Om social poesi og om variation i DDR Museum

DDR Museum i Berlin er et besøg værd gennem sin underholdende og vedkommende måde både at formidle dagligliv i DDR og DRR-statens historie og politiske kultur (se evt. den sidste blogpost).
I den forgangne uge afholdt Organisationen Danske Museer sit årlige museumsformidlingsmøde og et af indlæggene fik mig til at tænke på en af de problematikker som museet i Berlin berører. Temaet på formidlingsseminaret var medborgerskab og et af indlæggene kom fra professor Ove Korsgaard, der gav et overordnet indblik i historien bag begrebet medborgerskab. Kortfattet viste han forskellene mellem statsborgerskab (det juridiske, ret og pligt) og medborgerskab (det psykologiske, tilhørsforhold) og han beskrev den amerikanske filosof Martha Nussbaums begreb social poesi.
Nussbaum sætter fokus på, at en indføring i statsborgerens rettigheder og pligter ikke er nok i skabelsen af demokrati eller hvilken styreformsgrundlag man ønsker. Der skal følelser til. Som eksempler nævner hun Walt Whitmans digte som en poetisk indføring i amerikansk demokrati. Kunst og arkitektur er også virkemidler. Herhjemme kan nævnes etableringen af Frederiksborg slot i 1882 som et storstilet forsøg på gennem disse virkemidler at vække følelser for landets historie og behovet for samhørighed i den daværende situation.

Die DDR is Tot – Es leben die Akten

Det er et problem for en stat, union eller anden politisk enhed, når tilhørsforholdet, medborgerskabet, ikke opnås. Det er et af EU’s strukturproblemer og Korsgaards foredrag mindede mig om, at det også var et grundlæggende problem ved DDR. De prøvede gennem social poesi at skabe enhed, men poesien var måske ikke poetisk nok og historien med nationalsangen gengivet i den sidste blogpost viser også, at den nogle gange også var vaklende.
DDR var først og fremmest en stat; en stat med akter. At akterne også var om statens borgere kommenterede den tyske plakatkunstner Klaus Staeck i hans plakat fra 1992 ”Die DDR is Tot / Es leben die Akten”.

Klaus Staecks plakat kan opleves i en store retrospektive udstilling af Staecks plakater, der i forrige weekend åbnede i Plakatmuseet i Den Gamle By. Udstillingen viser hans righoldige produktion af politiske plakater og plakater om emner som forurening, den 3. verden og fremmedhad, men har også et fint afsnit om tysk kultur, historie og selvopfattelse, som med DDR plakaten eller denne ”Die selbbewusste Nation”.

Klar sigte eller variation

DDR Museum i Berlin berører fint denne problematik om stat og tilhørsforhold eller mangel på samme uden at være eksplicit omkring det. I det seneste nummer af Danske Museer (årg. 25, nr. 1), har Kristian Handberg en artikel om tyske museer og udstillinger om DDR. I artiklen notere Handberg, at der ikke er ét museum, der i dag har autoriteten omkring DDR, men et væld af forskellige typer institutioner og private initiativer omkring emnet. Nogle problematiserer perioden og andre har en stærk ”Ostalgia”. Artiklen giver et fint overblik over større museale initiativer om perioden. Handberg er kritisk overfor det private DDR Museum, som jeg grundigere har beskrevet i gårsdagens blogindlæg.
Handberg noterer, at det er et interaktivt baseret museum, men mener blandt andet, at udstillingerne mangler et klart sigte. Dette synes jeg nu ikke er noget problem for det museum. Museets udstilling kommer rundt om mange aspekter i dagliglivet i DDR og berører også DDRs historie og selvforståelse som stat. Der er en stor variation i emnerne og museet bruger også bevidst en variation i de formidlingsmæssige greb. Der er mange flere steder man kan røre genstandene, læse i bøgerne, høre musikken og gå ind i interiør og sidde i møblerne end på mange andre museer, men der er også tekster der kan læses, små film der kan ses og genstande bag glas.
Handberg kritiserer også museet for at have for stor variation i arkitekturen med dels for trange og del for store rum. Museet breder sig ud i den sidste afdeling, som beskriver statens institutioner og politisk kultur. Denne ændring hænger ikke umiddelbart sammen med emnerne den understøtter, men for mig at se er det en kvalitet i sig selv, at museet arbejder med variationer i den rummelige fornemmelse. Det understøtter også den generelle følelse man får på museet af, at det er et sted for flere sanser.

This photo of DDR Museum is courtesy of TripAdvisor

This photo of DDR Museum is courtesy of TripAdvisor

Ud fra et akademisk synspunkt er ”manglen på et klart sigte” ikke godt at blive anklaget for, men her er det vigtigt at forholde sig til, at museets udstillingsrum er skabt til publikums præmisser og ikke med fokus på indholdet alene. At besøge et museum er og skal være en oplevelse. Der er oplevelser, der er gode på grund af deres stringente struktur, men oplevelser er overordnet set bedre, når der er den rette variation i fordelingen af oplevelsens elementer, herunder variation i rumlighed, indhold og virkemidler.
Mangel på variation er for mig at se et meget større problem for museerne i dag end manglen på klare sigter. At DDR Museum bruger forskellige virkemidler og lader gæsterne interagere med de udstillede genstande er ikke et problem for det privatdrevne DDR Museum, men snarere en problematisering af mange offentlige museers genstands-, publikums-, og museumssyn.

For en godt ordens skyld bør jeg nævne, at Handberg i sin artikel intet har at indvende mod, at DDR Museum ønsker at være interaktiv, han så gerne at det var det på endnu flere måder.

Link og henvisninger:

Ove Korsgaards foredrag om social poesi ved ODMs fomidlingsseminar 2012:
http://livestre.am/1lZpn

Ove Korsgaard artikel om emnet skrevet i anledning af seminaret:
Ove Korsgaard: Medborgerskab og social poesi, i: MiD Magasin, nr. 26, marts 2012.

Klaus Staeck udstillingen på Plakatmuseet i Den Gamle By:
www.dengamleby.dk/klaus-staeck/

Kristian Handbergs artikel i Danske Museer:
Kristian Handberg: Mellem dokumantation og oplevelse – museumskulturenomkring DDR i Tyskland, i: Danske Museer, årg. 25, nr. 1, februar 2012.

DDR Museum:
www.ddr-museum.de

Min tidlige blogpost med en beskrivelse af formidlingselementer brugt i DDR Museum:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/01/ddr-museum-i-berlin-interaktive-udstillinger-om-livet-i-ddr/

Oplæg om oplevelser for ældre ramt af demens på ODMs internationale formidlingsseminar 2012

De næste tre dage afholder Organisationen Danske Museet deres årlige internationale formidlingsseminar. Temaet er medborgerskab og konferencen vil omhandle, hvilken rolle museerne allerede spiller i forhold til begrebet medborgerskab og hvilke nye handlemuligheder, begrebet kan tilbyde museerne. Der kommer oplæg fra udenlandske museumskollegaer, blandt andet fra exhibition manager Kate Chatfield ved The People’s History Museum i Manchester, der fortæller om dette museums arbejde med at involverede de lokale communities i deres udstillingsplanlægning, fra direktør Ronald Leopold ved Anne Frank House i Amsterdam, der fortæller om museets initiativ Free2choose, hvor gæsterne skal forholde sig til etiske og moralske dilemmaer, og der vil også være oplæg fra projektleder Sofie Bergkvist om udstillingen Popstad Lund, der før har været omtalt i denne blog:

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2011/12/12/popstad-lund-en-brugergenereret-udstilling/

En 1950’er lejlighed for demensramte medborgere

Traditionen tro vil der på seminaret også være korte 15 min indlæg fra nogle af seminarets deltagere. En af disse indlæg bliver fra afdelingsleder Henning Lindberg fra Den Gamle By, som fortæller om dette museums initiativ med erindringsformidling for ældre ramt af demens, hvilket er aktuelt ved at den lejlighed, der nu bliver rammen for disse forløb åbnede i sidste uge.

Lejligheden er skabt til at kunne bruges til de særlige forløb rette mod demensramte medborgere. Den er indrettet som i 1950’erne og kan gennem sit udtryk, interiør og de genstande, der er i lejligheden være med til at vække minder hos de besøgende og dermed sætte erindringer i gang, der kan føre til at flere oplevelser og sammenhænge bliver husket.

Det nye nummer af MiD Magasin (nr. 26) har medborgerskab som tema og bringer artikler fra flere af oplægsholderne, bl.a. skriver Henning Lindberg om erindringsformidlingen i Den Gamle By. Der er også muligt at læse mere om dette projekt her:

http://www.dengamleby.dk/nyheder/nyheder-enkeltvisning/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=129&cHash=8ec380326867da09d0385627350573ab

Følg seminaret

Det er først i morgen af Henning Lindbergs og de andre 15 minutters oplæg skal holdes. Inden da kommer en dag med tanker og præsentationer fra blandt andet Henrik Zip Sane, direktør for Jamtli, Uffe Savery, musikchef for Copenhagenphil og Ove Korsgaard, professor ved Aarhus Universitet. Flere af oplæggene vil senere kunne ses på www.formidlingsnet.dk, hvor kommentarer fra konferencen også publiceres. Tweets fra konferencen vil de næste par dage kunne følges gennem hashtagget #medborgerskab.

Her kan du se programmet og læse mere om seminaret:

http://www.dkmuseer.dk/public/dokumenter/Internationalt%20Formidlingsseminar%202012/J58%20EndeligtProgram_ODM%20(2).pdf

Popstad Lund – en brugergenereret udstilling

”For fire år siden flyttede jeg tilbage til Lund efter at have boet andre steder i næste femten år. Det første jeg opdagede var at alt var forandret. Præcist alt. Undtagen en ting: lundaboerne, som stadigt gik omkring og sagde at ingenting i deres by var blevet forandret”

Sådan begynder journalisten Anders Mildners artikel ”Popstad Lund” i Kulturens årsskrift 2011, og sådan begynder historien også om projektet og udstillingen Popstad Lund, der for tiden kan ses på museet Kulturen i Lund.

Det Anders Mildner blandt andet ikke kunne finde i Lund var den musik og det musikmiljø, der havde betydet så meget for ham og hans ligesindede. Sammen med to andre lavede han facebook-gruppen Popstad Lund, der som mål har at beskrive pop- og rockmiljøet i Lund mellem 1971 og 1996 (http://www.facebook.com/#!/popstadlund). Over 2500 personer er p.t. tilknyttet gruppen, hvor der er blevet uploaded over 3000 billeder og endnu flere kommentarer.

Initiativtagerne til facebook-siden tog for to år siden kontakt til Kulturen for at høre, om historierne også kunne blive til en udstilling. Resultatet kan det næste års tid ses på museet og er bestemt et besøg værd, også selv om man ikke var en del af det lundensiske musikmiljø.

I sidste uge havde jeg sammen med nogle kollegaer fornøjelsen af, at mødes med udstillingens projektleder Sofie Bergkvist. Udstillingen var begyndt som et folkeligt ønske og hendes rolle var blandt andet at hjælpe folk med at komme frem med deres historier og genstande. Museets ansatte var ikke eksperterne i udstillingens emne, det var de brugerne af facebook-siden museet fik kontakt med, og de brugere skulle høres og plejes for at få de rette fortællinger.

Der blev organiseret indsamlingsaftener med livemusik, hvor nussede koncertbilletter, gamle kassettebånd, de lækre eller kiksede 80’er T-shirt, pladebutiksskilte og de første freestyle’s (svensk for en walkman) blev fundet frem fra gemmerne, beundret, mindet og diskuterer. Til disse aftener og gennem facebook blev der også diskuteret, hvordan udstillingen skulle se ud og mange af de væsentlige elementer man nu kan se i Lund blev fundet på den måde.

Øverummet var en must. Det var gennem facebook, at ønsket kom og genstandene blev fundet. Det var også over facebook, at de billeder der blev brugt som oplæg til at lave rummet blev lagt op og til sidst var det der, at Sofie fandt den rette ekspert til lige før udstillingsåbningen at komme og godkende udtrykket, og sætte prikken over i’et i scenografens arbejde, ved oven på en tam tam tromme at lægge et surt ”Näste gång du rör mina trummor kommer jeg skäre av dina pungkulor” trusselsbrev.

Andre interiører der blev genskabt var pladebutikken, køkkenbordet med fastfood og ungdomsværelset. Det ene ungdomsværelse blev bygget op på baggrund af et foto som Michaele Lagerkrantz havde loaded op. I dette indslag fra STV genser Micheale sit drengeværelse:

http://svt.se/embededflash/2581960/play.swf

http://www.kulturen.com/utstallningar/bakom-kulisserna/ett-kart-aterseende-i-utstallningen-popstad-lund/

Der er en nerve i flere af tableauerne, de virker og genkalder situationer og minder fra dem, der var unge i 70’erne, 80’erne og 90’erne. Jeg vil også vove den påstand, at udstillingen for flere også fremmaner refleksioner over selviscenesættelse, teknologiudvikling, fremtidshåb og musikglæde. I et af udstillingens første rum er der en del billeder af kunstnere og bands – selviscenesatte unge mænd, der på trods af deres smalle skuldre og lidende blik knapt kan være i deres eget ego, og det samme gælder de piger med stålsatte blik, der også er portrætteret. Det gør ikke noget, at der ikke står hvilke Lund-musikere de er, for det er personer og attituder vi alle har mødt og ifølge Sofie også billeder de unge i Lund i dag nemt tager til sig – de genkender selviscenesættelsen og viljen fra deres eget liv eller omgangskreds.

Udstillingen er også musik. Man kan høre tidens toneklang ved udvalgte lyttestationer eller ved pladespillere man selv kan betjene. Der er også en masse genstande, både dem der er i interiørerne, men også genstande vist frem, enten stablet tæt sammen eller vist i udstillingens highlightede indsamlingsvæg. Ved den er der blandt andet vist en fans Sweet-merchandise og en luftbas (!) som den svenske komiker Johan Wester spillede på i SM i luftguitar i 1985.

Udover at vise genstandene og fortælle historier om dengang, er der også en del af udstillingen, hvor der er en scene, mulighed for at klæde sig om til rock and roll og instrumenter man kan spille på. Kulturen stoler på deres publikum og er tilsyneladende blevet belønnet for det med gode omtaler og flere besøgende.

Der er en fin udstilling, der kan ses i Lund og også en interessant proces der har været med at skabe den. Det er et reel folkeligt ønske museet har grebet og undervejs har de anerkendt den viden og det engagement der lå i den brede masse, der var bag de løbende facebook-opdateringer. Som en fin cadeau til det, er det første skilt man møder i udstillingen en liste over dem der har bidraget, nemlig alle dem der har deltaget i debatten på Popstad Lunds facebookside eller som bare har støttet op ved at synes godt om siden.

Hvis man vil vide mere om Popstad Lund, er der beskrivelserne af udstillingen på www.kulturen.com, http://www.facebook.com/#!/popstadlund og i Kulturens årsskrift for 2011. Ved ODM’s Internationale Formidlingsseminar 2012 (26-28/3 2012) kommer der også en mulighed for at høre mere. Projektleder Sofie Bergkvist er der den 27/3 og holder en session om Popstad Lund, læs mere her: http://www.dkmuseer.dk/arrangementer/internationaltformidlingsseminar2012/

Jeg vil slutte ved at give ordet til Andres Mildner igen. Der er et citat fra hans artikel i Kulturens årsskrift, der måske vil provokere nogle museumsfolk, men glæde andre:
”Vem kan egentligen skildra en stads historia? Vem bör göra det? Om svaret i går var historiker, är det i dag, nu när dessa verktyg [sociale medier] finns, snarerare invånarne själva.”

Rock on …