Tag Archives: Hjerl Hede

Børnearbejde og aktiviteter på Amagermuseet og Hjerl Hede

Der har været mange besøgende på de danske museet i denne sommer, og forhåbentlig har nogle været nye gæster, der har opdaget de gode historier og oplevelser, som museerne kan tilbyde. To gode oplevelser som jeg i denne sommer har haft omkring formidling til børn har været i hver sin ende af landet, nemlig på det to frilandsmuseer Amagermuseet og Hjerl Hede.

HjerHedeaugust2020

Restriktioner i forbindelse med covid-19 er noget som også betydet meget for museerne i disse måneder. Det har haft betydning i forhold til adgangsforholdene på museerne og hvordan gæsterne kan færdes på museet. Covid-19 har også haft indflydelse på hvilke aktiviteter, der kan tilbydes og den økonomi, som museerne i dette vanskelige år har haft i forhold til at lave tiltag. Det er muligt, at aktiviteterne på de to museer, jeg vil skrive om, i andre år har været flere og endnu bedre, men selv med de restriktioner der er, var begge steder gode til at formidle nogle af tidligere tiders levevis og arbejdsgange på en levende måde.

Amagermuseet

Amagermuseet, der er ligger i Dragør, består af to firlængede gårde, med haver tilknyttet og dyrehold med grise og får. Museets tilbud til børn i denne sommer består dels af en skattejagt, hvor man skal finde og tegne genstande forskellige steder på museet, aktiviteter børnene kan blive sat til af museets aktører eller dem de besøgte museet sammen med, og så også den stemning med have, huse og ikke mindst dyr, som museet tilbyder.

Untitled

Skattejagten består af nogle spande med genstande i, som skal tegnes eller beskrives, og som forældrene undervejs kan snakke med børnene om, eller som børnene ved slutningen af besøget skal fortælle om til en af museet medarbejdere. Der er ikke præmier eller lignende, men på turen rundt kommer man forbi Nordgårdens køkken, hvor der er smagsprøver på pandekager og museets eget syltetøj. Enkelt, men fint.

Untitled

Den første børneaktivitet vi mødte var tøjvask, hvor 6 årige Thea med et vaskbræk og en vaskekrybbe blev sat til at vaske noget af museet ikke særligt beskidte, men hvide undertøj. Der skulle hentes vand, vaskes og tøjet skulle hænges op, og det blev fine 20 minutter med snak om vask, huslige pligter dengang og nu – og så lige også alt det andet som 6-8 årige lige kommer i tanke om, at de gerne ville fortælle.

Untitled

Untitled

Ved køkkenhaven kunne man lugte til krydderurter og kaste hestesko og der var der også adgang til museet små grise som kunne besøges, og som børnene fik lov til med en børste at børste. Det var rigtigt fint og det at kunne være tæt på dyr er en aktivitet, der får tempoet ned. Grisene er minigrise, der ikke er de samme offentlige regler omkring som tamgrise, men selvom det ikke er tamgrise, så er det et dyr få børn eller vokse kommer tæt på og som kan give snakke om mad og madproduktion.

Untitled

Untitled

Ved museets andet gård var det i gårdrummet en aktør som faciliterede, at familiegrupper blev sat i gang med aktiviteter. En anden aktivitet på gården var et telt, som med dets bænke og tavle udgjorde en skolestue. Der kunne forældrene så sætte børnene i gang med at skrive gotiske bogstaver med griffel på skiffertavlen.

Untitled

Untitled

I et rum, ved siden af, var der en anden selvaktiverende aktivitet, hvor man kunne veje sig selv på en lodvæg.

Untitled

En tredje aktivitet var nogle gymnastikøvelser fra 1912, der var lagt frem. Voksne og børn kunne så sammensætte deres eget gymnastikprogram med fokus på tidens ”rette kropsholdning” og når aktøren havde tid kunne han også aktivere de besøgende med øvelser.

Untitled

Untitled

Tilbuddene på Amagermuseet denne sommer er enkle, men de engagerer de børn jeg kunne observere den dag jeg var forbi, og de var også rigtigt gode til at skabe snakke om, hvordan og hvorfor folk engang levede som de gjorde.

Frilandsmuseet Hjerl Hede

Med sine mange huse og lange historie som et levende museum er vestjyske Hjerl Hede et andet setup end Amagermuseet, og den dag jeg besøgte museet var der også mange flere besøgende og flere aktører end på museet i Dragør. Det centrale i Frilandsmuseet Hjerl Hedes sommeraktiviteter er en skudsmålsbog, noget som Amagermuseet også tidligere har haft som en aktivitet. Hjerl Hedes aktivitet består i, at man skal besøge seks af de steder, der har levendegørelse, og hvor børnene så skal lave en aktiviteter, som bliver bedømt ift. børnenes duelighed – helt som skudsmålsbogens funktion i 1800 tallet. Det var ikke reelt arbejde børnene blev sat til, men alle aktiviteter blev af aktørerne sat ind i det steds historie. Ved Stubmøllen blev børnene af mølleren for eksempel sat til at slæbe sække, mens mølleren fortalt om de mange melsækker, der dengang skulle produceres på møllen.

Untitled

Ved Skovfogedgården skulle børnene skræmme egern væk ved at kaste efter ”træegerne”, mens de hørte om, at der var vigtig at egerne ikke skulle tage en af gårdens vigtige indtægtskilder: æg.

Untitled

Ved Klitgården skulle børnene karte uld fra de får, som var vigtige for denne vestjyske gårds indtægt, og ved håndværksgården blev skulle der laves trænagler.

Untitled

Untitled

De seks stationer var placeret rundt på museet, der for vores lille gruppe betød, at vi kom rundt på hele museet.

Untitled

Et andet element, der fungere godt for børnefamilier på Hjerl Hede er museets store lege- og pauseområde. I tilknytning til restauranten Skyttegården er der en madpakkeområde og en legeplads med landbrugstematisere legeområder, stylter og væltepetercykler. Det kan spises mad og drikkes kaffe, mens børnene leger. Gode pauseområde er nødvendige for at skabe afveksling, og for at der er kommer pauser før andre steder af museet skal besøges.

Untitled

En tredje element som både glæder unge som gamle er museets ”moving activity” i form af hestevogne og et lokomotiv, der begge tilbyder 20 minutters ture for 30 kr. per person.

Untitled

e dage jeg var på de to muser var mit indtryk, at der begge steder særligt var lokale sommergæster, som var på besøg. På den måde var det forskellige besøgsgrupper, men samtidigt også folk, der normalt går under betegnelsen ikke-typiske-museumsbrugere. Men de brugere og alle andre brugere blev begge steder budt godt velkommen, og der var lavet enkelt forståelige, men oplysende aktiviteter for familiens børn. Og det er noget, som er vigtigt for at folk føler sig set og har lyst til at komme på besøg. Og komme igen.

Untitled

Amagermuseet og Frilandsmuseet Hjerl Hede er gode bud på udflugter denne sommer, men det er mange andre museer også. Indtil 9. august er der halv pris på museerne i Danmark, så det er jo en god anledning til at få genbesøgt eller besøgt en museum man ikke har været på endnu, men også efter den 9. august kan museerne tilbyde gode oplevelser – og billige oplevelser for børnefamilierne, da børn under 18 år er gratis at tage med.

Untitled

Link:

Amagermuseet

Frilandsmuseet Hjerl Hede

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie