kolonisterne og dem der blev koloniseret en stemmer, og udstillingen giver dermed flere perspektivet til denne del af Danmarkshistorien.

Udstillingen er en permanent tilføjelse til Nationalmuseets udstillinger, og det skal institutionen have ros for. Det er godt, når museer tænker på løbende at opgradere deres faste tilbud i stedet for at gå efter måske større, men mere kortvarige udstillinger om et emne.

IMG_9018

2 kommentarer

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

John H. Falk, Lynn D. Dierking og museumsoplevelsen

I år er det 25 år siden, at John H. Falk og Lynn D. Dierkings bog The Museum Experience blev udgivet. Det er en bog, der for mange museumsprofessionelle har været en brugbart ramme at forstå museumsoplevelsen inden for, og det er utvivlsomt også en bog, som har været vigtig i den øget fokus på museumsgæsten som museerne generelt har prioriteret i de sidste årtier.

Det følgende er en gennemgang af nogle af hovedpointerne i den forståelsesmæssige ramme om museumsbesøget, som Falk og Dierking formulerede for 25 år siden. I gennemgangen har jeg også inddraget to af Falk og Dierkings andre bøger Learning from Museums – Visitor Experiences and the Making of Meaning fra 2000 og The Museum Experience Revisited fra 2013, der er opfølgninger, udbygninger og til tider gentagelser af emnerne og pointerne i bogen fra 1992.
Når Falk og Dierking bruger ordet museum, er det i en bred definition, der både inkluderer kulturhistoristiske og naturhistoriske museer og kunstmuseer, foruden zoologiske haver, akvarier, science center, historiske hjem og andre udstillingssteder. Det er samme brede definition jeg vil bruge i min gennemgang.

The Interactive Experience Model / The Contextual Model of Learning

Centralt i Falk og Dierkings tænkning er The Interactive Experience Model.

Falk Dierking The Interactive Experience Model w

The Interactive Experience Model fra The Museum Experience, p. 5

Modelen beskriver at museumsoplevelsen består af tre kontekster:

1) Den personlige kontekst
2) Den sociale kontekst
3) Den fysiske kontekst

Den personlige kontekst er det, som gæsten selv bringer med til museet.
Alle kommer til museet med deres egen agenda og motivation for besøget – og besøget vil være forstået ud fra og farvet af gæstens egne erfaringer.

Den sociale kontekst er de andre personer, som gæsten interagere med på museet.
Langt de fleste besøger et museum sammen med andre og undervejs i museumsbesøget møder man på et tidspunkt også andre gæster eller museumsansatte. Denne sociale kontakt er også afgørende for den oplevelse gæsten har. Museumsbesøget bliver for eksempel en vidt forskellig oplevelse afhængig af, om man er på tur med sine børn eller med en jævnaldrende voksen, og den kontakt man har – eller ikke har – med museumsansatte betyder også noget for den samlede oplevelse.

Den fysiske kontekst er de fysiske opgivelser gæsten er i.
Den fysiske kontekst er alt det som den besøgende møder på museet – genstandene, de enkelte rum, bygningen, lugten, stemningen m.v. Det hele er med til at præge den oplevelse gæsten får.

Modellen blev i Learning from Museum (2000) justeret til The Contextual Model of Learning, ved at tid blev tilføjet som et fjerde element. I den bog udbygger Falk og Dierking modellen med teorier om læring og eksempler på læringselementer ved museumsbesøg. Og en af pointerne er, at det er noget som ændre sig over tid. Det er forskellige elementer fra museumsbesøget, der bliver husket og brugt i lærings- og vidensrelaterede situationer afhængigt af de påvirkninger den besøgende før eller efter besøget har haft i personlige, sociale og rumlige sammenhæng – modellen skal derfor ikke ses statisk, men som elementer og kontekstualiseringer, der gentager sig.

Falk Dierking The Contextual Model of Learning

The Contextual Model of Learning, fra Learning from Museums, p. 12

Forholdet mellem ideen om besøget og det aktuelle besøg

Et emne som Falk og Dierking tager op omkring den personlige kontekst er forholdet mellem ideen om besøget og det aktuelle besøg. Et sted, hvor Falk blev opmærksom på dette spændingsfelt var i forbindelse med et studie af mere end 900 børns field trips til National Zoo i Washington D.C. Der blev lavet tre forskellige introduktioner til turen.
Nogle af klasserne fik en introduktion fra en forsker om, hvad de kunne forvente at lære på turen. Hvilke dyr de skulle studere og hvilke emner, der kunne være spændende om disse dyr.
En introduktion som nogle af de andre klasser fik, var en orientering om de processuelle evner, som børnene skulle bruge på turen. Børnene fik præsenteret måder de kunne observer og studere dyrene på.
Den sidste introduktion var en konkret beskrivelse af, hvordan turen ville forløbe. Hvordan de kom til den zoologiske have, hvor de ville parkere, hvad de skulle se, hvad de kunne købe i butikken og hvad de skulle have til frokost.
Denne sidste introduktion var baseret på den måde børnene i forvejen snakkede om field trips på – at de skulle ud og køre, se noget, kunne købe noget og måske få en anden madpakke end den som de plejede af få. Den sidste introduktion var dermed mere i tråd med børnenes agenda i forhold til de to første, der understøttede skolens læringsagenda.
Børnenes viden om de emner de ville møde på turen til National Zoo i Washington blev testet før besøger, nogle uger efter og tre måneder efter besøget. Undersøgelsen viste, at de børn der havde fået den tredje type introduktion havde et signifikant højere læringsudbytte. Observationer ved selve besøgende havde også vist, at de klasser der havde fået den introduktion var mere afslappede og fokuseret mens de var i the National Zoo. De børn vidste hvad de skulle og de behøvedes ikke at bruge energi på at spekulere om, hvorvidt de nu kunne bruge de dollars som de havde fået med og om de nu fik set en panda eller ej. Børnene var forberedte og deres forventninger til turen svarede dermed i forhold til de andre grupper bedre til turens faktiske forløb (Falk/Dierking 1992, p. 30-33).
En museumsoplevelse starter før besøget og det at kunne tune gæsten ordentlig ind er vigtigt for at museumsoplevelsen bliver bedre.

Special forloeb Blindebuk DGB

De seneste år har Den Gamle By tilbudt forløb for mentalt handikappede børn. En af grundene til at de børn, som normalt har det svært ved museumsudflugter, får et godt besøg er, at de inden besøget nøje har fået at vide hvad, der skal ske og hvem de vil møde på museet, så de på forhånd kender forløbet og kan føle sig trygge.

En social oplevelse

I de tre overnævnte bøger af Falk og Dierking er der talrige referencer til studier, som fastslår at museumsbesøg i høj grad er en sociale begivenhed. Falk og Dierking har i deres gennemgang af de sociale relationer delt undersøgelserne op i familiegrupper, skoleudflugter, voksne grupper, andre typer besøgende og kontakten til ansatte på museet (Falk/Dierking 1992, kap 3 og særligt Falk/Dierking 2013, kap 7, hvor grupperne er udbygget).
Museer er generelt fokuserede på at tiltrække familier, men ikke altid gode nok til også at imødekomme familiernes behov, når de så er på museet. En af Falk og Dierkings pointer er, at man sjældent ved familiens morgenbord høre udsagnet ”Hey, let’s go to the aquarium today and lern about Teleost fish”. Forældre vil gerne have viden til deres børn og vælger museer ud fra en overordnet ide om, at museet er et godt sted at tage hen, fordi her kan børnene lære noget. Det aspekt er dog kun ét sammen med andre agendaer som socialisering, have det sjovt, gøre noget der er nemt og styrke identiteten og sammenholdet som familie. Og for at det kan bliver et bedst muligt museumsbesøg skal museet tage alle agendaerne seriøst. Museer er kun et godt sted, hvis det opfylder familiens behov. Dette ligger sig op af en anden overordnet pointe fra Falk og Dierking: Museer bliver valg, fordi at to elementer er tilstede: 1) Jeg eller en i min gruppe har et personlig eller socialt ønske eller behov og 2) Jeg eller en i min gruppe har en tro på, at et museum kan være stedet, hvor det behov eller ønske bliver tilfredsstillet (Falk/Dierking 2013, p. 41-46 og 149-157).
Denne fokusering på de forskellige personlige motivationsdrevne identitetsbehov er af John H. Falk blevet udbygget yderligere i bogen Identity and Museum Visitor Experience fra 2007. Bogen er også inspirerende læsning og en grundig gennemgang af de motivationsdrevne besøgstyper, som Falk inddeler de museumsbesøgende i: Explorer, Facilitator, Experience seeker, Professional/Hobbyist og Recharger.

Visit at Frontier Culture Museum_6927

I sommeren 2015 mødtes min familie med John og Lynn og deres søns familie på Frontier Culture Museum i Stauton, Virginia. Gruppen vi var en del af viser, ligesom andre grupper på museer, en social og personlig identitets-motiveret komplexitet. I dette tilfælde var der for eksempel to forældrepar med hver deres børn, to børnebørn på tur med deres bedsteforældre, en kone-svigerdatter-mor, der viste en tidligere studiearbejdsplads frem, en 11 årig med alle antenner ude og sugende det engelske sprog til sig som en svamp, fire museumsprofessionelle, der undersøgte formidlingsgreb og en 1 årig og en 14 årig, der sikkert havde set museer nok i den sidste uges tid og bare ville genoplades lidt inden det blev tid til den lovede frokost med dessert.

Museets virkemidler

Falk og Dierking ser på museet som et hele, både de udstillede objekter og deres præsentation, men også parkeringspladsen, butikken, restauranten, toiletterne mv.
Alt ved museet er med til at skabe oplevelsen. Og oplevelsen skabes hos den besøgende. Undervejs i besøget skaber museumsgæsterne deres historier og vælger de elementer, som de der finder spændende eller lige har behov for i situationen eller i deres aktuelle periode i deres liv. De museumsansatte kan ikke planlægge på forhånd, hvad gæsterne skal fokusere på, men kun give dem muligheder at vælge imellem.
I Falk og Dierkings bøger er der henvisninger er flere studier som undersøger publikums brug af museumsrummet og de viser blandt andet, at gæsterne ikke altid gør det som man må formode, at de ansatte har tænkt. Der er for eksempel henvisninger til undersøgelser om, at museumsgæster kun bruger få sekunder på at læse teksterne i udstillingen. Da de fleste museumstekster ikke er designet til at kunne læses i få sekunder er en gængs konklusion, at gæster ikke læser tekster, hvilke så heller ikke er rigtigt. I undersøgelser, hvor gæster er fulgt gennem hele deres besøg er konklusionen, at alle de gæster der kan læse, læser nogle tekster, men ingen læser alle. Og med at læse er det oftest at skimme blandt andet for hurtigt at kunne give informationer videre til dem man er sammen med (Falk/Dierking 1992, p. 49, 70-74 og Falk/Dierking 2013, p. 116-118).

Plakatmuseet Ekarv Valgplakater

Siden 2014 har Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By brugt den svenske forfatter Magareta Ekarvs udstillingstekstprincipper, der blandt andet er designet så teksterne er nemme at skimme, og så det er nemt hurtigt at danne sig et overblik over indholdet. Her fra udstillingen Valget er dit! i 2015.

Et andet emne som Falk og Dierking skriver om, er hvordan et museumsbesøg tidsmæssigt og adfærdsmæssigt foregår for henholdsvis førstegangsbesøgende og erfarne besøgende. I undersøgelsen af de førstegangsbesøgende opdeles besøget i fire faser. Ved dette eksempel på et 1½-2 timers besøg er faserne fordelt på denne måde:

1) Orienteringsfasen. 3-10 min. Her er gæsterne lidt i et limbo og skal finde ud af, hvordan besøget skal blive. De orienterer sig, får information fra skilte og ansatte, ser på andre gæster for at aflæse koder for adfærd og tager så en beslutning om hvor og hvordan besøger skal starte.
2) Den intensive undersøgelsesfase. 15-40 min. Her er der fokus på indholdet, det vil sige museets udstillinger. Der er her at genstande bliver studereret, tekster bliver læst, sammenhæng prøver at blive forstået og diskuteret med andre i gruppen.
3) Cruising-fasen. 20 – 40 min. Der kommer behov som er andre end museets indhold. Det kan være mad, hvile eller toiletbesøg, og flere førstegangsbesøgende må konstatere, at nej, jeg når ikke at se hele museet, som for nogle ellers var et mål. Besøget ændrer så karakter og tekster, montre og installationer passeres hurtigt forbi, og der er kun fokus på udvalgte elementer, der vækker en personlig interesse eller som ser indbydende ud.
4) Forlade-stedet fasen. 3-10 min. Benene er trætte, ryggen værker, koncentrationen er væk og sulten har måske meldt sig. Fokus er nu på at samle flokken og finde udgangen.

Der er nævnt forslag til, hvordan at besøget kan forlænges og gøres nemmere at komme igennem. Det kan være steder at hvile, toilet- og spisefaciliteter spredt ud på museet, variationer i museets virkemidler og fokus på de forskellige behov hos de forskellige medlemmer i gruppe. Igen: ved at tage gæsternes behov seriøst bliver det et bedre besøg (Falk/Dierking 1992, p. 58-63 og Falk/Dierking 2013, p. 132-141).

IMG_6918

I planlægningen af Den Gamle Bys udstilling Aarhus Fortæller blev der tænkt meget over, hvordan at udstillingens udtryk og virkemidler kunne være velegnede til socialt samvær og variere fra rum til rum og også indenfor de enkelte afsnit. Målet var både at ”vække” den besøgende undervejs og tilfredsstille forskellige besøgendes forskellige ønsker om at modtage oplevelser og information, samtidigt skulle det være rum, som det var nemt at være og tale sammen i. Efter udstillingen åbnede kunne vi konstatere at de besøgende brugte meget tid i udstillingen, og efter at have observeret og spurgt folk om deres oplevelser, er der nu fundet pladser til flere bænke, så gæsterne nemmere kan holde pauser undervejs.

Museet som læringssted

Falk og Dierkings bøger er nogle, som mange museumsprofessionelle henviser til, og jeg tror en af grundene til det er, at bøgerne også er meget praktisk orienterede. Udover teorier og henvisning til undersøgelser kommer de med forslag til, hvordan observationerne kan bruge ude i museerne. De sidste to kapitler i The Museums Experience er forslag til Creating Museum Experiences for henholdsvis Casual Visitor og Organized Groups. I de senere bøger Learning from Museums og The Museum Experience Revisited er der opsummeringer af hovedpunkter efter hvert kapitel og i Learning from Museums er store dele af bogen dedikeret til, hvordan at den personlige, sociokulturelle og fysiske kontekst i The Contextual Model of Learning kan bruges til at gøre museerne til bedre lærings- og oplevelsessteder.

Deres anbefaling er samlet i kapitlet Making Museums Better Learning Experiences gennem otte fokuspunkter fordelt på det tre kontekstområder:

Den personlige kontekst – den måde gæstens egen baggage kan blive brugt og aktiveret i læring:

l. Motivation and expectations
At henvende sig til de mulige gæster på en måde så de kan se dem selv i besøget og at afstemme deres forventninger med det som vil møde dem på museet

2. Prior knowledge, interest, and beliefs
Gæsternes egne erfaringer skal bruges til få dem interesserede i museets fortællinger. En anbefaling er, at tænke udstillinger mere diverse og varierede med forskellige oplevelses- og læringsagendaer, så forskellige besøgende med større sandsynlighed kan opleve den læring og de emner de leder efter.

3.Choice and Control
At gæsterne kan føle, at de kan kontrollere deres oplevelser og dermed bedre selv lave deres valg og blive engageret. Det er med til, at gæsterne kan gøre museet til deres eget.

DSC_0496

Ved indgangen til præriebyen på open air museet Conner Prairie i Indiana kan man gennem en række kort vælge at blive f.eks. Healer, Cook, Sherif mv. Naja og jeg valgte Healer og gennem den rolleleg indtog vi så denne del af museet med en mission og vores egen fantasi.

Den sociokulturelle kontekst – møderne med andre, de vil præge gæstens oplevelse og læring:

4. Within-Group Sociocultural Mediation
At skabe muligheder og rum, hvor man sammen med andre kan opleve og lære sammen. En måde at gøre det på ifølge Falk og Dierking er, at bruge anbefalinger fra Minda Borums og hendes teams fra Philadelphia-Camden Informal Science Educational Collaborative, der bl.a. foreslår, at der både skal være fysiske plads så både børn og voksne kan deltage og at der skal være varieret tilgang i læringsstile og den formidlede baggrundsviden så flere målgrupper inviteres ind i aktiviteterne.

5. Facilitated Mediation by Others
Også personer uden for gæstens gruppe påvirker besøget. I særlig grad ansatte på museet. Flere undersøgelser viser, at snak med personalet forøge interessen og oplevelsen på museet, og gøre at folk bruger mere tid på museet. Robert Wolf og Barbara Tymitz har den observation, at de samtaler gæster har med museets ansatte ofte er dem der gentages, når de skal fortælle andre om museumsbesøget.

Jamtli aDSC_0667

Historieland om sommeren på Jamtli i Östersund er rigtigt godt levende museum. Der er liv og aktivitet mange steder og gode engagere aktører som får gæsterne i tale. Her er vi en flok, som i museets 1970’er del er samlet for at deltage i en demonstration sammen med ungdommar fra Gröna vågen-torpet.

Den fysiske kontekst – de fysiske rum og aktiviteter museet selv kan råde over:

6. Advance organizations and orientation
At give gæsterne en god indføring i, hvad de kan opleve og lære hvorhenne. Et centralt orienteringssted kan være en god ide, men også at sørge for, at der er informationer der, hvor gæsterne kan tænkes at få brug for det – og det ikke altid i begyndelsen af besøget, men snarere når de står over for en ny afdeling eller udstillingsafsnit.

7. Design
Selve udstillingerne og museumsrummets design og brug af variation og sanseindtryk.

8. Reinforcing events and experiences outside the museum
Læring og interesse starter før museumsbesøget og fortsætter bagefter. Museet kan være opmærksom på at linke museets fortællinger til aktuelle begivenheder. Gennem analoge produkter eller web kan museet lave materialer, der kan bruges efter besøget, både for at øge udbyttet, men også for at fastholde gæsterne tilknytning til museet og museets fortællinger (De otte emner er samlet i Falk/Dierking 2000, p. 177-204, og i bogens kapitler 5-8, p. 69-148, er der referencer til teorier og undersøgelser bag de otte fokusområder).

IMG_7474

Engelske Black Country Living Museums samarbejde med produktionsteamet bag tv-serien Peaky Blinders er et eksempel et museums arbejder med motivation, prior interest og reinforcing experiences. Dele af tv-serien er optaget på museet og der arrangeres særlige Peaky Blinders Night, som kan tiltrække unge, der ofte ikke har besøgt museet før. På museet kan man også købe et særlig Peaky Blinders map med oversigt over optage-lokationerne, så man hjemme kan blive ved med at linke museet til serien og billederne af det industrielle Birmingham efter 1. verdenskrig.

Falk og Dierkings værker er en meget brugbar opsamling af primært amerikanske undersøgelser af gæsters brug af museer og viser også udviklingen i forskningen af museumsbesøg og museumsbesøgende. Bøgerne, særligt Learning from Museums og The Museum Experience Revisited, er også rige på de mange, mange interview med museumsgæster som Falk og Dierking og deres team han indsamlet i de sidste årtier. Det var i første omgang nok det, der gjorde mig fascineret af deres bøger og undersøgelser. Disse interview understøtter en pointe, der gentages flere gange i deres bøger. Museumsbesøg har konsekvenser og er noget der bliver husket i måneder, år og årtier efter de har fundet sted. I The Museum Experience Revisited kapitel 9 The Museum Experience Remenbered fokuseres der særlig på dette aspekt (Falk/Dierking 2013, p. 197-217).
Tusindvis af interview er blevet indsamlet, nogle lige efter besøget og andre uger, måneder og helt op til årtier efter besøget. Et aspekt som materiale viser, er at erindringen om et besøg kan ændre sig efter at der er gået nogle måneder, ikke nødvendigvis at erindringen om besøget er blevet svagere, men snarere, at det er andre aspekter om besøget, der bliver fremhævet. En observation der understøttes af den forskning som beskæftiger sig med, at det kan tage noget tid før en erindring konsolidere sig og bliver permanent.

Hvordan kan det være at museumsbesøg huskes så godt? Katie Gillespie og John H. Falk undersøgte materialet for at se hvilke aspekter som synes at være knyttet til erindringerne og ud fra det har de fremhævet fire faktorer:
1) Novelty
2) Identity-Related Motivations/Expectations
3) Emotions
4) Rehearsal

Museer er steder, hvor gæsten møder nye genstande, rum, billeder og ideer, der gerne også gennem supplerende materiale er forklaret. Gæsterne får på museerne ofte tilfredsstillet deres egne identitets-relaterede behov og samtidigt giver museer også en moderalt positiv følelsesmæssig oplevelser, hvilke er elementer som andre undersøgelser har vist er vigtige i dannelse af erindringer. Endeligt er museumsbesøg gerne sociale begivenheder som de museumsbesøgende godt kan lide at fortælle hinanden og andre om. Museumsoplevelsen bliver derfor hevet frem og genfortalt, et fjerde aspekt, der kan styrke fastholdelse af erindringer.

Erindring og læring er to tæt knyttede elementer og processer. Museumsgæsten tænker måske ikke på, at vedkommende skal lære noget, men museumsbesøget bliver en del af gæstens erfaringsbase, der kan hives frem når vedkommende for brug for det. Et andet element ved museumsoplevelsens fastholdelse er, at den indgår i justeringer af museumsgæsten identitet. Museets udsagn – udstillingerne, aktiviteterne m.v. – bliver omformet til gæstens udsagn – egen identitet. Gæstens oplevelser bliver genfortolket og omformet som noget unikt og specifikt for eget liv og egen identitet (Falk/Dierking 2013, p. 203-216).

En brugbar ramme

Der er mange gode pointer og observationer i Falk og Dierkings tre hovedværker om museumsoplevelsen og også gode foreslåede råd undervejs, som f.eks. de otte overover læringsfokuspunker fra Learning from Museums. Personlig er det ikke de konkrete forslag, der har betydet mest for mig, men mere den overordnede tanke om museumsoplevelsen som en sammensat størrelse af den personlige, sociale/sociokulturelle og fysiske kontekst. En enkelt og nærmest banal model, der er meget brugbar og øjenåbnende, hvis man tager den til sig. Det flytter fokus over på at museumsoplevelsen er noget på grund af dem der oplevelse, og den historie og sociale kontekst de i det øjeblik er en del af. Siden jeg for 10-15 år siden lærte Falk og Dierkings bøger at kende, har de været med hos mig i de projekter jeg har været med i, og har været min simple teoretiske ramme for hvorfor og hvordan man som museum kan og bør tænke publikum med.

Hvidstengruppen arresteret bord

I 2012 åbnede vi på Besættelsesmuseet i Aarhus en lille udstilling i anledning af, at filmen Hvidstensgruppen fik premiere i biograferne. Museumsgæsterne blev i små grupper lukket inde i en celle, hvor de hørte nogle af medlemmerne fra Hvidstensgruppens afskedsbreve blive læst op. Det var en oplevelse, der havde en stor følelsesmæssig påvirkning, et anderledes og bogstavelig talt fængslende fysisk rum og dermed også en social situation med andre man måtte forholde sig til. Udstillingen er blevet godt modtaget og jeg tror det skyldes de klare greb den brugte omkring det personligt-følelsesmæssige, sociale og fysiske rum.

Fremtidens museer undersøger deres værdi

Afsluttende i The Museum Experience Revisited har Falk og Dierking overvejelser om, hvad muser kan og hvad de også bør kunne. De har gennem deres forskning vist hvordan museer er tæt forbundet med individuelle og sociale behov og ønsker. Det gør at museer betyder noget – og det forpligtiger. De ser fremtiden for de museer, der tror på og kan give værdi til deres gæster, kan betyde noget i deres community og som kan og vil fastholde en relevans ved at tage emner op, der er aktuelle både globalt og lokalt. Det kræver, at museet udvikler og støtter deres ansatte i den mission, og at museet fastholder en troværdighed og transparens i forhold til det resterende samfund – og så kræver det en ting til: At museerne dokumentere deres værdi. At de for andre viser, at de er vigtige formelle og uformelle læringsinstitutioner, og de gennem de oplevelser og den viden som de tilbyder bliver i hukommelsen i lang tid og er med til at give en større forståelse for dem verden som museumsgæsten er en del af (Falk/Dierking 2013, p. 298-315).

Blandt danske museer er vi gode til at måle besøgstal og spørge om gæsternes umiddelbare tilfredshed af det som de ser på museet. Den langvarende betydning af museumsbesøget er der til gengæld ikke mange undersøgelser af, men at det er noget som kan gøres, det viser Falk og Dierkings arbejde.

Rigtigt mange danske museer er gode til at fokusere på gæsten og den museale totaloplevelse og ser dermed på museet som mere end genstande, men jeg er ikke i tvivl om, at bedre undersøgelser om museumsoplevelsens langtidseffekt for gæsterne vil kunne gøre sektoren endnu bedre, både som læringsinstitution, som turistattraktion og som en vigtig aktør i lokalområdet. Indtil det materiale måtte komme, kan man stadig bruge Falk og Dierking til at lade sig inspirere til justeringer og ikke mindst til at have en enkel og brugbar forklaringsmodel omkring nogle af de mekanismer, der sker før, under og efter museumsbesøget.

Falk Dierking boeger.JPG

Henvisninger til omtalt litteratur:

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (1992). The Museum Experience. Washington, DC: Whalesback Books.

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (2000). Learning from Museums: Visitor Experiences and the Making of Meaning. Walnut Creek, CA: AltaMira Press.

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (2013). The Museum Experience Revisited. Walnut Creek, CA: Left Coast Press.

og

Borum M. et. al. (1978). Family learning in museums: The PISEC perspective. Franklin Institute.

Falk, J.H. (2009). Identity and the Museum Visitor Experience. Walnut Creek, CA: Left Coast Press.

Wolf R. & Tymitz B.L. (1979). Do giraffes ever sit? A study of visitor perception at the National Zoological Park. Smithsonian Institute Press.

Henvisninger til omtale af nogle af billedteksternes eksempler på formidlingstilgange og principper:

Tekster og Dansk Plakatmuseum:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/01/27/udstillingstekster-og-magareta-ekarv/

Formidlingsgreb i Aarhus Fortæller:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/08/01/aarhus-fortaeller-habitat-aarhus-og-rejsen-tre-udstillinger-i-aarhus-2017-kulturhovedstadsaaret-med-fokus-paa-fortaellingen/

Valg og rolleleg i Conner Prairie:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/08/15/conner-prairie-acres-acres-of-interactive-awesomeness-amerikanske-open-air-museer-2/

Black Country Living Museum og Peaky Blinders:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/08/31/europaeiske-open-air-museer-i-dag-aeom-conference-2017-paa-black-country-living-museum-avoncroft-museum-og-blist-hill-victorian-town/

Udstilling på Besættelsesmuseet:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/03/07/hvidstengruppen-arresteret-folelsesorienteret-museumsoplevelse-gennem-lyd-og-stemning/

1 kommentar

Filed under Diverse

Hay Festivalen på DOKK1 – betragtninger om særarrangementer vs. basisdrift

I de sidste fire dage er den international børnelitteraturfestival, Hay Festival, blevet afholdt i Aarhus som en del af, at byen i år er europæisk kulturhovedstad. Den ambitiøse festivalen med mere end 150 programpunkter fandt sted på DOKK1, Aarhus’ nye store centrale bibliotek, der siden det åbnede for et par år siden er blevet et yndet udflugtsmål for både borgere og besøgende til byen.

Hay Festivalen

Tilbage i januar 2016 var præsentationen af børnelitteraturfestivalen Hay Festival blandt de programpunkter jeg særligt bemærkede, da Aarhus 2017s program blev lanceret. Det så ambitiøst og spændende ud, så da jeg opdagede, at festivalen foregik i denne weekend, blev det en anledning til, at jeg tog en tur forbi DOKK1 sammen med min yngste datter Thea på 4 år.

IMG_8358

Jeg gik til besøget også som en Facilitator i John Falks inddeling af de besøgendes identitets relatere besøgsmotivation beskrevet i hans bog “Identity and the Museum Visitor Experience” fra 2009. Det vil sige, at jeg tog derind også med det primære for øje, at det var en tur, der skulle være for den 4-årige og skulle tilpasses hendes ønsker og behov. Jeg havde i går kort orienteret mig i aviser og på festivalens hjemmeside om arrangementer og kunne se, at de fleste af de børneorienterede arrangementer var for børn, der var over 4 år, men at der denne søndag eftermiddag var arrangementer omkring Jacob Strids fine børnebog Historien om den kæmpestore pære.

IMG_8355

Fremme ved DOKK1 blev vi mødt af et bibliotek, der var pyntet op i festivalens rød-orange farve og blomsterdesign. Der var også en del flere servicemedarbejdere i form af de frivillige og ansatte til festivalen, der hjalp til i de rum, hvor arrangementerne foregik. Jeg fandt med hjælp fra en medarbejde også hurtigt rummet vi gik efter, hvor der var en model af Strids kæmpestore pære. Thea og jeg fik set pæren, siddet i den og deltaget i en konkurrence, hvor vi vandt en bog sponsoreret af Gyldendal, der stod for denne del af arrangementet. Vi var vel en 15-20 min. i rummet og følte så, at nu var det undersøgt og afprøvet – og det var det Hay Festival programpunkt, som vi var kommet for at se.

IMG_8347

Basisarrangementerne i DOKK1

Men nu var vi jo her på DOKK1, et sted vi ofte har været før – og vi kunne jo gøre nogle af de ting vi allerede ved er der: legepladserne udenfor og inde i bygningen, børnebiblioteksafdelingen med udklædningsmuligheden, tegnesteder, huset der kan kravles i, spillet på gulvet og også bøgerne, der kan findes frem og læses i sofaerne. Fine og hyggelige aktiviteter, der gjorde vi brugte et par timer på biblioteket.

IMG_8342

IMG_8343

Det der primært gjorde, at Thea og min tur til Hay Festivalen og DOKK1 blev en god oplevelse var altså ikke festivalens særlige aktiviteter, men bibliotekets basisaktiviteter. Vi kom undervejs forbi et festivalarrangement for lidt større børn og kunne også se, at der havde været aktiviteter og kreative tiltag i dagene før. Ud over rummet med den kæmpestore pære støtte vi i vores vej rundt i biblioteket lidt tilfældigt også på en anden aktivitet i anledning af Hay Festivalen. Det var et klassisk kreativ værksted med farvet papir, farver, saks og lim. Også det var et fint sted, Jeg fandt ud af, at det var en værksted, der udover at være en aktivitet til festivalen også var et fast tilbud på biblioteket hver tirsdag og onsdag eftermiddag. Det vil sige, at det ikke var et eksklusivt Hay Festival tilbud, men i en justeret form et genbrug af et andet DOKK1 arrangement, der så var med for at give fylde på festivalen. Gjorde det så det til et ringere arrangement. I min optik bestemt ikke. Nu ved jeg, at der er en aktivitet der kan opleves fast på et andet tidspunkt, og festivalen skal have den kredit, at jeg blev gjort opmærksomt på dette.

IMG_8333

Det her var min oplevelse og brug af Hay festivalen, og for at yde de mange arrangementer retfærdighed skal det nævnes, at jeg ikke var en særlig aktiv bruger, der på forhånd grundigt havde sat mig ind i programmet og nøje valgt ud hvilken dag og tidspunkt de særlige programpunkter foregik på. Jeg havde kun hurtigt og i sidste øjeblik skimmet programmet igennem, og det tidspunkt jeg kom forbi på var valgt på baggrund af, hvordan det passede bedst ind i resten af weekendens familieprogram. Med andre ord, det var ikke programmets tilbud, der styrede, at det var den eftermiddag, at jeg og den 4 årige ramte Hay festivalen og DOKK1 – og derudover er en far med en 4-årig heller ikke Hay Festivalens primære målgruppe.

IMG_8323

Et Hay Festival arrangement søndag eftermiddag om gyserhistorier for børn – men lidt større børn end en 4-årige

Særarrangementer vs. basisdrift

Dagens arrangementsoplevelse har dog for mig et par pointer omkring forholdet mellem særaktiviteter og basistilbud på kulturinstitutioner.

I dag havde jeg valgt DOKK1 og besøgte stedet på grund af særaktiviteten Hay Festivalen, men hvis Thea og jeg kun havde oplevet festivalens programpunkter, så havde det nok været en lidt tynd oplevelse. Det blev en rigtig fin eftermiddag, på grund af det høje basisniveau, der i forvejen er omkring børneaktiviteter på DOKK1.

IMG_8340

Der er også det samme gode niveau der gør, at jeg generelt gerne vil anbefale stedet til andre og vil tale positivt om dagen og dermed Hay Festivalen. Det høje basisniveau er også med til, at jeg tænker, at jeg gerne vil gå til et arrangement på DOKK1, ligegyldigt hvor lidt jeg måtte have sat mig ind i det på forhånd, for jeg ved jo, at DOKK1 generelt er et fint sted at besøge. Basisdrift er bare vigtigt og bør prioriteres højest.

IMG_8368

I kulturinstitutionernes økonomi og markedsføring er særarrangementer samtidig også meget vigtige. Der er her, at eksterne midler nemmest kan blive tilført, i Hay festivalens tilfælde blandt andet i form af støtte fra A.P. Møller Fonden og British Council, og ved særarrangementer er der også en større mulighed for at særlig opmærksomhed blive skabt i medierne, hvilke også var tilfældet ved dette arrangement, blandt andet fordi kronprinsesse Mary åbnede Hay festivalen i Aarhus. Det handler derfor ikke nødvendigvis om, at særarrangementerne sker på bekostning eller i stedet for driften. De kan have en egen økonomi, markedsføringsværdi og tilført arbejdskraft, men disse arrangementer kan ikke gøre det alene. De er noget ekstra, der hvis det tænkes ordentlig ind i strategierne, kan støtte op om og udvikle den basis af tilbud, der på den lange bane giver et sted en tiltrækning og troværdighed.

IMG_8359

IMG_8350

2 kommentarer

Filed under Diverse

Carrières des Lumières – en fortælling med værker af Bosch, Brueghel og Archimboldo

Man tager et kæmperum, nogle kunsthistoriske mesterværker og tilsætter projektion, animationer og musik – voila, så har man en fortælling og et billedshow, der omgiver og griber en.

DSC_0450

Jeg var i den sydfranske by Les Baux-de-Provence i sidste uge for at opleve Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux , der bliver vist i en enorm kalkstensmine. Jeg kom dertil med høje forventninger og blev ikke skuffet, men i stedet overasket over, hvor meget dette rum i kombination med billederne og musikken kunne påvirke mig.

IMG_7962

Rigtigt mange af billederne er ikoniske kunsthistoriske værker, f.eks. Hieronymus Boschs Dommedag og Lysternes have, Giuseppe Archimboldos frugtansigter i De fire årstider og Pieter Brueghel d. æ og Pieter Brueghel d. y’s vinterlandskaber og malerier af fester og bryllupper på landet. Jeg havde inden besøget forestillet mig, at jeg ”kom ind i malerierne”, men det som jeg snarere oplevede var at blive omsluttet af billederne. Der var stadig distancen til værkerne, men gennem sammenstilningen og animationer af billedernes motiver fik værkerne et yderligere lag, og tilsammen opstod en ekstra fortælling samtidig med, at man undervejs opdagede nye detaljer i nogle af de ellers kendte værker.

IMG_7915

Billedfortællingen var primært bygget op omkring stærke og udtryksfulde billeder fra Hieronimus Bosch, Giuseppe Archimboldo og den flamske malerfamilie Brueghel, men der blev også brugt malerier fra enkelte andre 1500 – 1600 tals kunstnere som f.eks. Abbel Grimmer, Jan Davidsz de Heem og Jan van Kessel d.æ.

IMG_7947

Animationerne af malernes figurer og overgangene mellem billederne er tydelige tilføjelser til værkerne, men showet i Carrières des Lumières er heller ikke en Bosch, Brueghel og Arcimboldo udstilling, hvor værket skal stå alene, men i stedet en billedfortælling, der tager udgangspunkt i kunstnernes motiver.

DSC_0452

Jeg har ikke et dybt kendskab til de malere, men min oplevelse var, at showets tre instruktører Gianfranco Iannuzzi, Renato Gatto og Massimiliano Siccardi fint havde fanget stemninger og følelser i værkerne og dermed talte med og ikke mod kunstnerne.

Og så var der musik, som fyldte hele rummet. Der var et stemningsmættet soundtrack fra Vivaldi fortolket af Max Richter over Carl Off og Mussorgsky og afsluttende med en liveversion af Led Zeppelins Stairways to Heaven. Og det gjorde det som musik kan, at underbygge følelser og sætte stemninger.

DSC_0467

DSC_0475

Det helt særlige og unikke ved Carrières des Lumières var dog hverken musikken eller instruktionen af projektionerne, men rummet. Denne store forladte kalkstensmine med dens store indhuggede lige flader, der skaber nye rum og fornemmelser af rum. Ved at bevæge sig rundt opdagede man nye motiver eller så sammensætningen af fortællingen på nye måder. Nogle af gæsterne fandt steder, hvor de blev i lang tid, mens andre hele tiden opsøgte nye betragtningsvinkler. Oplevelsen i Carrières des Lumières har dermed udstillingsmediets særlige rumlige karakteristika ved, at den besøgende med sine bevægelser og positioner er med at skabe fortællingen, sammenhængen og stemningen.

DSC_0456

Udover forestillingen Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux der varer 30 min vises en anden kortere forestilling Georges Mésliès, le cinémagicien. Den bygger over filmpionerens Mésliès’ verden og værker. I alt lavede Mésliès omkring århundredeskiftet omkring 600 film, hvor Rejsen til månen er den mest berømte. Showet var korte sekvenser fra Mésliès’ film, animerede figurer derfra og stemningsbilleder fra teater og perioden omkring 1900.

DSC_0437

DSC_0480

Også det var et flot produceret show fyldt med detaljer og en meget omsluttende oplevelse. Personligt kunne jeg konstatere, at Bosch, Brueghel, Archimboldo gav et større indtryk på mig end Georges Mésliès, le cinémagicien. Det kan godt have noget med instruktionen at gøre, men jeg tror også, at det var fordi, at jeg havde lidt mere kendskab til grundmateriale i fortællingen med 1500-tals malerne og fordi, at den kunne tolkes som en mere universel fortælling om emner som skabelse, begær, fest, menneskets hårde slid, tro, staf og forløsning.  Georges Mésliès, le cinémagicien var mere en hyldest til Mésliès, og udbyttet af den oplevelse vil nok hænge sammen med ens kendskab til ham eller den tidlige cinegrafi.

IMG_8004

Minen, Carrières des Lumières, blev første gang udnyttet som scenografisk rum i 1977 af den tjekkoslovakiske scenograf Joseph Svoboda, der var en af personerne bag det spektakulære Laterna Magika teater i Prag. Siden 2013 er stedet drevet af den franske kulturarvsaktør Culturspace og har i det regi haft shows med bl.a. Gauguin, Van Gogh, Klimt, Michelangelo og Leonardo de Vinci. Minen ligger i udkanten af en anden provencalske attraktion, nemlig byen Les Baux-de-Provence med ruinen af et middelalderslot øverst og den lille pittoreske landsby klemt ind langs bjergsiden.

IMG_8046

Les Baux-de-Provence er udenfor alfavej, og kombinationen af den idylliske by, slotsruin og Carrières des Lumières er utvivlsom en god kombination for alle, da de sammen styrker et reason to go, på samme måde som de tre store museer i Aarhus, Den Gamle By, ARoS og Moesgaard Museum efter museernes udvidelser eller genåbninger de sidste 10 år samlet har kunne sætte byen mere på attraktionslandkortet, og har været med til at tiltrække mange forskellige besøgende fra kulturturister over børnefamilier og til krydstogsturister. Der er attraktioner ikke konkurrenter, men partnere som sammen tiltrækker besøgende.

Jeg var på denne tur taget afsted for at opleve Carrières des Lumières, men det var rigtigt fint at slottet på toppen af bjerget også var det (og man blev naturligvis opfordret til at købe en kombinationsbillet til begge sites), og det endte da også med, at frokosten blev indtaget i den lille by til gælde for stedets turistøkonomi.

IMG_8025

Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux havde premiere i marts og vises frem til 7. januar 2018. Til marts 2018 sættes et ny billedfortælling op i minen baseret på Picassos værker. Hvis min vej måtte gå til Sydfrankrig i 2018 kunne jeg bestemt godt overveje et gensyn med Carrières des Lumières og Culturspaces måde at give ekstra fortællinger til kunsthistoriske værker. Den måde som rummet bliver brugt til at give et andet liv til de todimentionelle værker virker utrolig godt og kan bestemt anbefales. Der skabes både nye fortællinger og fremhæves detaljer i grundmaterialer.

IMG_7924

Link:

Carrières des Lumières: http://carrieres-lumieres.com/

360° film fra Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux: https://youtu.be/sPLEm9ULx7k

1 kommentar

Filed under Kunst, Udstilling