Europæiske open air museer i dag – AEOM Conference 2017 på Black Country Living Museum, Avoncroft Museum og Blist Hill Victorian Town

Hvert andet år afholdes en konference i regi af AEOM, Association of European Open-Air Museums. Det er et givende forum, hvor ideer og holdninger bliver delt og hvor der også er indlagt besøg frilandsmuseer. AEOM Conference 2017 fandt sted i sidste uge i det noget slidte engelske West Midlands, og der var noget at komme efter, både med hensyn til konferencens indhold og i forhold til de museer der blev besøgt.

Konferencens velkomstmiddag i Black Country Living Museums fine The Workers Institute, et forsamlingshus bygget for de overskydende midler i strejkekassen fra kvindernes chain makers strike i 1910

Konferencen

I løbet af konferencens tre dage var der gode oplæg og diskussioner i større og mindre grupper. Førstedagen bød på en god keynote speak af J. Patrick Greene, den tidligere direktør af Museum Victoria i Australien. Patrick Greene tog primært udgangspunkt i Museum Victoria, men også i andre museer han havde besøg eller arbejdet på. De valgte eksempler understregede hans pointer om museernes fremtid: For at museerne skal vedblive at have en rolle og betydning, så skal de blive ved med at dyrke en relevans hos grupper, der normalt ikke bruger dem, og museerne skal også blive ved med at afsøge hvilke funktioner i civilsamfundet som de kan være med til at løse.

Public announcement på en væg i Blist Hill Victorian Town

Førstedagen bød også på en ”battle” mellem Derby Museums direktør Tony Butler og Black Country Living Museums direktør Andrew Lovett. Titlen var Civic Pride vs. Cultural Business og debat-kampen kom ind på forskellige fordele og ulemper for museer, der henholdsvis primært er finansieret gennem offentlige midler (som Derby Museum) og museer, der primært har en business model, hvor de skal tjene deres egne penge (hvilke Black Country Living Museum har).

Andrew Lovett fra Black Country Living Museum i diskussion med Tony Butler fra Derby Museum

De to indlæg og responsen til dem var med til at sætte scenen for de følgende dages diskussioner og oplæg, hvor mange omhandlede hvordan museerne bedst mulig kan have kontrol over deres egen udvikling, og hvorvidt fremtiden kan planlægges med masterplaner og samarbejder med andre aktører. Der var også en række gode oplæg om nye projekter på forskellige open air museer. Indlæggene var blandt andet om den store udvikling også i europæisk henseende, der er sket i Den Gamle By i sidste 10 år, etableringen af det walisiske National Museum of History og en kommende ambitiøs udstilling om etfamilie-huset på Museumsdorf Cloppenburg, hvor museet blandt andet også bruger deres naboer, et etfamilie-hus kvarter som udstillingsrum. Oplæggene fra førstedagen kan ses på Black Country Living Museums You Tube og Periscope canal.

Frilandsmuseerne

Tre museer var vært for konferencen: Black Country Living Museum, Avoncroft Museum og Blist Hill Victoria Town. De har den lighed, at de er institutioner eller del af institutioner, der ikke får faste offentlige tilskud, men ellers er de meget forskellige museer, med forskellige primære målgrupper og forskellige muligheder og målsætninger i deres strategier. Det er spændende museer og også godt administrerede steder og samlet set viste besøgene på de tre vidt forskellige steder nogle af de gode kvaliteter og mange muligheder, som open air museerne har.

Avoncroft Museum

Avoncroft Museum er et mindre museum i Worcestershire med knap 40 bygninger og derudover har de gode udeområder som en perry orchard og en wildflower meadow. Avoncroft er et godt eksempel på et museum, der arbejder for at blive et godt rum og værested for den lokale befolkningen. Her kan lokale komme og bruge parkarealerne, det stemningsfulde tea room og besøge bygningerne og deres historier fra lokalområdet. Museer har en lille stab og rigtigt mange frivillige, der hjælper til med det praktiske eller skabe liv i nogle af miljøerne, som f.eks. 1800-tals vindmøller, der maler mel som også er til salg på museet.

Et andet sted på museet, der er skabt takket være frivillige, er den helt fantastiske National Telephone Kiosk Collection. Da konferencen besøgte Avoncroft viste frivillige, hvor flere var tidligere British Telephone ansatte stolt telefonboksene frem, som de plejede og vedligeholdte, så gæsterne kunne ringe mellem boksene. En vedligeholdelsesydelse der i dag ikke kan købes for penge, men netop kan blive tilbudt, hvis man kan tiltrække de rette frivillige.

Black Country Living Museum

Black Country Living Museum i Dudley har jeg besøg før og også skrevet begejstret om i et tidligere blogindlæg. Museet fortæller om det industrielle Black Country og er et meget stemningsfyldt museum. Rodet og det tilsyneladende tilfældige skrald i museets havneområde er en masterclass i musealt arbejde med stemning, affald, efterladte materialer og nedslidte miljøer.

Direktør Wolfgang Rüther fra slesvigske Freilichtmuseum Molfsee tjekker rodet ud på Black Country Living Museum

Det giver god mening, at flere scener i den populære tv serie Peeaky Blinders, om en gangsterbande fra Birmingham, er optaget på museet. Museet har det rette miljø til at agere rammen om fuskere og industrialisering i Midlands lige efter 1. verdenskrig. Museet fortæller lokale historier fra egnen, men er også en turistattraktion i det tætbefolkende område omkring Birmingham, og det er en institutioner som målrettet arbejder med, hvordan at deres viden og særlige miljøer kan komme i spil for flere.

Fish and Chips og kø

Deres samarbejde med produktionsteamet bag Peaky Blinders er et eksempel på det. På museet kan man på købe et særlig Peaky Blinders map med oversigt over optage lokationerne og der arrangeres særlige Peaky Blinders Night. De blev udsolgt med det sammen og tiltrak unge, som aldrig før havde været på museet.

Museets Peaky Blinders Filming Location Map – #homeofpeakyblinders

Black Country Living Museum er et museum der rækker ud til mange. De tager ikke kun deres stemningsfulde miljøer og historier seriøst, men også deres gæster og disses ønsker om, hvad museet kan blive.

Blist Hill Victorian Town

Blist Hill Victorian Town deler historien om industrialiseringen sammen Black Country Living Museum. Blist Hill er en del af den respekterede cultural heritage organisation Ironbridge Gorge Museums Trust Limited. Ud over frilandsmuseet Blist Hill består Ironbridge også af en række museer (Coalbrookdale Museum of Iron, Enginuity mm) og bevaringsværdige bygninger som de ejer eller formidler, blandt andet den ikoniske Ironbridge fra 1779, verdens første bro bygget i støbejern og The Old Furnace, den højoven Abraham Darby etablere i 1709 og hvor han fandt en teknik, hvor smeltning og støbning af jern kunne ske med brug af koks og ikke trækul – med andre ord den teknik, der gjorde kul til en industriel ressource, masseproduktion af jernmaskiner muligt og dermed banede vej for industrialiseringen og gjorde områderne omkring Gorge Valley og Black Country til verdens første industrielle landskaber.

Den Ironbridge fra 1779 over floden Gorge som hele museumskomplekset er opkaldt efter.

Det er en stor og vigtig historie som Ironbridge Gorge Museums Trust Limited forvalter, og som et element i den historie har de lavet Blist Hill, for at viste en by i området i slutningen af 1800-tallet. På Blist Hill er der demonstrationen af håndværk og der er bygninger for funktioner tilknyttet perioden og industrialiseringens muligheder (smedjen, jernstøberiet, jernværk) forunden bageren, fotografen, print shop, isenkræmmer, lysestøber, minen, skolen og meget mere.

Hos lysestøberen i Blist Hill – der er liv og levendegørelse i flere af bygningerne, og de ansatte og frivillige jeg mødte imponerede mig med deres imødekommenhed og fortælleevne.

Introduktionen til oplevelsen i Blist Hill må jeg også fremhæve. For at komme ind open air museet skal man gennem en indgangsbygning. Man kommer ind i et stort rum med projektioner på alle vægge og på en brønd midt i rummet. Der vises en otte min. fortælling med brug af arkivmateriale og dramatiserede scener om industrialiseringen – minedrift, jernstøberi, fabrikker, handel, urbanisering og nærbilleder af arbejderne, der sled og gjorde England til en industriel verdensmagt. Lydsiden understøtter fortællingen og det sammen gør rummet, der ikke minder om en biograf, men som har murværk og støbejerns stolper.

I Blist Hill Victoria Town antydes fint den store historie om industrialiseringen, som hele Ironbridge har som fokusområde. Samtidigt er det ikke en belærende museum, men et underholdende museum gennem de mange møder med personalet som man har mulighed for at få.

Efter en gode dage i selskab med open air museumsfolk fra hele Europa og besøg på tre forskelligartede engelske open air museer er det tydeligt, at den er en museumsgenre som kan meget forskelligt og som har meget forskellige museer. Fælles for de fleste af de open air museer som blev besøgt eller som blev præsenteret er dog, at de virkeligt tager deres gæster alvorligt. De afsøger mulighederne for at folde deres store eller mindre historier ud og arbejder med at komme deres gæster i møde.

Tudor Salagean fra Det transylvanske frilandsmuseum, Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle By og Anna Brennand fra Ironbridge Gorge Museum i diskussion om masterplaner på museer

Link

Oplæg streamet på AEOM Conference 2017:

Patrick Greene’s keynote adress:
https://www.youtube.com/watch?v=cnWSyfgFvRc

Diskussionen efter J. Patrick Greene’s keynote adress:
https://www.pscp.tv/BCLivingMuseum/1DXxyOVONDbGM?
https://www.pscp.tv/BCLivingMuseum/1mnxemWmawYxX?

Battling for the Heart and Soul: Civic Pride Vs Cultural Business, ved Derby Museums direktør Tony Butler og Black Country Living Museums direktør Andrew Lovett:
https://www.pscp.tv/w/1OwxWonMZPmxQ

De tre værtsmuseer:

Avoncroft Museum: http://www.avoncroft.org.uk/
Black Country Living Museum: https://www.bclm.co.uk/
Blist Hill Victoria Town: https://www.ironbridge.org.uk/explore/blists-hill-victorian-town/

Tidligere blogindlæg om Black Country Living Museum:

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2014/12/29/det-maritime-museum-i-tallinn-popsenteret-i-oslo-og-black-country-living-museum-i-Dudley/

På tur i Black Country Living Museum

European Museum of the Year 2017

I sidste uge mødtes ca. 200 museumsfolk fra 26 forskellige europæiske nationer i Kroatiens hovedstad Zagreb, hvor årets EMYA, European Museum of the Year Award, skulle uddeles.

Åbningsceremoni ved EMYA 2017 i receptionslokaler for Zagrebs borgmester

Det er anden gang, at jeg har været til en EMYA uddeling, der er en ret fascinerende og opløftende oplevelse, for udover selve uddelingen er der også en konference, hvor de nominerede deltagerer præsentere deres museum og sammen ser nogle af museerne i værtsbyen. I de dage bliver man klar over, at der er findes mange fascinerende museer i Europa og at der er rigtigt mange forskellige måder man kan være et museum på, påtage sig en rolle i samfundet og give museumsgæsterne oplevelser og viden.

EMYA møderne og fokus hos de nominerede museer er præget af, at prisen er indstiftet af den engelske forfatter og museumsmand Kenneth Hudson. Hudson arbejdede for at styrke og promovere museer med public qualities eller museer med ”charms and chairs” som han udtrykte det. Med andre ord ikke museer kun med fokus på store samlinger, flotte bygninger og kendte forskere, men museer, hvor samlingerne, husene og museernes viden målrettet bliver brugt til offentlighedens og gæsternes bedste.

For at komme i betragtning til prisen, skal museerne også have lave større nye tiltag inden for de sidste år og så skal disse tiltag være af en vis kvalitet eller originalitet. I år var der hele tre danske museet med blandt de i alt 46 nominerede til prisen. Det var det nybyggede Ragnarock i Roskilde, det nyindrettede besøgscenter Kongernes Jelling, der er en del af Nationalmuseet og Den Gamle By, der kom i betragtning på grund af det nye 1970’er kvarter og de sociale- og borgerbaserede initiativer museet har taget i forbindelse med at lave tiltag for ældre ramt af demens og lave samtidsfokuserede udstillinger og projekter sammen med hjemløse, somaliske indvandre og andre medborgere.

Det var tre markante bidrag Danmark kunne stille med, og til den danske delegations glæde også nogle gode oplæg vi fik holdt og gode snakke med de udenlandske kollegaer bagefter.

To danske museumsfolk, der i fin stil demonstrere museumsgang i det arkæologiske museum i Zagreb

Politiske historier

Blandt årets EMYA nominerede var der mange kulturhistoriske museer, hvor flere af dem også adresserede aktuelle politiske eller kulturelle udfordringer. To af disse var GPO Witness History Centre i Dublin og Museum of the First President of Russia Boris Yeltsin, der ligger i Uralbjergene i Ruslands fjernestørste by Jekaterinburg.

Witness History centeret i Dublin er indrettet i Dublins General Post Office, der udover at være verdens ældst fungerende postkontor også var den bygning hvori, at oprørerne ved det irske påskeoprør i 1916 havde deres hovedkvarter. Oprøret er en af de helt centrale begivenheder i den irske løsrivelse fra England og udstillingen er indrettet i nogle af de lokaler, hvor begivenhederne fandt sted for 101 år siden.

Udstillingen, der er initieret af det irske postvæsen, blev lavet med et ønske om, at alle konfliktens parter kunne føle, at deres side også blev repræsenteret. Udstillingen skulle derfor loyalt forholde sig til både oprørerne, de engelske soldater udstationeret i Dublin, den almene befolkning og tilfældige kunder på posthuset den dag. Målet er, at både irske nationalister og unionister skal kunne bruge udstillingen. For som Jacques Martial, lederen af Mémorial ACTe, Caribbian Center of Expressions and Memory of the Slave Trade and Slavery i Guadeloupe på konferencen formulerede om museers funktion: at der skal laves steder, hvor vi kan huske sammen, for så sammen at kunne tilgive og fjerne skam. GPO Witness History Visitor Centre’s direktør Aline Fitzgerald og Mark Leslie, der var en af skaberne af udstillingen i Dublin, gav en god præsentation af projektet og de humanistiske ideer bag det, og gjorde for mit vedkommende af Dublin blev rykker i hak højere op som et destinationsmål for en storbytur.

Jeltsin museet

Museet om Boris Jeltsin i russiske Jekaterinburg er et andet museum, der modigt tager livtag med en samtidspolitisk emne. Museet, der har The President B. Yeltsin Center Foundation bag sig, er i lighed med amerikanske præsidentcentre et arkiv for den tidligere præsident, men også en udstilling. Udover at fortælle om Jeltsins liv gennem seks udvalgte datoer fortæller museet også om Rusland i 1990’erne og de drømme, mulighedet og dramatiske omvæltninger, der var i landet i den periode. De personer jeg talte med fra museet formulerede sig meget diplomatisk om museets fokus på demokrati og frihed, men man kunne fornemme, at det var en balancegang at forvalte museets emner, og at et strategi for dem også var at udvide museets stakeholders mere for at sikre den fremtidige økonomi – og det er jo en god strategi uagtet hvilket økonomisk eller politisk system man agere i.

Plakaten for Boris Jeltsin museet, der er indrettet i en bygning som første var tænkt til at være et butikscenter

Udbredelse og lokal forankring

Et emne, som stort set alle museer skulle forholde sig til i det interview, der var efter museernes præsentation, var om museets rolle i deres lokalsamfund. Et museum, som havde en meget klar strategi om det, var det lokalhistoriske Museu de Leiria i den portugisiske by Leiria. Museer ligger i en 1500 tals kloster og har både kunsthistoriske, naturhistoriske og kulturhistoriske samlinger. Et fokus museet har haft siden genåbningen i 2015 er at engagere byens borgere, for som museets leder Vãnia Carvalho formulerede det ”when we are in a terretory we shall not only interpretent it, but also interact with it.” For hende gjaldt det om, at Museu de Leiria skulle være et ”museum for citizens empowerment.”

Et andet nomineret museum med helt andre vilkår var Musée nacional Picasso i Paris. Museet med verdens største Pablo Picasso samling blev for et par år siden nyindrettet for 41 mio euro i Hôtel Salé, den tidligere ambassade for den Venetianske republik, og har ca. 850.000 besøgende om året. De blev også spurgt om deres lokale forankring og Guillaume Blanc, deres direktør for public development, svaret lidt nølende, at de da også tænkte på deres lokalområde, Marais distriktet i Paris, der er et af Europas mest hippe og eksklusive bykvarterer – det skulle da ikke hedde sig andet, men at museet nu også tænkte udover deres lokalområde, blandt ved få deres Picasso værker ud til andre museer og ved at få flere skolebørn også fra andre distrikter til at bruge museet, for som Blanc formulerede det, så er Picasso en ”sublime teacher of art.” Skolebørn er velkomne i hele museets åbningstid, men også to timer før museet åbner for publikum. I de timer er der kun er adgang for skoler og særlige grupper som for eksempel ældre med Alzheimer.

Hver session for museet bestod af et oplæg og en snak med en af juryens medlemmer. Her er det Nationalmuseets Hans Ole Matthiesen og Morten Teilmann-Jørgensen, som fortæller om Kongernes Jelling til det schweiziske jurymedlem Christophe Dufour.

Entusiasme og kager

Et af de sidste indlæg var fra det polske Muzeum Torunskiego Piernika – Museum of Torun Gingerbread. Museet er indrettet i en Piernika/gingerbread fabrik i byen Torun. I Zagreb blev museet præsenteret med stor selvsikkerhed af museets medarbejder Anna Kornelia Jędrzejewska i fuld bagerornat og med over 200 stk. af museets hjemmebagte piernika kager, som blev delt ud til konferencens deltagere. Museet motto var ”where history has tase and smell” og ifølge Jędrzejewska var opskriften på hendes museum at tage entusiasme og dertil tilsætte kulturhistorie, ikke en dårlige opskrift helt generelt og en formel, der også passede fint i Kenneth Hudsons ånd.

EMYA priserne for 2017

Og hvordan gik det så til uddelingen – hvem fik priserne?

European Museum of the Year 2017 blev MEG – Musée d’ethnographie de Genève, det nye etnografiske museum i Geneve, der af dommerkomiteen fik de ord med på vejen, at museet var et ”exellent example of a living museum and multicultural story open to everybody.”

Europarådets pris, der går til en museum som fastholder og promovere europæisk kultur, gik til Mémorial ACTe, Centre caribéen d’expressions et de mémoire de la traite et de l’esclavage, en nybygget museum om slaveri og slavehandel, der ligger på den franske ø Guadeloupe i Caribien.

The Kenneth Hudson Award, der gives til en et museum eller projekt, der har vist mod eller gjort noget usædvanlige og evt. kontroversielt, blev uddelt til Museum of the First President of Russia Boris Yeltsin i russiske Jekaterinburg.

The Silletto Prize, der gives til et museum, der involvere lokalbefolkningen eller som har særligt frivillig-engagement, blev givet til det portugisiske Museu de Leiria.

Derudover fik seks museer en særlig anderkendelse. Det var Visitor Centre of the Swiss Ornithological Institute Sempach i schweitziske Sempach, Museum of Confluences I franske Lyon, York Art Gallery i engelske York, Muzeum Śląskie i den polske by Katowice, Heraklion Archaeological Museum på den græske ø Kreta og ikke mindst – danske Den Gamle By.

Mine kollegaer Thomas, Martin og Anna med diplom og dele af EMYA juryen. Foto: EMYA

Så hovedprisen gik ikke til et dansk museum ved EMYA 2017, men Den Gamle By i Aarhus kan bestemt godt ranke ryggen ved at blive valgt til at få en af juryens ”Special Commendations.”

Priserne og begrundelsen for de valgte museer kan ses på hjemmesiden:

http://europeanmuseumforum.info/component/content/article/27-emya-2017/184-emya2017-winners.html

Oplæg om oplevelser for ældre ramt af demens på ODMs internationale formidlingsseminar 2012

De næste tre dage afholder Organisationen Danske Museet deres årlige internationale formidlingsseminar. Temaet er medborgerskab og konferencen vil omhandle, hvilken rolle museerne allerede spiller i forhold til begrebet medborgerskab og hvilke nye handlemuligheder, begrebet kan tilbyde museerne. Der kommer oplæg fra udenlandske museumskollegaer, blandt andet fra exhibition manager Kate Chatfield ved The People’s History Museum i Manchester, der fortæller om dette museums arbejde med at involverede de lokale communities i deres udstillingsplanlægning, fra direktør Ronald Leopold ved Anne Frank House i Amsterdam, der fortæller om museets initiativ Free2choose, hvor gæsterne skal forholde sig til etiske og moralske dilemmaer, og der vil også være oplæg fra projektleder Sofie Bergkvist om udstillingen Popstad Lund, der før har været omtalt i denne blog:

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2011/12/12/popstad-lund-en-brugergenereret-udstilling/

En 1950’er lejlighed for demensramte medborgere

Traditionen tro vil der på seminaret også være korte 15 min indlæg fra nogle af seminarets deltagere. En af disse indlæg bliver fra afdelingsleder Henning Lindberg fra Den Gamle By, som fortæller om dette museums initiativ med erindringsformidling for ældre ramt af demens, hvilket er aktuelt ved at den lejlighed, der nu bliver rammen for disse forløb åbnede i sidste uge.

Lejligheden er skabt til at kunne bruges til de særlige forløb rette mod demensramte medborgere. Den er indrettet som i 1950’erne og kan gennem sit udtryk, interiør og de genstande, der er i lejligheden være med til at vække minder hos de besøgende og dermed sætte erindringer i gang, der kan føre til at flere oplevelser og sammenhænge bliver husket.

Det nye nummer af MiD Magasin (nr. 26) har medborgerskab som tema og bringer artikler fra flere af oplægsholderne, bl.a. skriver Henning Lindberg om erindringsformidlingen i Den Gamle By. Der er også muligt at læse mere om dette projekt her:

http://www.dengamleby.dk/nyheder/nyheder-enkeltvisning/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=129&cHash=8ec380326867da09d0385627350573ab

Følg seminaret

Det er først i morgen af Henning Lindbergs og de andre 15 minutters oplæg skal holdes. Inden da kommer en dag med tanker og præsentationer fra blandt andet Henrik Zip Sane, direktør for Jamtli, Uffe Savery, musikchef for Copenhagenphil og Ove Korsgaard, professor ved Aarhus Universitet. Flere af oplæggene vil senere kunne ses på www.formidlingsnet.dk, hvor kommentarer fra konferencen også publiceres. Tweets fra konferencen vil de næste par dage kunne følges gennem hashtagget #medborgerskab.

Her kan du se programmet og læse mere om seminaret:

http://www.dkmuseer.dk/public/dokumenter/Internationalt%20Formidlingsseminar%202012/J58%20EndeligtProgram_ODM%20(2).pdf

Hvordan indsamles og fortælles en bys historie

Den 25. oktober 2011 blev seminaret Urban History Exhibited afholdt i Den Gamle By. Det er nu muligt at se indlæggene og præsentationerne fra konferencen og der er faktisk meget godt at komme efter for interesserede i, hvad byen er i dag, hvordan den kan fastholdes og formidles og hvorfor dens historie skal fortælles. På Den Gamle Bys You Tube kanal kan man se de enkelte talere og på museets slideshare kanal findes de power point, der blev vist. På seminaret var der oplæg fra Rainey Tisdale fra Brown University, Christine De Weerdt fra STAM – stadsmuseum gent, Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv, Paul van der Laar fra Roterdam Museum, Jette Sandahl fra Københavns Museum foruden oplæg fra Thomas Bloch Ravn, Anneken Appel Laursen og undertegnede fra Den Gamle By.

Apps og nye rum til fortællinger

Oplæggene kredsede om, hvordan en bys historie og kultur kan opfattes, fastholdes og formidles. Den Gamle By har siden sommer også haft det ansvarsområde at skulle varetage Aarhus’ historie. Medarbejdere fra det tidligere Aarhus Bymuseum er nu blevet en del af Den Gamle By’ stab, men bymuseets tidligere ejendom overgik ikke til Den Gamle By. Formidlingen skal ske andre steder og et af de steder Den Gamle By gerne vil bruge er byrummet. Som et eksempel på dette fortalte Den Gamle By til seminaret om den nye Aarhus StreetMuseum app, hvor historierne netop formidles, hvor de foregik. Indlægget fra Den Gamle By skitserede også hvordan, at historier om Aarhus kan fortælles forskellige steder i det eksisterende museum. Der skal altså ikke kun laves et nyt fysisk museumsrum, der fortæller Aarhus’ historie, men Aarhus’ byrum og eksisterende faciliteter i Den Gamle By skal udnyttes i formidlingen.

Rainey Tisdale – formidling uden for museet

Brugen af flere platforme til at fortælle byens historie var også et emne Rainey Tisdale kom med eksempler på i sit indlæg. En af den var Fussnotemai45 projektet, hvor der på selve gaden forskellige steder i Hamborg blev skrevet stedspecifikke fortællinger om anden verdenskrig. ”Ved denne plads skulle jødes samles før de blev transporteret til Theresienstadt” og lignende lokationsbestemte historier. Det var ikke byens historiske museum, der stod bag dette projekt, men en række frivillige, organisationer og firmaer.

Rainey Tisdale beskrev også If This House Could Talk, et andet projekt med en stor grad af frivillige involverede. Projektet har de sidste tre år fundet sted i Cambridge i Massachusetts, USA. Cambridge Historical Commission står bag initiativet, hvor husejere, firmaer mv. ud fra en fast skabelon skriver kort om deres hus’ historie og sætter et skilt med fortællingen ud foran huset i en lille måneds tid. For at gøre den nemt for deltagerne og mere imødekommende for brugerne er der lavet enkelte guidelines til dem, der ønsker at deltage (http://www.cambridgehistory.org/Cambridgeport/ithct%202011%20guidelines2w_line.pdf). Projektet er et fint eksempel på at en klar ide og simple gode rammer fremmer frivilligt engagement. I år deltog mere end 100 huse i If This House Could Talk.

Paul van der Laar – indsamling og medinddragelse

Et andet af Urban History Exhibited seminarets foredrag kom fra hollandske Paul van der Laar, der både er tilknyttet Erasmus University og Museum Roterdam. Paul van der Laar tænker på bymuseet som et sted for living memory i modsætning til nostalgia. Det førstnævnte forstået som et sted, hvor historie er brugbart for samtiden og historie som nostalgi forstået som en ekskluderende fortælling for dem, hvis kultur ikke var en del af fortællingen/historien. Paul van der Laar konstaterede tørt, at hans museums samlinger om borgerskabet og den florissante handlen i Rotterdam hverken inddrog eller havde den store interesse for store dele af dagens befolkning i Rotterdam. Rotterdams nutidige befolkning har betydelige grupper af borgere med kulturelle baggrunde uden for Holland og i forhold til landsgennemsnittet tilhører byens befolkning ofte en lavere socialklasse. En af de dele af byen, der har begge karakteristika er Roffa 5314, hvilket er slang for en del af det sydlige Rotterdam (5314 er en nummeret på en takstzone).  På museets initiativ blev ungdomskulturen i området dokumenter gennem foto og interview. Der blev også samlet genstande ind på en lidt utraditionel måde. Museet havde lånt en nedlagt kornlagerbygning, hvor der blandt andet blev arrangeret hip hop fester. Ved nogle af arrangementerne stod museets kuratorer i døren og købte tøj og accessories, der var repræsentativt for området og kulturen. Museet købte simpelthen det tøj nogle af gæsterne stod og gik i.

Gennem projektet blev der udover en udstilling også lavet koncerter og Roffa magasiner, hvor de unge blev fremstillet med al den selvtillid og selvsikkerhed som en fotograf kunne fange. Paul van der Laar vil meget gerne arbejde sammen med kunstnere, de er ifølge ham nemlig rigtigt gode et at se og fornemme.

Et andet projekt Paul van der Laar fortalte om var Urban Neighbourhood. Det foregik i Delfhavenkvarteret, hvor Museum Rotterdam hver tirsdag i en periode havde base i en tyrkisk döner kebab restaurant. I afstand var der ikke mere end tre km mellem museet og restauranten, men mentalt var de helt forskellige steder. Med restauranten som kontor kunne museets folk komme meget tættere på folkene i området og med den som base lavede de et forsknings- og indsamlingsprojekt, der byggede på det simple princip, at Paul van der Laar og hans kollegaer ringede på hver 10. dør og spurgte om de måtte høre folks historier, tage billeder af hjemmet og høre om hjemmet liv.

Begge disse projektet og andre som Laar fortalte om på seminaret var bygget op omkring devisen, at når museet i dag ikke har samlinger, der har den store interesse hos nutidens borgere i Rotterdam, så skal museet bruge kræfter på at samle materiale ind, som bliver relevante for kommende generationer Rotterdammere og dermed byder dem ind i museets fortællinger – samtidig med at indsamlingerne også er med til at tage samtidens borgere seriøse og gøre dem til en del af historien og et større fællesskab.

Byen som netværk

Paul van der Laar havde undervejs i sit oplæg den pointe af den nutidige transnationale multidiverse befolkning i Rotterdam blandt andet havde det karakteristika, at de nødvendigvis ikke følte et dybt tilhørsforhold til et land eller et sted. Nutidigheden, selvrealisering og repræsentation er vigtigere elementer at fremhæve for at få det nutidige publikum i tale.  Aarhus’ nys stadsarkivar Søren Bitsch Christensen kom også ind på den diskussion, bare gennem en historisk vinkel, ved i sit oplæg at perspektivere ændringer i forståelsen af hvad byen er. Den klassiske købstad er ofte den man definerer en by ud fra, hvor byen er forstået som en mere eller mindre lukket system med en hvis mængde af funktioner (erhverv, boligformer og administration). I dag er byerne dog ikke længere socioøkonomisk eller kulturelt fungerende som den klassiske købstad. Deres interaktionen med andre byer eller fjerne egne er intensiveret og man må snarere tænke byen som et løst netværk end som et tæt og lukket bebygget areal.

Jeg er ikke i tvivl om at ideen om tilhørssted forandres i disse år sig ligesom at kommunikationen mellem individer også hastigt ændre sig til større og løsere netværker, blandt andet på grund af IT og mulighed for nye digitale kontaktflader.

Men i alle disse forandringer vil vores fysiske tilstedeværelse selvsagt altid været knyttet til fysiske steder – og disse steder vil have historier, der vil kunne berige og perspektivere vores egen historie. Seminaret Urban History Exhibited kom med gode eksempler og ideer til hvordan disse historier kunne gøres relevant for flere og ikke mindst hvordan de kunne samles ind så både nutiden og fremtiden kan få del i dem – og i det fællesskab et museum kan opbygge.

Links til de omtalte projekter:

Link til Den Gamle Bys You Tube kanal, hvor oplæggene fra Urban History Exhibited seminaret kan ses: http://www.youtube.com/user/DenGamleByMuseum

Link til Den Gamle Bys slideshare kanal, hvor power pointene fra seminaret ligger: http://www.slideshare.net/Den_Gamle_By

Direkte link til Den Gamle Bys oplæg: http://youtu.be/U_LE1y6Z1RY

Om Aarhus StreetMuseum: http://www.dengamleby.dk/aarhus-streetmuseum/

Direkte link til Rainey Tisdales oplæg: http://youtu.be/4h2d3gNBCf0

Om Fussnotemai45: http://www.fussnotemai45.de/

Om If This House Could Talk: http://www.cambridgehistory.org/Cambridgeport/ITHCT%20Event.html

Direkte link til Paul van der Laars oplæg: http://youtu.be/ZRogPXlSJRs

Om Roffa 5314: http://www.roffa5314.nl/ Roffaprojektets Flickrbilleder: http://www.flickr.com/photos/39843822@N05/sets/72157620631279026/

Direkte link til Søren Bitsch Christensens oplæg: http://youtu.be/zYymf1at6Ww

Nye digitale byhistorier

Nye digitale muligheder er med til at fortælle byhistorie på nye måder. En række spændende projekter kan ses i bloggen CityStories (http://raineytisdale.wordpress.com), der er skrevet af Community Fellow Rainey Tisdale fra John Nicholas Brown Center for Public Humanities and Cultural Heritage på Brown University.

Rainey Tisdale skiver om nogle af de nye mobiltiltag, hvor smartphones gør det muligt for brugeren at opleve byrummet til andre tider, mens man er i det. Det er f.eks. Museum of Londons Streetmuseum og Powerhouse Museum i Sidneys layer, hvor der er muligt er se ældre foto og billeder fra lokaliteten, og projektet Walking Through Time fra Edinburgh, hvor man ser sin placering på et ældre kort i stedet for på et nutidigt Google Map.

Bloggen CityStories fortæller også om projekter, hvor enkeltpersoner eller grupper af personer er med til at skabe ny viden og nye historier. Et projekt er New York Public Library’s Map Rectifier. NYPL har lagt en række kort ud online og beder interesserede brugere om hjælp til at sammenholde disse ældre kort med nutidens gadebillede ved hjælp af bestemte fikspunkter.

Et andet interessant projekt Tisdale omtaler er Eric Fischers mapping projekt, hvor han gennem geotacking-oplysningerne i de oploadede billeder på Flickr og Picasa har lavet en række bykort med angivelse af fotografiske hotspot. Han har også undersøgt, hvor der er at de lokale og hvor turisterne tager billederne. Her er hans kort over København – blå er lokale og røde er turister:

Seminaret Urban History Exhibited

Rainey Trisdale kommer til Aarhus og kan den 25. oktober 2011 opleves i et seminar om byhistorier som Den Gamle By er vært for.

Rainey Tisdale tager i sit oplæg udgangspunkt i hendes rundrejse til europæiske og amerikanske bymuseer og de trend hun der har observeret. Blandt andet formidlingen af byens historie gennem geo-tagging, sociale medier og brugergenereret indhold, pop-up museums, og lokalhistoriske projekter.

Udover Rainey Tisdale vil der også være en række andre indlæg på konference.  Museumsdirektør Christine De Weerdt fra STAM – stadsmuseum gent taler om The use of digital media in a new urban history exhibition, museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle By holder oplægget Conceptualizing city museum activities in Den Gamle By’s Open Air Museum, professor Paul Van de Laar fra Erasmus University Rotterdam taler om New paradigms in city museum. Exhibitions, the unrepresented and the knowledge gap, museumsdirektør Jette Sandahl fra København Museum bidrager med The re-constrction of a traditional town museum og Aarhus’ nyudnævnte stadsarkivar Søren Bitsch Christensen holder oplægget Concepts of urban history in town monographs, on the Web, and at the museum; Complementary or conflicting?

Urban History Exhibited er støttet af Kulturarvsstyrelsen, og det er muligt at læse mere om konferencen her: http://www.dengamleby.dk/urbanhistory/

The Secret Annex Online, Urban Augmented Reality – og andre lækre ting i Philadelphia

I dag begynder Museums and the Web 2011 i Philadelphia. Hundredvis af papers, workshops og demonstrations vil blive givet til de mange deltagere, der fra hele verden er kommet til USA.

Konferencens webside https://conference.archimuse.com/mw2011 er meget gavmild med link til de projektet og papers, der bliver præsenteret. Der er mange gode oplæg om alt muligt digital formidling og forskning på og om museer, f.eks. kan man høre om The Use of Social Media in the Danish Museum Landscape, et oplæg Nanna Holdgaard fra ITU skal holde over there i morgen. Oplægget kan læses her: http://conference.archimuse.com/mw2011/papers/the_use_of_social_media_in_the_danish_museum_l

Det må være skønt at være i Philadelphia i disse dage, men der er også meget god inspiration at hente for os, der er blevet på den hjemlige matrikel. Ved konferencen er der en Best of the Web konkurrence. Da Museums and the Web blev afholdt første gang i 1997 var hjemmesider der helt top hotte, men i dag har den digitale kommunikation jo bredt sig ud på langt flere platforme. Det tager konkurrencen også højde for. I Best of the Web er der nomineret 5-7 produkter i forskellige kategorier og det er skønt at have et sted, hvor kyndige har valgt spændende projekter ud til en.

I katagorien ”Long-lived” er der eksempler på ”permanente” hjemmesider. Der er der bestemt lækre ting. I de sidste par dage er jeg flere gange blevet lokket ind i Anne Franks museets The Secret Annex Online. Fin site med en god brug af film og navigation i rum.

En nyere kategori i Best of the Web er ”Social Media”. Der er blandt andet australske Powerhouse Museums udstilling ”The 80s Are Back” nomineret. Udstillingen blev lavet i et tæt samarbejde med brugere af sociale medier og næsten halvdelen af genstandene i udstillingen var lån fra fan communities. At ville og turde engagere sig med brugerne viste sig at være en god ide. Som der står i beskrivelse af projektet:

“This exhibition has been one of the most popular homegrown shows from the Powerhouse collection and the web presence has been very successful both in terms of raw numbers and depth of engagement.”

Læs mere om projektet på: http://conference.archimuse.com/mw2011/best/social_media/the_80s_are_back_exhibition_and_onl

“Mobile” er naturligvis også en kategori. Her er blandt andet The Netherlands Architecture Institute nomineret for en mobile architecture application, hvor det er muligt på gennem augmented reality at se bygninger der engang var der eller som er planlagt, og så også få yderligere informationer om disse bygninger. Applikationen er p.t. lavet til Rotterdam og Amsterdam.

Læs mere: http://en.nai.nl/exhibitions/3d_architecture_app

Se alle Best of the Web projekterne og kategorierne her: http://conference.archimuse.com/mw2011/best. Sidste mulighed for at stemme på projekterne er 7. april.

Museums and the Web 2011 kan de næste par dage intenst følges på Facebook og på twitter gennem #mw2011. Forhåbentlig med mange twit om gode indlæg, men nok også med masser af råd om, hvor de gode drinks er i Philadelphia. Lidt misundelig er man vel…

Klare mål i Liverpool og Saltum

Organisationen Danske Museer har i denne uge afholdt den årlige formidlingskonference. Blandt oplægsholderne var direktøren for National Museums Liverpool David Fleming og Søren Kragelund, direktør for Fårup Sommerland. David Fleming var kommet til Danmark for at fortælle om, hvordan man kunne gøre sit publikum interesseret i museet og Søren Kragelund skulle fortælle om, hvordan de ansattes indstilling og service var essentielt for gæsternes oplevelse. Begge indlæg havde også tydelige pointer om vigtigheden af, at have klare visioner for institutionens fremtid og indstilling til omverdenen.

Museums have shifted from being about something to being for someone

Til sommer åbner det nye bymuseum i Liverpool. David Fleming har arbejdet i 10 år for at virkeliggøre denne drøm. En vigtig del af forarbejdet har været at definere målsætninger for museet og at sikre museets position. Skal museet tage væsentlige samfundsrelevante emner op som integration, menneskerettigheder og social inklusion eller skal man satse på at lave oplevelser, der målrettet prøver at tiltrække mange gæster. For David Fleming er der ingen modsætning mellem de to mål – snarere tværtimod.

David Flemings holdning er, at der skal følelser og holdninger ind i museerne for at det kan betyde noget for gæsterne. De skal ikke være neutrale passionsløse steder, der opfordrer til ligegyldighed. Museerne handler om menneskers liv, og de er til gavn for offentligheden. De har i sig en social forpligtigelse, hvilket kommer tydeligt til udtryk gennem det Fleming betegner som Human Rigths Museum. Det er museer som Te Papa, Anne Frank museet og National Museum of the American Indian og er ifølge Fleming netop dem, der om noget nedbryder myten om museet som et neutralt sted. I Liverpool åbnede for tre år siden International Slavery Museum, der trækker historien om det transatlantiske slaveri op til vores tid. Museet perspektiverer, hvad den historie betyder for Liverpools etniske og sociale historier og samtidig sætter fokus på emner som intolerance, racisme, kulturudveksling, de globale økonomiske udfordringer for Afrika og Caribien, broderskab og frihed. Ved at fortælle vægtige historier om samfundet i dag bliver det vedkommende for borgerne – det giver museet relevans og dermed gæster.

Disse historier skal være i centrum, mere end at genstandene skal være det centrale. Den besøgende skal også være i centrum. Det er de besøgendes egen dagligliv, der skal tages udgangspunkt i og museets målsætning er ”to change the lives of our users” og at give alle – fra alle typer baggrunde – mulighed for at “enjoy the benefits of engaging with a world class museum service”. Det giver passion hos de besøgende.

For at kunne gennemføre dette skal denne holdning gennemsyre hele museet. Det har taget tid at gennemføre denne holdningsændring i museet, så hele organisationen tror på det og arbejde målrettet mod disse mål. Uden en klar ledelse og et seriøst internt arbejde på at oplyse og formidle ideerne og holdningerne kan det ikke lykkes.

Tallene tyder på, at Flemings mission er rigtig. De sidste 10 år er der sket en stigning af besøgende til museerne under National Museums Liverpool fra 700.000 besøgende per år til 2.1 million besøgende per år – med nogenlunde samme budget og der er kommet en betydeligere støre diversitet blandt museets besøgende. Samtidig er der skabt en begejstring i befolkningen og blandt politiske interessenter omkring det nye city museum, der vil åbne 14. juli denne sommer.

David Flemings oplæg fra konferencen kan ses her:

http://cdn.livestream.com/grid/LSPlayer.swf?channel=formidlingsnet&clip=pla_6404b905-db1d-4da9-a85a-38dfe9d7adc7&autoPlay=false

Watch live streaming video from formidlingsnet at livestream.com

Oplevelsen er der hvor man møder en gæst

Søren Kragelund er også en mand med en mission. Fårup Sommerland blev grundlagt i 1975 og er gået fra at være en stor legeplads med trampoliner og kanoer til at være en forlystelsespark med vandland, restauranter, ruchebaner – og endnu mere legeplads. Fårup Sommerland er et privat foretagende, som er afhængigt af antallet af besøgende og de penge gæsterne lægger i parken. Det kræver strategi og udvikling, og Kragelund viste i sit foredrag, hvordan nye tiltag direkte kan ses i antallet af gæster.

Det overordnede mål for Fårup har i de sidste år at være blandt Danmarks tre mest besøgte forlystelsesparker. Måden at nå dette mål på er dels at markedsføre parken som et familievenligt sted med oplevelser og natur, og dels at sørge for at alle parkens gæster føler sig godt tilpas. Parken skal have et element af natur og være nem at finde rundt i. Den skal være ren og sikker og alle parkens ansatte skal give en god service, løfte sammen og være imødekommende – ”oplevelsen er der hvor man møder en gæst”.

Dette kan kun lade sig gøre, hvis alle ansatte bliver trænet i det, belønnet for at gøre det rigtige, og at ledelsen er gode forbilleder. Alle skal samle affald op, og direktøren kan godt give en hånd med i opvasken i restauranterne, når der er brug for det. For som Søren Kragelund siger, det får det både til at glide bedre og styrker samtidigt moralen.

Ligesom i Liverpool skal stedets værdier være tydelige og deles og formidles til alle ansatte. Ansatte kommer på kurser før de starter og løbende mens de er ansatte. De skal ikke være i tvivl om, hvad Fårups værdier er, og hvordan de ansatte skal møde gæsten så denne får en god og sjov oplevelse – samtidig med at de med glæde bruger penge i det nordjyske.

I følge Kragelund skal der klare mål, klar kommunikation og god medarbejderpleje til for ikke stå i stampe. Sidste år havde forlystelsen 607.000 besøgende og var dermed – som planlagt – den tredje mest besøgte attraktion i Danmark.

Søren Kragelunds foredrag kan ses her:

http://cdn.livestream.com/grid/LSPlayer.swf?channel=formidlingsnet&clip=pla_01605121-56d6-4eb6-83d1-1fdd29913cc7&autoPlay=false

Watch live streaming video from formidlingsnet at livestream.com

De to foredrag var rigtigt spændende og førte bagefter flere debatter med sig. Flemings foredrag viste fint, at medborgerskab og væsentlige sociale og samtidspolitiske emner godt kan gå hånd i hånd med en publikumsmæssig og populær succes. Kragelunds fik fint demonstreret for et museumspublikum, der godt kunne lære lidt her, at medarbejderpleje og fokus på brugerne godt kan svare sig. Samtidigt viste begge oplæg, at en klar strategi og en klar kommunikation internt i organisationen betyder noget og giver resultater.

Der var også mange andre oplæg på konferencen, der fandt sted fra 22. til 24. marts på Nyborg Strand. Flere af dem kan ses på www.formidlingsnet.dk, blandt andet Piotr Cywinski, leder af Auschwitz Birkenau Museum og Kelly McKinley, leder af Education and Public Programming ved The Art Gallery of Ontario.

Nordic Digital Excellence in Museums – in a city near you (hvis du er i Danmark)

NODEM er lige om hjørnet. To dage med inspiration og nyt fra feltet mellem digitale medier og museumsformidling. På torsdag og fredag (25-26/11) afholdes NODEM-konferencen i København.

Her er videoer med tre af oplægsholderne:

• Nina Simon

Nina Simon is an independent exhibit designer who has been described as a “museum visionary” by Smithsonian Magazine.

Se også Nina Simons glimrende blog Museum 2.0

• Pranav Mistry

http://www.ted.com/talks/view/id/685

Pranav Mistry is the inventor of SixthSense. He is a research assistant and
a PhD candidate at MIT Media Lab

• Michael Edson

Michael Edson is the Smithsonian Institution’s Director of Web and New Media Strategy.

En aperitif for jer der kommer til København på torsdag og fredag og en smagsprøve til jer der ikke kunne være der. De andre oplægsholdere mv. kan ses her: www.nodem.dk

NODEM 10

Til november er det NODEM konference i København. Konferencen er om museer og digitale medier og den ser ud til at blive rigtigt spændende. Museum 2.0 bloggeren Nina Simone er en af keynote speakerne, og der er også Michael Edson, the Smithsonian Institution’s Director of Web and New Media Strategy og Pranav Mistry, Research Assistant and PhD candidate in the Fluid Interfaces Group at the MIT Media Lab.

Konferencen holdes den 24.-26. november 2010. Læs mere om NODEM 10 her: www.nodem.dk